Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sus. Stålwirerne fra de ni kabelbaner, der udgør den knap 4 kilometer lange svævebane, går på kryds og tværs over naturreservatet Monteverdes tågeskov. Her er det turisten Jiogi Suyama fra São Paolo, der udfordrer sig selv.
Foto: Maja Kiener/Maja Kiener

Sus. Stålwirerne fra de ni kabelbaner, der udgør den knap 4 kilometer lange svævebane, går på kryds og tværs over naturreservatet Monteverdes tågeskov. Her er det turisten Jiogi Suyama fra São Paolo, der udfordrer sig selv.

Temarejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Få det vildeste adrenalinsus over Costa Ricas tågeskov

En tur med svævebane er en af Costa Ricas mest populære turistattraktioner. Tag med til Monteverde, hvor de var først med fart og spænding over tågeskovens trætoppe.

Temarejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mikael Jepsen er med egne ord ved at »skide i bukserne« af angst.

Danskeren står på en platform 60 meter over trætoppene i Costa Ricas naturreservat Monteverde Cloud Forest, hvor skyer mere eller mindre altid danner et gråligt, fugtigt tæppe af tåge. Foran ham gynger en 400 meter lang stålwire, og den skal han svæve på hængende i en undseelig trisse. Kan kablet overhovedet holde til hans 90 kilo?

Under sikkerhedsinstruktionen inden turens start har vores guide Antony fra firmaet Sky Adventure, der arrangerer svævebaneture, kaldet ziplines, her knap 200 kilometer nordvest for hovedstaden San José, ellers forsikret os om, at udstyret kan klare op til næsten 1 ton vægt. Så kablet kan sagtens bære Mikael Jepsen.

Men hverken han eller de andre turister, Stefan Gerdung-Gräbenstein fra Stuttgart, Jiogi Suyama fra São Paolo, costaricaneren Emilio Zuniga eller jeg selv, har endnu fået syn for sagen, da vi iført hvid sikkerhedshjelm og sele om skuldre og ben tager trapperne op i tårnet, der er første stop på vores knap fire kilometer svævende rejse over den fugtige tågeskov. Vi er helt stille.

Eventyret startede i en gondollift, der har fragtet os til 1.770 meters højde, og nu bugter skoven sig under os, cumulusskyerne står som kridhvide, luftige blomkål mod den knaldblå himmel, og et sted i horisonten ryger det let fra vulkanen Arenal. Men vi fokuserer kun på wirer, trisser, sikkerhedshjelme og svedige hænder i sikkerhedshandskerne.

Så er det min tur. Det suger i maven, da jeg stiller mig hen til kanten af platformen. »Du har prøvet det før; der sker ikke noget«, forsøger jeg at berolige mig selv, mens jeg prøvende sætter mig ned i seletøjet, som Antony har hægtet fast til kablet med den knytnævestore trisse.

Men jeg ved, at nervøsiteten først vil lægge sig, når Miguel, den anden guide, der allerede er svævet af sted med 44 kilometer i timen og 400 meter til næste platform, giver tegn, og jeg ikke længere har fast grund under fødderne.

Alt står stille i mit hoved. Jeg holder vejret. Og slipper platformen.

Trissens nærkontakt med kablet hviner i ørerne, og vinden pisker tårer ud af øjnene. Hjertet dunker tungt, og hver en muskel i mave og ryg er spændt op, så jeg ligger parallelt med wiren. Jeg klamrer mig til trissen over mit hoved, mens jeg fokuserer på Miguel. Jeg spejder efter hans signal om, at jeg nu skal bremse op ved at sprede benene så langt ud til siderne som muligt – men vandet i øjnene spærrer for udsynet.

»Bang!« 45 sekunder senere brager trissen ind i stopklodsen, mine ben slynges op i luften, og wiren gynger voldsomt op og ned – jeg fik for meget fart på og spredte benene for sent. Men euforien over at komme helskindet frem overskygger langt den klodsede ankomst til platformen.

Populær turistattraktion

Oprindeligt var der ikke meget leg over zipline Transportformen blev brugt af folk i bjergrige egne som Himalaya og Alperne til at fragte dem selv og forsyninger over store afstande.

I Costa Rica blev den moderne zipline ’opfundet’ af amerikanske forskere, der i 1970’erne kom for at studere Monteverdes plante- og dyreliv på platforme i træerne. De manglede en mulighed for at komme fra træ til træ uden først at skulle ned på jorden og fik derfor canadiske ingeniører til at forbinde platformene med kabler.

I 1990'erne kommercialiserede driftige entreprenører svævebanerne, og der findes i dag godt 100 udbydere af svævebaneture i Costa Rica, hvoraf de otte er i Monteverdes tropiske skov. Det er blandt de mest populære oplevelser i det mellemamerikanske land, og årligt prøver 1.100.000 turister en tur i svævebane.

Emilio Zuniga fra San José er tidligere svævebaneguide og har svævet mindst 500 gange. Men han får stadig et kick ud af det. Det handler ikke længere om spændingen ved det ukendte eller de skræmmende højder, men derimod at snakke med folk om deres oplevelser.

»Det sjove er at se folks ansigter, når de går igennem det her. Det er det samme hver gang. I starten er folk lidt stille og spændte på, hvad der skal ske, men efterhånden begynder de at snakke mere og mere: 'hvad er det næste?’, eller ’det var sgu hurtigt’«.

Og ganske rigtigt:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvornår kommer den hurtigste?«, spørger Mikael utålmodigt efter syv svæveture, der indtil videre har inkluderet blandt andet en flyvetur på 54 kilometer i timen 100 meter over jorden.

»Det er den næste«, beroliger Antony.

Flest orkideer i verden

Nervøsiteten har lagt sig – også selv om den hurtigste bane på turen nu venter: 75 kilometer i timen kan vi komme op på. Vore blikke løftes, så vi også får set nærmere på landskabet.

Meget ofte vil man i Monteverde opleve en lavtliggende regntåge, men i dag er vi heldige – vejret er klart. I det fjerne glimter solen i den dybblå Arenal-sø, og under os står træerne tæt.

Foto: Maja Kiener

Tågeskoven er hjemsted for verdens største koncentration af orkideer; mere end 500 kendte arter. Den mere eller mindre konstante tåge, der årligt løber op i over tre meter regn, betyder, at orkideer, mos, bregner og andre epifytter; planter, der vokser på andre levende planter, vokser på stort set alle træer.

Her lever også kolibrier, tukaner og den farvestrålende quetsal, der regnes for en af verdens smukkeste fugle – mere end 400 fuglearter har hjemme i det over 10.000 hektar store naturreservat. Foruden jaguarer, pumaer, dværgleoparder, tapirer og brøleaber.

Men i vores lille gruppe er vi helt opslugte af det flyvende eventyr. Vi har efterhånden lært, hvornår det er en god ide at vrikke trissen lidt fra side til side for at bremse ned og ikke brage ind på platformene med 50 kilometer i timen. Og omvendt, hvordan man krøller sig sammen som en kugle for at få fart på, så tårerne sprøjter, og begejstrede tarzanhyl lyder over trætoppene. Selv under turene har vi nu så meget overskud, at vi kan dreje hovedet for at se nærmere på det grønne sceneri.

»Det var 10 procent skræmmende og 90 procent sjovt«, fastslår Mikael Jepsen og taler helt tydeligt på hele gruppens vegne, da vi ni kabelbaner, fire kilometer og 2,5 time senere sludrende går den korte tur tilbage til startstedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Her stimler flere af Sky Adventures guider sammen og griner af to kolleger. De unge fyre er svedige og begejstrede som otteårige knægte, der lige har knækket koden til hop med skateboardet. De tester for tiden Sky Adventures nyeste attraktion, hvor man fra toppen i ét stræk kører fra 1.700 meters højde ned gennem skoven til Sky Trek-stationen for foden af svævebanen i en slags bobslæde sat fast på et metalrør. Fyrene hægter bobslæderne på det tykke metalrør, hopper op i hver sin slæde og drøner råbende og skrigende ned ad testbanen, der slynger 50 meter ned.

»Næste gang I kommer, kan I prøve den der«, siger Antony og peger.

Umiddelbart ser den oplevelse kun 10 procent sjov og 90 procent skræmmende ude. Men hvem ved.

Politiken var invitereret af Costa Ricas turistbureau.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden