Handel. Der er liv og leben på markedet Shu.
Foto: Kristoffer Flakstad/Kristoffer Flakstad

Handel. Der er liv og leben på markedet Shu.

Temarejser

Besøg den kinesiske millionby hvor Silkevejen begyndte

En af Kinas ældste byer, Xi’an, har haft en rig kulturudveksling med den arabiske verden.

Temarejser

En duft af grillet lammekød danser rundt i de snævre gader.

Skrattende musik blander sig med den summende støj fra tusindvis af snakkende, gumlende og gnaskende mennesker. For hvert skridt åbner sig en ny farveeksplosion fra boderne med tekstiler, krydderier og tørrede og friske frugter.

Det er formiddag i det muslimske kvarter i hjertet af millionbyen Xi’an. Under spraglede butiksskilte og lysreklamer i flimrende neon har de handlende allerede været i gang i nogle timer. Kager på række, valnødder så store som hønseæg, tørrede chili og et væld af små gadekøkkener med kebab, krydrede supper og sesambarer får tænderne til at løbe i vand.

De travle gyder skiller sig ud fra de fleste handelsstrøg og markeder i Kina. Mange af de handlende kvinder bærer tørklæde. En del mænd har hvide hatte på – og hvor biologien ellers tillader det: et fipskæg. Der grilles lam, får og blæksprutter på spyd, men ingen svinekød. Maden har smag af krydderier kendte fra det arabiske køkken: Spidskommen, mynte og sort sesam.

Xi’an, der er en af Kinas ældste byer med mere end 3.000 års historie, blomstrede første gang som det samlede Kinas hovedstad.

Senere flyttede kejserne hovedstaden til Beijing, og Xi’an sov tornerosesøvn frem til, at handlen med Europa og Mellemøsten begyndte at tage form omkring år 200. Udveksling mellem romerske og kinesiske kejsere havde fundet sted allerede før, men nu anlagde man en egentlig handelsrute med fast transport.

Start- og endestation

Det var især det europæiske behov for udsøgte kinesiske varer som te, porcelæn og krydderier – og altså ikke mindst silke, der gav ruten sin berettigelse. Og kineserne gjorde Xi’an til start- og endestation for denne lukrative handel.

Den tætte kontakt med især mellemøstlige købmænd førte også til en rig kulturudveksling mellem Xi’an og den arabiske verden.

I år 651 tillod den daværende kejser i Kina, Gaozong, at tilhængere af den helt nye religion islam kunne slå sig ned i Xi’an og praktisere deres tro. Byen blev dermed den første i Kina, ja en af de første egentlige bysamfund i verden, hvor islam kom til at spille en rolle.

Arabere og etniske kinesere fra majoriteten 'Han' har giftet sig med hinanden i mere end tusind år nu, og alle mellemøstlige ansigtstræk er for længst forsvundet. Kun ganske få læser arabisk, mens endnu færre taler sproget.

Muslimerne i Xi’an tæller blot 60.000 indbyggere ud af en stærkt voksende befolkning på mere end 8 millioner. Alligevel udgør denne minoritet altså stadig en farverig og eksotisk del af bybilledet i det centrale Xi’an.

Moskeen uden minareter og kupler

Dele af det muslimske kvarter er overdækket. Madboder afløses her af små bikse med alt det, man ikke vidste, man havde brug for. Udvalget af kopivarer, tørklæder, plastiklegetøj, tvivlsomme antikviteter og kinesiske souvenirs vil ingen ende tage.

Udvalget af falske jadesmykker, glasperler, kopier af terrakotta-soldater og iPhone-tilbehør i ét stort omfavnende støj-inferno vidner om, at det muslimske kvarter er en af Xi’ans store turistattraktioner.

Det er en fryd før øjet, men efter et stykke tid her, trænger øregangene til en fredfyldt pause. Den får man i Den Store Moské – det åndelige hjerte i muslimernes kvarter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Med ordet moské dukker der formentlig billeder af minareter, løgkupler og azurblå kakler i sirlige mønstre op hos de fleste. Men moskeen i Xi’an er opført i traditionel kinesisk stil med pavilloner og saddeltage. De spredte bygninger er forbundet af stier, der snor sig mellem store pagodetræer, palmer og blomstrende buske.

Den Store Moské kan dateres helt tilbage til år 742, før den arabiske arkitektur havde fundet sit egentlige udtryk. Til sammenligning opførte maurerne Alhambra i Spanien sidst i 1200-tallet, og tyrkerne omdannede først Hagia Sophia i Istanbul til en moské i 1453.

De mange indtryk fra kvarterets summende og farverige gader bliver kogt ind til en behagelig ro herinde. Lyden af dyttende scootere er afløst af fuglefløjt fra trækronerne, og væk er de tusindvis af stemmer.

Hvis man ikke vidste det, kunne man let tro, at dette var et buddhistisk tempel. De små bassiner med åkander og guldfisk, de kinesiske tegn og dragehoveder over portene og de formklippede buske er alt sammen indbegrebet af asiatisk, ikke arabisk kultur.

Her er dog ingen munke i safrangule gevandter, men derimod en håndfuld ældre mænd med den traditionelle muslimske, hvide hat. I bedehallen ligger et puslespil af persiske tæpper og venter på den næste bøn mod Mekka. Og det, der ved første øjekast ligner områdets lille pagode, viser sig at være moskeens oprindelige og eneste minaret.

Lækkerbiskner til den stille sult

Efter en rolig stund i Den Store Moské er man ladet op med fornyet energi til igen at udforske næringslivet i det muslimske kvarter. I området bag moskeen og Trommetårnet finder man den gade, hvor størstedelen af kvarterets spisesteder og gadekøkkener ligger. De fleste kinesere, uanset religion, er altid i kontakt med deres indre, stille sult, og tilbuddene her er nærmest uendelige.

Foto: Picasa

Grillspydene syder lystigt, der lynsteges grøntsager over åben ild, og øvede nudelkokke brillerer med meterlange dejtråde.

Hos grønthandlere og halalslagtere er de friskeste råvarer klar til aftenens gryder. Her fås alt fra saftige duske af koriander til nyskårne lammekøller. Også et væld af kager, kandiserede frugter og friskpressede juicer fra sæsonens frugter faldbydes her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mange turister færdes kun i det muslimske kvarter i dagtimerne, men gaden har måske sit smukkeste udtryk om aftenen, når lysene fra de mange neonskilte stråler om kap med gadekøkkenernes elpærer og dekoraktive lyskæder i træernes kroner.

Der er måske nok en lang og stenet vej til vellykket integration, men når man færdes her i de velduftende gader, kan man kun glædes over at kejser Gaozong inviterede muslimske handelsfolk til at slå sig ned i Xi’an, for over 1300 år siden.

Politiken var inviteret af Finnair

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden