Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Maja Kiener/Maja Kiener
Foto: Maja Kiener/Maja Kiener

Afhængighed. I landsbyen Tortuguero, der ligger omringet af Det Caribiske Hav og floden Tortuguero, lever man af den grønne skildpadde, der årligt tiltrækker 33.000 besøgende. Det forhistoriske dyr drager også fordel af indtægterne fra turisterne, der går til bl.a. forskning, informationskampagner og bedre beskyttelse.

Temarejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Strandtur i mørke: Se Costa Ricas skildpadder kæmpe for livet

Turister kan komme helt tæt på det forhistoriske dyr, når det lægger æg på stranden ved Det Caribiske Hav.

Temarejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Guiden Hannibal Valverde opdager en stor bunke æg, der ligger strøet ud over en lille skrænt på den sorte sandstrand i nationalparken Tortuguero.

»Jeg tror, det er vores hund«, siger han, samler et sønderbidt æg op og rækker det til os. Det ligner en bordtennisbold, og skallen føles også sådan: let, sej og tynd.

En time tidligere har vi set en vild hund luske omkring nede ved brændingen, hvor Det Caribiske Hav buldrer skummende hvidt ind på stranden.

Klokken er 22, og vi er en lille gruppe, der i bælgravende mørke skal opleve et af de absolut største højdepunkter på en rejse i Costa Rica: at se de truede grønne havskildpadder lægge æg.

Gennem fjendeland

Vi opdager kun den forpjuskede hund, fordi vores guide Hannibal Valverde løfter sin infrarøde lampe og lyser ned på den.

Den løber væk med halen mellem benene og et blik over skulderen.

Her i september er det midt i havskildpaddens ynglesæson, hvor hunnerne kæmper sig i tusindtal op af havet for at lægge æg her på stranden.

Og det er grunden til, at hunden snuser rundt: sen aftensmad.

Hunde får tit snuden i havskildpaddernes æg, og det er et sandt festmåltid, for af de millioner af æg, der lægges i reder i sandet, er det kun en brøkdel, der overhovedet udklækkes.

Det er ikke kun hundens skyld.

På listen over den grønne havskildpaddes dødsfjender er også jaguarer, krabber, vaskebjørne, bæltedyr og fugle, som kan forhindre ungerne i at overleve de kritiske to måneder, der går fra fødsel til udklækning.

Og selv herefter er det en kamp for overlevelse, for når æggene overhovedet at udklække, er det kun 1-2 unger af 1.000, der når hele vejen ned i Det Caribiske Hav – hvor hajer, barracudaer og andre farer lurer.

Truet dyr

Havskildpadden er en eftertragtet spise – også blandt mennesker.

Den grønne havskildpadde kaldes også suppeskildpadde, fordi den er særlig populær til at lave ægte skildpaddesuppe.

I så høj grad, at denne næststørste art af havskildpadderne er på International Union for Conservation of Natures (IUCN) liste over truede dyrearter.

Det har man længe vidst i Costa Rica, hvor man allerede i 1959 oprettede Sea Turtle Conservancy.

Her på kanten til Det Caribiske Hav kommer biologer og frivillige stadig for at studere havskildpadden og sikre dens overlevelse.

Kæmpende skildpadde

Studere gør vi også i vores lille gruppe denne aften.

Giovanni, der er ’spotter’ – en af de lokale, der har specialiseret sig i at finde frem til skildpaddernes reder – er dukket op ud af det tætte mørke og peger op ad stranden. Tæt på er en skildpadde ved at lægge æg.

Vi famler os frem, mens øjnene langsomt vænner sig til mørket, så vi aner palmernes dovne bevægelser i vinden og de traktorlignende fordybninger, som skildpadderne efterlader i sandet, når de arbejder sig frem.

Hannibal Valverde er nået op øverst på stranden, helt tæt på buskadset, stopper, vifter os over mod sig og lyser med sin infrarøde lygte ned i et halv meter dybt hul. Der ligger hun: en meter lang og i gang med at presse æg ud.

Vi står musestille. Skildpadden holder et par minutters pause, og så trækker halen sig op under skjoldet. Ud kommer tre æg, der dumper ned til den store bunke af æg, der allerede ligger der.

Ingen siger noget. Naturen er på arbejde, og den skal ikke forstyrres. Sker det alligevel – af larm eller lys – stopper skildpadden æglægningen for at vende tilbage til havet og sikkerheden.

Derfor lyser Hannibal Valverde og de andre guider, der har turister med på stranden i aften, kun med infrarødt lys.

Skildpaddesmykker

Her på kanten af hullet forstår man, hvorfor 33.000 turister hvert år kommer til Tortuguero. For at se dette forhistoriske dyr, der tålmodigt presser sine op til 100 æg ud for siden at kamuflere dem med sand og overlade de kommende unger til sig selv.

Det var også derfor, den 39-årige smykkekunstner Pablo Barrero ankom fra Columbia for 4 år siden:

»Men det var i december, så skildpadderne var der ikke længere. Så blev jeg hængende«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dag ’hænger’ han i sin egen smykkebutik, hvor han udskærer motiver i kokosnød til armbånd og halskæder. Af delfiner, træer, fugle – og skildpadder.

»Dem sælger jeg flest af«.

Skildpaddeby

Det er skildpadden, der er hovedpersonen på stranden og her i den lille landsby: Supermarkedet hedder Super Las Tortugas, skraldespande langs den 1 kilometer lange hovedgade forestiller skildpadder, skildpaddemotiver er støbt ned i gangbroer, der leder op til simple pink, neongrønne eller turkisblå huse med bliktag. Her er sågar noget, der ligner en pizzaovn formet som en gigantisk skildpadde.

Af byens godt 1.500 indbyggere er 95 procent mere eller mindre afhængige af turisme – og dermed skildpadden.

Enten kunstnere som Pablo Barrero. Eller små hoteller og private, der udlejer værelser til turister, restauratører og barejere, eller spottere som Giovanni og 44-årige Gerardo Jiménez, der har været skildpaddeguide i 9 år.

Det var Jiménez, der tidligere på dagen tog os med på stranden, hvor de hundredvis af ’traktorspor’ efter skildpaddernes natlige rejse over sandet trådte endnu tydeligere frem.

Her gik det op for os, hvor vigtigt det er, at hunnerne kamuflerer rederne godt.

Adskillige reder var gravet op, og æggeskallerne lå knust som muslingeskaller. Et trist syn, og man betaler med endnu større glæde de 30 dollars, en guidet tur på stranden koster.

Pengene går ikke kun til guiden, men også til forskningscentrets frivillige og arbejdet for at sikre skildpaddernes overlevelse.

Stærk og tålmodig

Vores skildpaddehun er ved at være færdig med at kamuflere sin rede.

Et område på 4 meter i diameter er dækket til med duftende muld, og hun ligger stille under et virvar af grene fra busken over hende. Nogle af dem knækker tørt, da hun tager endnu et kraftigt tag med højre forben.

Jeg får lyst til at hoppe ned i hullet for at hjælpe hende.

Men hende her – stærk og tålmodig, som hun er – har ikke brug for hjælp modsat andre, Hannibal Valverde har mødt på sine aftenture gennem de seneste 20 år.

Nu bevæger hun sig – og så går det pludselig stærkt.

På ingen tid er hun kravlet op fra reden og trækker sig nu igennem sandet med langsomme kraftfulde tag. Havet venter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er på vej tilbage fra en af Costa Ricas største naturoplevelser, at Hannibal Valverde opdager den maltrakterede rede.

Han peger ned i det, der er tilbage af den. Der ligger endnu fire hele æg. Hunden blev nok mæt.

Valverde begynder at sparke sand ned over dem:

»Måske er vi heldige, at de er nogle af dem, der overlever«.

Politiken var inviteret af Costa Ricas turistbureau.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden