Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Poul Husted/Poul Husted
Foto: Poul Husted/Poul Husted

Stejl. Corno Grande-bjergtinden eller 'Store Horn' i baggrunden er med sine 2.912 m for de rutinerede vandrere, og den lille vildhesteplag holder sig da også nede på græsarealerne.

Temarejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tibet ligger i Italien

Gran Sasso Nationalpark øst for Rom ligner Tibet. Parken har vandreruter og cykelstier, hvor du kan møde bjørne, ulve og vilde heste.

Temarejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vilde heste græsser upåvirket i rabatten på Campo Imperatore-højsletten og ignorerer ikke alene biler og turister på mountainbike, men også den storslåede udsigt til Corno Grande-bjergtinden, som med sine 2.912 meter er den højeste bjergtinde i Appenniner-bjergkæden.

Hestene er ikke de eneste dyr på højsletten 80 kilometer øst for Italiens hovedstad Rom. Kobjælderne klinger uafbrudt på højsletten i 1.600 meters højde, og de store kvægflokke har taget stedet så meget til sig, at en ko på vejen nægter at flytte sig, inden dens kalv har pattet færdig, selv om adskillige biler utålmodigt venter på at komme videre.

LÆS OGSÅ

Køerne bliver hentet ned fra bjergene, når vinterens sne og skiløberne melder deres ankomst, men hestene tilbringer hele året på Campero Imperatore. Selv om de er vilde eller i hvert fald halvvilde, har de ejere, som af og til henter et par stykker til slagtning. Italienerne betragter hestene som et nyttedyr, og at slagte og spise dem er en helt naturlig ting.

Får er der også masser af på sletten, som passes af hyrder og deres store pastora abruzzese- eller maremma-hunde, der er specielt avlet til at beskytte fåreflokkene mod ulve, og som heller ikke er bange for at tage kampen op mod en bjørn.

Højsletten og de omkringliggende bjerge er nemlig en del af Gran Sasso Nationalpark, og i området er der masser af dyr. Foruden ulve og bjørne er der bjerggeder, vildsvin, ørne og falke, men besøgende skal være heldige for at få et glimt af det vilde dyreliv.

Miljøvenlig vandrer
Nationalparken rummer de to bjergkæder Gran Sasso og Monti della Laga, og det er ikke nogen tilfældighed, at området har fået kælenavnet ’Lille Tibet’, fordi det minder om det tibetanske plateau kaldet ’Verdens tag’.

Kilometer efter kilometer breder Campo Imperatore-højsletten sig mod syd med et utal af vandre-, cykel- og ridestier, men hovedattraktionen for de aktive er den otte kilometer lange sti op til Corno Grande, som begynder ved Hotel Campo Imperatore ved foden af bjerget Portella.



Corno Grande eller ’Store Horn’ kræver imidlertid en god kondition og er for rutinerede vandrere. Derfor nøjes Rejser med at gå de 800 meter op til Portella i 2.388 meters højde. Stien snor sig imidlertid opad bjergtinden, og en tur beregnet til 40 minutter tager nemt en times tid med indlagte hvilepauser. Det giver bjergguiden Vanessa Ponziani tid til at fastslå, at »vandrerne ikke skal skyde genvej og skabe nye stier, for så bidrager de til erosion og ødelægger miljøet«.

Ponziani demonstrerer sin ekspertise ved at skælde tre unge vandringsmænd huden fuld. De er på vej op til Corno Grande, men de har hverken kort eller andet nødvendigt udstyr med, og de går i elendige sko, mener guiden.



»Desuden er det overskyet og alt for risikabelt. De er barnagtige og dumme«, siger hun.

På trods af de lavthængende skyer kan vi sagtens nå toppen af Portella og bjerghytten Rifugio Duca degli Abruzzi, som bestyres af Luigi D’Ignazio og Carlotta Bonci.

Straks vi træder ind i hytten, sætter de gang i musikken, og selv om den leveres af koryfæer fra 1960’erne som Bob Dylan, Who, Creedence og Rolling Stones, virker lydtableauet alligevel forstyrrende på Portella, hvor man ellers kun kan høre vindens susen.



Til gengæld giver Carlottas kikærte- og svampesuppe, lam samt jordbærtærte og chokoladekage en solid saltvandsindsprøjtning til nedstigningen, hvis man da ikke vælger at overnatte i en af hyttens køjesenge på førstesalen. Priserne er bestemt overkommelige. Overnatning, middag og morgenmad koster 320 kroner, men så skal man af hygiejniske grunde også selv medbringe sove- eller lagenpose. Landsbyer på bjergsider

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis Portella-turen ikke har givet appetit til at nyde Carlotta Boncis køkken, er der masser af små cafeer nede på Campo Imperatore, hvor der grilles arrosticini eller lammespyd. Kulinariske muligheder er der også nede i dalene, hvor landsbyerne nærmest er klistret op på bjergsiderne. I modsætning til amerikanske nationalparker er der nemlig byer, og der bor mennesker i de italienske parker. Maleriske landsbyer som Castel del Monte, Castelvecchio Calvisio og Santo Stefano di Sessanio har inspireret kunstnere heriblandt de danske guldaldermalere i slutningen af 1800-tallet. Desværre blev området ramt af et voldsomt jordskælv 6. april 2009, hvilket gik ud over mange af de gamle landsbyer, heriblandt Castelvecchio Calvisio og Santo Stefano di Sessanio. Førstnævnte er i dag nærmest en spøgelsesby, eftersom indbyggerne stadig er indkvarteret i nyopførte huse uden for den gamle bykerne. Alligevel kan man få et godt indtryk af, hvordan tilværelsen har formet sig i århundreder, når man går rundt i Castelvecchio Calvisios smalle gyder.




I Santo Stefano di Sessanio bor indbyggerne også uden for bymurene, men store dele af centrum er renoveret og omdannet til et turistmekka med hoteller, bed &breakfast, feriehuse, restauranter, barer, kunstgallerier og butikker. Heldigvis er det kun indvendigt, at de gamle limstenshuse er udstyret med moderne bekvemmeligheder.

Udendørs ligner husene sig selv som for 100 år siden, da landsbyen havde 2.000 indbyggere. I 1950’erne søgte de fleste til Rom efter arbejde eller udvandrede til Canada og Belgien for at arbejde i kulminerne. I dag er der omkring 130 landsbybeboere tilbage, men altså uden for murene for de flestes vedkommende. At sidde på Piazza Medicea-torvet og nyde et glas rødvin eller en øl, mens de lokale spiller kort er som en rejse tilbage i tiden.


Det samme gælder også de nærliggende ruiner som fæstningen Rocca Calascio, der har lagt kulisser til film som ’I Rosens Navn’ med Sean Connery. Landsbyen, som også bærer navnet Calascio, er ligeledes nyrenoveret, men den gamle stil er bevaret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Sådan mødes fortid og nutid i Gran Sasso Nationalpark og et besøg er en rejse tilbage til middelalderen med nutidig komfort i en vild og storstilet natur.

Rejser var inviteret af Vagabond Tours.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden