Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Uhygge, landsbyidyl og historiefortælling. Bliv klogere på myten om Dracula på en rundtur i Transsylvanien. Kilde: Andreas Foss

Temarejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tag på bloddryppende rundtur i Draculas storslåede rige

Få uhygge, landsbyidyl og historiefortælling på en fascinerende tur i Rumænien til fem steder på den såkaldte ’Dracula-rute’.

Temarejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Engang levede en blodtørstig prins i det land, som i dag hedder Rumænien.

Et par hundrede år senere opfandt en britisk forfatter en vampyr ved navn Dracula.

I dag er de to med god hjælp fra den rumænske turistindustri smeltet sammen.

Her er fem steder på den såkaldte ’Dracula-rute’.

1. Poeinari - En rejse tilbage i tiden

En halv dagsrejse syd for Sighisoara ligger Poeiniari-borgen på en bjergtinde. Byggeriet er godt nok startet i 1200-tallet, men der er ingen tvivl om, at entreprenøren i 1400-tallet hed Vlad Tepes.

Ruinerne tårner sig op i et bjergpas mellem mørkegrønne træklædte bjerge, hvor Vlad Tepes byggede borgen for at ruste sig mod den osmanniske fjende, som dengang var daglig gæst og kom fra både den ene og den anden side.

I 1462 måtte Vlad dog stikke af for at redde sit liv, men den onde osmanniske fjende lod hans kone tro, at hun var enke. Den smukke Elisabeta kastede sig fra borgen ned i Arges-floden, som bruser dybt, dybt nede for foden af bjerget. For at besøge borgen skal man have god kondition, for der er 1.480 trin op ad bjerget og ingen moderne hjælpemidler. Har man blot antydningen af højdeskræk, vil man have lyst til at vende om ved synet af biler på størrelse med knappenålshoveder på de snørklede veje dernede i afgrunden.

De sidste meter op til borgen er i øvrigt ’prydet’ af et par spiddede mannequindukker, så besøgende kan se, hvordan de så ud, når Vlad udførte sin signatur-dåd: at spidde sine fjender på træpæle gennem endetarmen uden om de vitale organer, så de kunne hænge og lide på deres spyd i dagevis, inden de afgik ved døden. Nogle gange tog det en anelse overhånd for prinsen, og hans rekord siges at være 23.000 spiddede fjender, som dannede en allé af døende kød til effektiv skræk og advarsel for fjenden.

Oppe på toppen blæser vinden koldt, og ruinen er i en sådan forfatning, at den ikke giver meget læ. Bortset fra de molesterede mannequindukker er der ingen uhygge, for om dagen tuder områdets ulve ikke.

2. Bran - Plastikslot med larm til

Slottet i Bran har en magnetisk tiltrækning på alle med hang til vampyrmyter og Dracula-gadgets.

Allerede på vej ind i den lille by en halv time syd for Brasov begynder souvenirbutikkerne at tilbyde Dracula-kopper, uhyggelige masker og falske hugtænder.

Man kan få en overnatning på et makabert temahotel, og taxaens logo er i bloddryppende røde bogstaver ligesom skiltet i vekselbutikken. Alt oser af vampyrisme.

Slottet ligger øverst på en bakke med en smuk have til den ene side, bjerge og dale på bagsiden. Inde i slottet fortæller en lille særudstilling historien om, hvordan en rumænsk folkehelt fra 1400-tallet blev verdenskendt på grund af en engelsk forfatters livlige fantasi.

»Hvem har sagt, at han ikke er én og samme mand«, spørger den engelsktalende guide, Mateo Simeon, med oprigtig patriotisk indignation. »Vlad Tepes gemte sig og døde her på slottet og genopstod som Dracula«, forklarer han i skarp modstrid med alle andre, som insisterer på, at Vlad Tepes formentligt aldrig har besøgt slottet og da slet ikke er genopstået som et blodtørstigt monster.

»Nej, helt ærligt, de burde rejse en statue af Bram Stoker her«, siger Mateo Simeon og peger mod indgangen, hvor turisterne vælter ind.

Han tæller fem ad gangen med fingrene og opgiver ved 50. »Bram Stoker er den sande helt. Det er ham, der har sørget for, at jeg har det her job«, siger han og viser vej mod slottet.

Man skal være heldig for at finde et stille øjeblik i det fine slot, hvor hvidkalkede vægge, indbyggede pejse i hvert rum og en solfyldt gård i midten vidner om et sødt liv i middelalderen.

En rumænsk skoleklasse larmer lige så meget som en skoleklasse ethvert andet sted i verden. De gør det svært at lukke øjnene på en solfyldt dag og forstille sig ulvene hyle i Karpaterbjergenes enorme skovområder lige uden for borgens mure.

Ved indgangen, hvor man skal betale en lille mønt, bliver man spurgt, om man vil betale 10 lei (17 kroner) ekstra for adgang til slottets torturmuseum, som dog mere er et studie i menneskelig perversion end en egentlig kilde til uhygge.

Var du for eksempel klar over, at menneskekroppen kan blive 30 centimeter længere, hvis den strækkes ud, før den går over på midten?

På vej ud af Bran kan man lige tage en skål Dracula-suppe eller en Dracula-pizza, inden man køber en blodig køleskabsmagnet og skynder sig væk fra turistfælden.

3. Sighisoara - Landsbyidyl og en ægte vampyr

Med fare for at blive udsat for endnu mere pussenuttet rumænsk landsbyidyl end middelalderlig uhygge går turen nordpå til Sighioara, hvor Vlad Tepes blev født i 1431.

Huset står endnu, for man passer godt på de pastelkalkede, gamle huse på disse kanter. Huset er tre etager højt, bombastisk og skævt, som et mange hundredårigt hus bør være.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En kvik entreprenør har fundet på at lave prinsens fødehjem om til restaurant, og har man ikke fået Dracula-suppe – den er i familie med ungarernes gullasch – nok i Bran, har man chancen igen nu i den dunkle middelalderligt indrettede restaurant.

Turisterne sidder næsten på skødet af hinanden og griner ad menukortet, som i bedste Forrest Gump-stil lover Dracula-filet, Dracula-medaljon, Dracula-rejer, der alt sammen kan overhældes med en Dracula-sovs. Ved nærmere forsøg viser det sig, at intet af det er særlig stærkt. For fem lei (ca. otte kroner) kan man komme ovenpå og se Dracula-værelset. Hvem kan sige nej til at besøge en vampyr?

Oppe ad trappen strømmer dyster orgelmusik ud af rummet, som ligger hen i et mørkerødt skær fra flakkende stearinlys.

Lokalet er tomt bortset fra en kiste i midten, hvor der ligger en mand, som unægtelig ligner både et rigtigt ’levende’ væsen og en vampyr.

Uden at røbe for meget skal det vise sig, at vampyren er lyslevende, og selv om pulsen muligvis er steget en smule – og det er ikke Dracula-suppens fortjeneste – så er den bedste oplevelse at se Draculas andre betalende gæster skrige, når vampyren rejser sig fra kisten.

4. Brasov - Solbeskinnet henrettelsesplads

En halv dags køretur nord for Bukarest ligger byen Brasov. Vejene, som går over Karpaterbjergkæden, er nogenlunde farbare, selv om man undervejs risikerer både snevejr og hårnålesving.

Den gamle bydel er i modsætning til den nye et besøg værd, og finder du Walkabout Free Tours, vanker der en gratis guidet tur, som starter hver aften klokken 18 på byens centrale plads.

Der er ikke meget Dracula på turen gennem de snirklede gader. Indtil bjerget Mount Tampa, der troner som en lodret væg på østsiden af den gamle by, nævnes. Det var nemlig her, Vlad Tepes efter sigende spiddede 40 købmænd. Ingen yderligere forklaring på den handling, men da guiden Emi ser forsamlingens bekymrede blikke, forsvarer hun sin landsmand:

»Ja, han gjorde nogle horrible ting, men det gjorde man bare dengang. Sakserne var mindst lige så slemme. Vlad Tepes var bare udsat for rigtig dårlig markedsføring«, siger hun.

Emi anbefaler en tur til byen Bran, hvor der er mere for vampyrfreaks, selv om hun erkender, at Dracula og Vlad Tepes nok aldrig har været på det gamle slot.

Næste morgen er første stop Mount Tampa; 940 m.o.h. og lykkeligvis i fast forhold med en svævebane, så man kan vælge enten at bruge en time på at bestige det trædækkede bjerg eller fem minutter på liften. Uanset hvad, er udsigten smuk undervejs og på toppen, hvor alt ånder fred og idyl. Der er ikke meget at se – da slet ikke blodspor fra den blodige prins’ tid.

5. Snagov - En stor mand hviler i paradis

Kan man komme i himlen, når man har spiddet 23.000 mennesker? Åbenbart. Vlad Tepes mødte – igen ifølge den rumænske turistindustri – sit endeligt 30 kilometer nord for Bukarest.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man skal køre gennem en lille landsby, Snagov, med dårlig skiltning mod Monasterie, før man kommer til søen, hvor en metalbro fører besøgende til en ø. Her åbner sig et sandt paradis. Græsset vokser frodigt, tulipaner blomstrer om kap med æbletræer, syrenerne er tyvstartet og dufter lifligt, mens en påfugl forsøger at overdøve lyden af en italiensk tenor, som fylder den milde forsommeraften med poesi fra den anden søbred. Mennesker er her ikke mange af.

Midt i det hele ligger den lille kirke. Døren knager, og temperaturen falder markant inde i mørket, hvor der lugter hengemt og kælderklamt. Et svagt lys afslører kulørte kalkmalerier på væggene og forgyldt udsmykning i hver en krog. Midt på gulvet er en stenplade, og ovenpå brænder et ensomt fyrfadslys.

Her hviler Vlad Tepes. Mange historiefortællere vil mene, at det måske ikke er helt sandt – eller at folkeheltens hoved blev skåret af og taget med af osmannerne til sultanen i Istanbul som bevis på, at den forhadte prins var væk for evigt. Alligevel bliver man stille, når man sidder alene i kirken ved siden af Vlad, som for 700 år siden levede et liv til lyden af hestehove i galop, krydsende klinger og fjender, der skreg i smerte. Nu hviler han i jorden på paradisø.

Udenfor går solen ned over en lun forsommeraften, og tenoren synger ’I Did It My Way’ fra den anden bred. Vlad Tepes kunne synge med. Måske gør Dracula det fra sit skjul i Karpaterbjergenes mørke skove.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk foldbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden