0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Snebolde, vabler og månelandskab: Tag på vandring i storslåede Lapland

Fjällräven Classic er 110 kilometers vandring nord for polarcirklen blandt sneklædte tinder og lyngklædte dale. Trods vildsomt terræn er det et sikkert sted at få erfaring med fjeldvandring.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Fuglsang
Foto: Jacob Fuglsang

Afvekslende. Vandreturen tager deltagerne fra blomstrende fjeld til månelandskaber langt over trægrænsen.

Temarejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Temarejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klask.

En snebold lander pludselig foran mine vandrestøvler. Det bliver til en hurtig sneboldkamp i den hårde sne, som skal passeres. Med en godt 20 kilo tung rygsæk på ryggen er der akut risiko for at ryge på næsen, når vi bøjer os for at samle sne op.

Den hårde sne passeres, lige efter at højeste punkt på Fjällräven Classic er nået. Fjällräven Classic er 110 kilometer over svenske tinder og dale og er for fjeldvandrere, hvad Copenhagen Marathon er for løbere.

En institution, som mange deltager i år efter år, arrangeret af Fjällräven, der som producent af fjeldudstyr har en naturlig interesse i at inspirere til vildmarksliv. Classic’en, som den kaldes blandt de indviede fjeldræve, er en fast tradition og en udfordrende rute, som mange vandrere går igen og igen.

Ruten starter i nærheden af byen Kiruna og slutter i byen Abisko. Dette års vandretur finder sted 8.-15 august.

Som at gå på månen

Efter sneboldkampen i 1.140 meters højde går turen videre gennem et bart landskab et stykke over trægrænsen.

»Det er næsten som at gå på månen«, siger Carey Davies, en af deltagerne, begejstret, mens han stavrer hurtigt videre med to vandrestave.

Efter den forudgående hårde stigning føles det fantastisk at gå nogenlunde ligeud. Også selv om det stadig er på et stenet underlag, der stiller store krav både til ankler og støvler.

Det er tredjedagen på den fem dage lange vandretur. Fødderne i støvlerne kan mærkes. Flere af de 10 deltagere, jeg følges med, har så meget plaster på fødderne, at de er mere hvide end hudfarvede. Desuden begynder rygsækkens vægt at mærkes efter de mange små stød, det giver, når man indimellem skal hoppe over en fos eller fra sten til sten.

Overstadigt humør

På trods – eller måske snarere på grund – af den begyndende træthed er humøret lettere overstadigt efter stigningen og sneboldkampen. Alene udsigten ud over stenørkenen giver en følelse af at være så langt væk fra det danske hverdagsliv, som tænkes kan. Mobildækningen fungerer ikke her, så hverken mail eller sms’er kan forstyrre freden.

Sneen og det øde landskab på dagens vandring skyldes, at fjeldvandringen foregår cirka 240 kilometer nord for polarcirklen, hvor temperaturerne nemt kommer ned under 30 minusgrader om vinteren.

Vandringen gennem månestenene i højden varer flere timer. Så går det langsomt nedad igen. Og landskabet begynder at få lidt farve med lave, hårdføre lyngplanter.

Vores lille hold består nu af en udbrydergruppe på fire, og vi smider os trætte i blomstrende lyng bag en sten og tager en hårdt tiltrængt chokolade- og vandpause og får lidt luft til de mørbankede fødder. Vandet drikker vi direkte fra de mange vandløb, der risler ned ad fjeldsiden.

Souvas hos samerne

Vi fortsætter vandringen mod checkpoint Alesjoure og ser flere mennesker med tunge rygsække. Vi taler om, at det er overraskende sjældent, vi støder ind i de andre omkring 2.000 deltagere i Fjällräven Classic. Der er ganske enkelt rigtig god plads i de nordsvenske fjelde, hvor vi vandrer.

Pludselig ser vi en sø bag lyngklædte bjergsider. Vandet konkurrerer med himlen om at have den klareste blå farve. Et par små hytter viser os, at checkpointet er ved søen. Men der er langt endnu.

En lugt af brænderøg og stegt røget kød møder os. Det er efterkommere af Laplands oprindelige befolkning, samer, der serverer stegt røget renkød, ’souvas’, i en slags kebab. Prisen afspejler udbud og efterspørgsel i disse tyndt befolkede egne. 120 svenske kroner – men så får man også en dåsecola med. Og det smager fantastisk.

Ved selve checkpointet er modtagelsen et stort smil og et velkommen fra de frivillige, som holder styr på vandrerne og er klar til at hjælpe, hvis nogen har problemer. Derefter stemples der i det lille hæfte, alle deltagere har fået fra start. Hæftet sikrer, at ruten gennemføres, og at alle checkpoints passeres. Ankomststidspunktet skrives op.

Både for hold og for solister

Vandreturen er både for hold og vandrere, der har lyst til at gå turen alene. For uerfarne vandrere i fjeldet er registreringen med til at gøre turen tryg, hvorfor her også er forældre, der vandrer alene med børn. Desuden repræsentanter for det grå guld, der nyder det sociale aspekt af turen, og at hjælpen er nær, hvis benene svigter.

Vi slår lejr ved søen – slår telt op og myg ihjel samtidig. Teltene er små tunneltelte, der vejer lige under tre kilo og er bygget, så de kan modstå de stærke vindstød, der er en del af vilkårene i fjeldet.

Vinden får ofte ekstra kraft, når den suser gennem fjeldslugterne. Maden består af frysetørrede ingredienser, som tilberedes med kogende vand hældt direkte i posen. Vandet koger vi på små gasbrændere, der vejer og fylder minimalt i rygsækken. Lige så lidt frysetørret mad vejer, lige så kedeligt smager det. Der skal en del ekstra krydderi i for at få det til at smage af bare et eller andet.

Men vægten er konge, og efter tre dage med rygsæk på er det tydeligt, at hvert sparet gram giver bedre mulighed for at nyde turen.

Selv om den lille viser på uret er kravlet forbi 11 om aftenen, er det stadig lyst, mens vi drikker dagens sidste kaffe med udsigt over søen.

Naturen trækker

To dage før giver Lynne Willimott fra England ved checkpointet Singi en forklaring på, hvordan det er lykkedes Fjällräven at skaffe de 120 frivillige, som det kræver at få 2.000 deltagere sikkert gennem fjeldvandringen.

»Se dig omkring«, siger hun.

Svaret falder, da jeg spørger, hvad der får hende til at tage fra de britiske øer for at stå i blæsten på en fjeldtop i stedet for at nippe til en paraplydrink på en strand i troperne. Hun står i et lille kuppeltelt og tager smilende imod vandrere, der når frem til teltet, som udgør checkpointet.

»Det er det mest fantastiske landskab. Og efter at have gået turen selv fik jeg lyst at komme tilbage. Alle de glade vandrere og de store naturoplevelser gør det det hele værd«, siger hun og fortæller, at det er fjerde år, hun er frivillig på Fjällräven Classic. Hun når også selv at gå et par lange ture i fjeldene, hver gang hun deltager som frivillig.

Annonce

En tur i sauna

Naturen her nord for polarcirklen er da også noget helt særligt med et imponerende og afvekslende landskab. Store dele af Fjällräven Classic udgøres af ruten Kungsleden, der tager os forbi den rige arktiske fauna i lavlandet, hvor klare gule, hvide og blå blomster og små vindblæste birketræer vidner om den korte sommers særlige intensitet, til de grønne lyngsletter så langt øjet rækker, til de rå sten på toppen i højderne og senere de store dybe blå søer.

Sidst på eftermiddagen kommer kulden krybende. Det kan være svært at få varmen uden for soveposen, og frostgrader forekommer også om sommeren. Ud over checkpoints i telte, som kun står under Fjällräven Classic, er der flere fjeldstationer, hvor det er muligt at overnatte under fjeldvandringen. På flere af fjeldstationerne er der fyret op i saunaen. Reglen er enkel: Flæk selv noget brænde og efterlad fyldte spande – og så er det med at komme ind på bænken i de små svedehytter med hurtig adgang til vandløb eller søer.

Med kroppen på kogepunktet er det en fantastisk fornemmelse at smide sig i søen eller lave vandkamp i fosserne. Og ja, der kan også købes dåseøl i dyre domme, som holder halv alkoholstyrke i forhold til en almindelig dansk pilsner, men som smager fantastisk.

Omsider et varmt bad

Pludselig er det blevet sidste dag på den fem dage lange vandretur. Vi sidder lidt uden for Abisko, som er byen, hvor det hele slutter. Et varmt bad og andet end frysetørret mad er det, som vi taler mest om. En af deltagerne på holdet har en vådserviet.

»Nej tak, det vil svare til at gøre et offentlig toilet rent med en vatpind«, siger en anden deltager.

Modtagelsen ved målstregen er fantastisk. Andre deltagere klapper vores hold ind, og så er der medaljer, saftevand og fotosessioner.

Om aftenen er der vabledans i et stort telt, hvor øllet i baren er af almindelig styrke. Foran den lille livescene bliver vandrere i tophuer og skovmandsuniform løftet over publikum i en slags særegen Nordic crowdsurfing og med risiko for at få en vandrestøvle i nakken. Det er ømt i mere end én forstand.

Politiken var inviteret af Fjällräven

Læs mere:

Læs mere