Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Øhop. Øen har fået sit navn på grund af de mellem 35.000 og 40.000 kænguruer, der bor her. Også koalabjørne, sæler og pindsvin holder til på øen. Fra toppen af stenformationen Admirals Arch (th.) kan man skue ud over en flok newzealandske sæler.
Foto: Kasper Iversen

Øhop. Øen har fået sit navn på grund af de mellem 35.000 og 40.000 kænguruer, der bor her. Også koalabjørne, sæler og pindsvin holder til på øen. Fra toppen af stenformationen Admirals Arch (th.) kan man skue ud over en flok newzealandske sæler.

Temarejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Australsk kænguruø er som en åben zoologisk have

Kangaroo Island er et vidtfavnende mekka af dyreliv på den australske sydkyst.

Temarejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En lille fed koalabjørn klamrer sig til en højtragende træstamme. To orangerøde papegøjer kommer til syne i en anden trætop, og en flok vilde fasaner spankulerer rundt på en mark vej vejkanten.

Vi er dårligt nok ankommet til Kangaroo Island, en godt 4.000 kvadratmeter stor ø ud for Australiens sydkyst, før vi har set så meget dyreliv, at flere i den lille gruppe af skandinaviske gæster spekulerer på, om det mon er sat i scene for vores skyld.

»I skal tippe nakken lidt mere. Koalaerne kravler altid og op og sætter sig i træernes øverste tredjedel«, siger guiden Craig Wickham.

Han står bag bureauet Exceptional Kangaroo Island Tours og er for nylig kåret som en af de fem bedste dyrevildtguider i verden. Han skal i et par dage vise Politikens udsendte og en håndfuld øvrige – nu nakkevridende – skandinaver det bedste, øen har at byde på af natur- og ikke mindst dyreliv.

Og selv om det er omtrent lige så svært at være herre over de vilde dyrs færden, som det er at kontrollere vejret, beroliger han prompte de pungdyrshungrende nordboer med svaret på det spørgsmål, vi alle har stillet os selv: »Bare rolig, I skal nok komme til at se kænguruer«.

En million hoppende pungdyr

I en solid minibus, der ser ud til at kunne overleve både vandfald og krigszoner, drøner vi ud over øens bakkede grusveje. På lange strækninger minder udsigten påfaldende meget om danske landskaber med flade vidder og firkantede marker med græssende heste. Men her holder sammenligningen så også op.

Kangaroo Island er nemlig beriget med knap 900 forskellige plantearter, hvoraf 50 ikke gror nogen andre steder på jorden. Og så er der dyrelivet:

»De hvide er får, de mørkere er kænguruer. Dér! En, to, tre ... kan I se dem?«, lyder det engageret fra Craig, der har parkeret bussen i vejkanten og med både kikkert og pegefinger identificerer de hoppende pungdyr i horisonten.

Og ja, vi ser dem. Med øjne på stilke og kameralinserne halsende efter de hoppende dyr forsøger vi at indfange de ikoniske dyr. Glimtet af kænguruer er eksotisk og ikke det sidste på denne tredages tur på øen.

LÆS ARTIKEL

Craig Wickham ved nemlig ret præcist, hvor på øen vi skal holde, og hvilke buske vi på listefødder skal bevæge os ind i for at være heldige at møde pungdyrene.

Heldet er selvfølgelig også hjulpet på vej af det faktum, at øen er hjem for mellem 35.000 og 40.000 kænguruer, mens det lidt mindre, men ellers vellignende pungdyr ’wallabe’ findes her i omkring en million eksemplarer.

Oase for koalaer og it-milliardærer

Side om side slænger de sølvskinnende søløver sig i det hvide strandsand på øens sydkyst ved Seal Bay. 5, 10, 15 viser sig ved første øjekast, og jo nærmere vi kommer vandkanten, des flere får vi øje på. I hobetal ligger de glinsende dyr og slikker sol, umiddelbart ganske uforstyrret af de måbende turister, der skridt for skridt bevæger sig tættere på.

En enkelt sulten søløveunge hviner, men ellers er der – bortset fra den kraftige novembervinds susen – ganske tyst.

»Halvdelen af dem dør, inden de fylder to år, som regel fordi de enten bliver de spist af hajer, får lungebetændelse eller dør i slåskampe«, fortæller Craig Wickham.

Han er som et leksikon af viden om øen og dens historie, dyre- og planteliv. Og vigtigst af alt forstår han at dosere og prioritere sine fortællinger, uanset om det gælder information om klippeformationers oprindelse eller anekdoter om kængurufødsler.

»Nåååårh, hvor er den nuttet«, udbryder en norsk kvinde, da hun får øje på en vildfaren koalabjørn, som uden videre held forsøger at bryde gennem en glasrude.

Nuttet og naivt ser det ud, men når man ved, hvad der venter på den anden side af ruden, forstår man godt dens ihærdige indsats.

Vi er kommet til Southern Ocean Lodge, et ultimativt luksushotel på øens sydvestlige kyst. Her har blandt andre it-milliardæren Bill Gates og adskillige andre kendte og kongelige gæster indlogeret sig – oftest under pseudonymer for diskretionens skyld – og nydt godt af mad i michelinklasse og fri adgang til en velforsynet bar og en imponerende vinsamling.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Med skandinaviske designermøbler en masse, panoramaudsigt fra noget nær øens smukkeste punkt og forkælende spaområder er Southern Ocean Lodge Kangaroo Islands uovertrufne svar på en luksusoase. Her er forbudt for børn under 10 år – og i øvrigt for gæster, der ikke ønsker eller formår at betale de 12.000-25.000 kroner, som en overnatning koster.

Som en åben zoologisk have

Tilbage i den betalbare virkelighed er vi kommet til Admirals Arch, en af øens mest bemærkelsesværdige naturattraktioner, hvor man fra uhyggeligt høje klipper over det hektiske vand kan suge til sig af naturens eget temperament og få øje på ikke så få newzealandske sæler på de enorme stenbrud nær bølgerne.

»Det er fantastisk. Simpelthen fantastisk«, siger Marg Hayes, mens hendes mand Bruce Wharrie nikker samtykkende.

Ikke bare stedet her, men hele øen har imponeret parret, der har bopæl nær hovedstaden Canberra i det sydøstlige Australien. Og der skal efterhånden pænt meget til at gøre indtryk på Bruce Wharrie og Marg Hayes, der på det seneste har set mere af Australien, end de fleste nogensinde kommer til.

»Vi har cyklet Australien rundt siden oktober sidste år. Hver dag cykler vi gerne mellem 40 og 80 kilometer, men det her ... jeg kan ikke mindes, vi har oplevet noget så fantastisk som Kangaroo Island«, fortæller Bruce Wharrie.

»Her er jo alt«, supplerer Marg Hayes, »enestående natur og et dyreliv så varieret, at man slet ikke fatter det. Øen her er jo som én stor åben zoologisk have«.

Spørger man rejsearrangøren Andrew Burnes, er det en typisk reaktion fra rejsende, der besøger Kangaroo Island.

»Kangaroo Island er måske det allerbedste, Australien har at byde på«, siger Andrew Burnes, der er stifter af og direktør for rejsekoncernen The AOT Group, som med base i Melbourne og i samarbejde med diverse bureauer, hotelkæder og turselskaber arrangerer rejser for 750.000 personer hvert år.

»Det er ikke det, folk har størst forventninger til, når de tager hul på ferien i Australien, men når vi efterfølgende spørger dem, hvad der har været turens bedste oplevelse, topper Kangaroo Island statistikkerne«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Så er der en lille let frokost«, udbryder Craig Wickham, mens han slår ud med armene og nikker hen mod bordet, der er dækket med hvid dug og diverse vine. Og minuttet efter serverer han en frisklavet treretters menu på en overdækket plet i vildmarken.

Hvis man tror, at en tredages tur i minibus med dyreliv som primært fokus er lig med primitiv overnatning, simple måltider og minus i komfortregnskabet, kan man med andre ord godt tro om igen. Craig Wickham og hans Exceptional Kangaroo Island Tours er et levende bevis på, at vildt dyreliv og vild forkælelse ikke er hinandens modsætninger.

Politiken var inviteret af Australienrejser og Emirates.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Rejser, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden