Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Per Munch/Per Munch
Foto: Per Munch/Per Munch

QUICKFIX. Andreas Linnet har været spejder det meste af sit liv. Og med 24 timersturen til Kullen vil han godt hooke andre til friluftslivets store glæder. På en sikker måde.

Temarejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I lære som kravlenisse på Kullen

Et klatrekursus på det svenske naturreservat Kullen inklusive overnatning og frysetørret mad, kan gennemføres på et powerdøgn.

Temarejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flå folieposen op. Tilsæt vand kogt på det medbragte gasblus, og rør rundt.

Nu har du et fuldt færdigt og forbløffende velsmagende måltid, for eksempel spaghetti carbonara eller tysk oksegryde med kartoffelmos, som du kan spise direkte fra posen med ske.

Oven i købet er fordelingen af protein, stivelse og fedt, så Sundhedsstyrelsen må få tårer i øjnene.

Stort set lige så overraskende enkelt – og sikkert også lige så sundt – er det at gennemleve et fuldt friluftseventyr med kursus i klatring på Kullen på den svenske side af Øresund 90 kilometer nord for København.

Med to erfarne spejdere som turguider er oplevelsen i et eksotisk klippelandskab pludselig ganske nærliggende for os fire storbyborgere, som er taget med.

Vi mødes en fredag i maj efter fyraften på Gentofte station. I to biler kører vi nu mod Helsingør-Helsingborg-færgen og et døgn med intro til outdoor og klatring.

Ideen er, at man kan gøre sig sine første erfaringer og teste sit udstyr, inden man for eksempel skal på rigtig klatreferie og langt ud i vildmarken.

»For mig er det genialt. At komme ud og kombinere en naturoplevelse med noget fysisk udfordring. Hvis jeg bare skulle gå en tur, ville det hurtigt blive kedeligt. Klatring gør det spændende. Samtidig er det virkelig effektivt for mig, at vi kan gøre det på et døgn. Det passer mig godt, fordi jeg har to små piger derhjemme«, fortæller Mads Lund Nielsen, der er i lære som bygningskonstruktør.

Outdoorworks, der står bag kurset, består af Andreas Linnet og Aske Munksgaard, der begge har været blå spejdere det meste af deres liv.

De startede som børn i Gentofte og kunne så ikke rigtig holde op igen. De har fortsat som ledere og har selv lavet ture med jævnaldrende, der blev vildere og vildere.

Det største projekt var et halvt år på motorcykel gennem Afrika. De har klatret over hele Jorden, men de er fascineret af tanken om at give glæden ved friluftsliv videre – på en mere tilgængelig måde.

Kom med på et tætpakket actiondøgn 90 km nord for København med klippeklatring på Kullen Kilde: Politiken.tv / Per Munch / Klip: Peter Vintergaard

»Vi vender tilbage til der, hvor vi startede. Med at snitte i en pind og gå en rask tur og at gøre nogle ting sammen i flok«, siger Aske Munksgaard.

Han og makkeren Andreas Linnet har regnet ud, at de har sovet i telt sammen i mere end et år i løbet af hele deres karriere.

Og denne fredag får de så endnu en nat, da vi seks mandfolk skal stuve os sammen i et minimalt shelter i nationalparken på Kullen, kun 2 kilometer fra den fashionable ferieby Mølle, hvor pænere ægtepar lige nu sidder på Grand Hotel og nyder udsigten over havnen. Mens vi drikker en dåseøl og snører posen.

Learning by doing

Næste morgen får vi havregrød lavet på primus. Holdets to yngste fyre, Philip Skifter og Kaare Tranæs, tilsætter proteinpulver til grøden for at være sikker på at have brændstof nok til deres i øvrigt veltrænede kroppe.

Og så er det ellers ned til klippekysten, hvor vi står i en kraftig duft af ramsløg fra skoven og får klatreseler og karabinhager på, så vi kan gå i gang med vandringen.

Små røde hjelme skal vi også have på, for det er let at træde et frostsprængt stykke klippe ned i hovedet på ham, der kommer bagefter.

Hører man nogen rasle over sig, skal man endelig ikke se op, da man jo så får stenen i synet. Men hurtigt presse sig ind mod væggen.

»Find en depression i landskabet. Vælg hele tiden det laveste punkt at sætte jeres fod, så skrider I ikke så langt, hvis klippestykket skrider«, forklarer Andreas Linnet.

Med depression mener Andreas, at man skal gå efter terrænets lavninger. Det er mere sikkert at søge hulninger og fordybning i stedet for at hoppe på klippespidser og sten, der stikker op, da de let kan vælte eller rive sig løs.

Vi har nu ryggen mod Mølle og Grand Hotel, og vi bevæger os langsomt mod nordvest. Selv om vi stadig har civilisationen få klippekast væk, føles det som at være midt i intetheden. I dyb koncentration om at holde balancen.

»Det sære er jo, at de fleste af os ville aldrig falde, hvis vi skulle gå op ad en stige. Men når stigen pludselig er nogle sten i naturen, bliver vi bange for at falde«, siger Aske Munksgaard.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Terrænet bliver langsomt mere krævende. Enkelte steder sætter turguiden et reb i motionsredaktørens sele for en sikkerheds skyld. Men de unge mænd forcerer uden problemer det meste.

Indtil vi kommer til et sted, hvor det går nærmest lodret ned til vandet.

»Vi kalder det at abseile. I militæret siger de rappelle. Vi sikrer rebet to steder, og så firer man sig selv ned ad det og bremser undervejs. Bare rolig. Vi har fat i jer«, siger Andreas Linnet.

Mens han lægger en gul stofslynge, der ligner noget, man snører rundt om en sovepose, ud over en klippe, hvilket ikke ser specielt solidt ud.

Men han forsikrer, at både den gule stofslynge og det andet anker, som er fastgjort i en klippesprække, kan holde til to tons.

Trods alle disse gode forklaringer føles det fornuftstridigt at stå på en klippekant med ryggen mod afgrunden, hvor man langt nede kan ane vandoverfladen, hvor bølgerne brydes mod de skarpe skær.

Hvorefter man så skal vise dyb tillid, holde om rebet og bare læne sig bagud.

Brug benene

Heldigvis får vi lov at spise frokost på klipperne nede ved havet, så vi kan nyde vores poser og få adrenalinniveauet ned. Mads Lund Nielsen er oppe at køre:

»Det var lige, hvad jeg drømte om. At få gang i kroppens egen kemi og mærke den her sitren«.

Efter maden vandrer vi videre mod Carstens Rende, et klatreområde, hvor vi skal prøve at klatre på reb. Det vil sige, at Aske Munksgaard klatrer først, mens han sikrer sig selv undervejs. Bagefter får vi andre lov at klatre på det reb, han har gjort fast øverst oppe, mens Aske sikrer os oppefra.

Over os hænger en rovfugt bomstille og ildevarslende. Mads Lund Nielsen klatrer. Cirka halvvejs kan han næsten ikke komme længere. Hans underarme sitrer, og der er langt mellem de gode klippestykker.

»Det gælder om at bevare roen«, forklarer Aske Munksgaard. »Hvis du leder, skal du nok finde et greb. Og så skal du mest bruge benene. Armene er kun til støtte. Benene har de store muskler«.

Rovfuglen må skuffet flyve videre.

Vi kommer alle op. Og kan fortsætte til turens højdepunkt. Den lange nedfiring i en bugt. Nu er det nærmest en forlystelsespark.

På de få timer har vi fået bugt med nervøsiteten. Alle kaster sig ud over klippekanten og bouncer mod væggen med strakte ben.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så er det bare at komme op på den rigtige sti. Og så kan den tur, vi har været 5-6 timer om langs vandet, gøres på godt en halv time.

Snart er vi tilbage ved bilerne og duften af ramsløg. Supermandsudstyret skal pænt lægges tilbage i taskerne, inden vi ’weekend warriors’ kan sætte os i sæderne. Og falde i en dødlignende søvn. Røde og vindbidte i huden, selv om solen dårligt viste sig.

Klokken 19 lander vi igen på Gentofte station. Et rigtigt spejdereventyr rigere. Hurtigt og nemt. Bare tilsæt vand.

Politiken var inviteret af Outdoorworks.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden