Vidunder. Chitzen Itza er en kulturel attraktion, man ikke må misse, når man besøger Mexicos Yucatan-halvø.
Foto: Curtis Kautzer, iStockphoto/Curtis Kautzer, iStockphoto

Vidunder. Chitzen Itza er en kulturel attraktion, man ikke må misse, når man besøger Mexicos Yucatan-halvø.

Temarejser

Tag med til Mexicos storslåede og mystiske maya-pyramider

Drop luksushotellerne og de Disneyland-inspirerede naturparker ved Yucatan-halvøens kyst. Udforsk i stedet de mange kultur- og naturoplevelser.

Temarejser

»Mayaerne var meget dygtige. Meget dygtige«, siger guiden med et tilfreds smil og løfter hænderne, som skal han til at klappe ad sine ferme forfædre.

Han slår hænderne sammen. Et splitsekund efter raser lyden af klappet med et lækkert ’zing’ som et skarpt piskesmæld op ad de 91 trappetrin og ind ad døren til templet, der er bygget til ære for mayaernes fjerede slangegud, Kukulkan, på toppen af den 24 meter høje pyramide.

»De var meget dygtige«, gentager guiden storsmilende og øser af sin beundring over, at hans forfædre for 1.700 år siden i dén grad var i stand til at regne.

At besøge de velbevarede Maya-ruiner i Chichén Itzá er som at gå tur i en matematikbog under bragende sol. Et øjeblik kan man i moderne bedrevidenhed tænke, at det måske bare var et heldigt tilfælde, at de kom til at bygge en pyramide, der spiser lyd og kvitterer med vellyd. Men så snart man begynder at tælle, forstår man, at intet er tilfældigt her, hvor den gamle Maya-civilisation ærede sine guder.

Gang de 91 trappetrin med fire (for pyramidens fire sider) og læg en til for den øverste platform. Det giver 365 – antallet af dage i solåret.

Læg de ni terrasser på hver side af trappen sammen. Det giver 18 – antallet af måneder i mayaernes 260-dages kalender.

Tæl antallet af stenpaneler på hver side: 52 er en Toltec-cyklus – det antal år, der går mellem hver gang, de to kalendere mødes.

Og lægger du vejen forbi klokken 15 om eftermiddagen 20. marts eller 21. september (forårs- og efterårsjævndøgn), falder solens stråler i et langt øjeblik sådan, at skyggen fra pyramiden tegner en lang slangekrop hele vejen fra templet på toppen til det kæmpe slangehoved i sten for foden af trappen på pyramidens vestlige facade.

Rundt på egen hånd

Denne skribent hører ikke til den slags turister, der gerne vil have det hele serveret, køre rundt i airconditionerede busser og bo bag høje mure med velfriseret strand og trådløst internet. Til dem er kysten hele vejen sydpå fra Cancun til Tulum fyldt med ligesindede amerikanere på store luksushoteller og et par overrendte turistindustrier – Xel Ha, Rio Secreto og Xcaret – hvor man på bedste Disneyland-manér kan få en lettilgængelig totaloplevelse med dykning, delfiner og dans i jungle og laguner for en mindre formue.

Så er der mere fornuft i at møde Mexico ved at fragte sig rundt på lejede hjul – to eller fire. Med bil fra lufthavnen og en smule tilvænning til mexicansk trafikkultur (hvor venstre blinklys f.eks. kan bruges til at fortælle bagvedkørende, at det er sikkert for dem at overhale) drøner jeg hurtigt forbi de monstrøse kædehoteller langs kystvejen, indtil jeg halvanden time mod syd kommer til det centrale pejlemærke: San Francisco-supermarkedet i Tulum.

Vejen ligeud fra San Francisco fører ind til selve byen, der ved første møde ligner en lavintensiv turistfælde med en række restauranter og sko-, smykke- og nipsbutikker langs hovedvejen. Der er ikke meget konkret at se og gøre i byen. Men der er god virkelighedsgevinst ved at parkere bilen og gå en tur i sidegaderne, hvor byens unge kvinder øver dans på legepladsen og den lokale kirkegårds hulter til bulter-mylder af simple trækors, huslignende grave i klare farver og imponerende mausoleer fortæller deres egne historier om liv og død.

Hytter i mayastil
Drejer man til venstre fra San Francisco, kommer man til Tulums hotelområde, der er domineret af ret små hoteller, der typisk består af hver en klynge hytter bygget i traditionel mayastil uden faste vægge og med palmeblade som tag. Nogle steder sover man i hængekøjer, og hele området har ingen eller kun sparsom elektricitet i det omfang, hotellerne har egne generatorer. Jeg har valgt et sted med rigtige senge og levende lys.

Så jeg går til ro med solen og bliver vækket af morgenlys, lyden af bølgeskvulp og en stående invitation til morgenyoga klokken syv.

Hvis man bare vil dase, ligger hotellerne ud til den fineste sandstrand, hvor man nogle steder er velkommen til at smide hver en trævl. Der er også flere glimrende restauranter og nogle få butikker i området.

Men da min strandkuller sætter ind og eventyrlysten vågner, hopper jeg i bilen og kører tilbage til supermarkedet San Francisco, krydser kystvejen og kører ligeud, med retning dybt ned i historien. Et par timer ude ad vejen ligger det velrestaurerede Chichén Itzá, der er med på FN’s kulturorganisation Unesco’s liste over verdens kulturarv, og som trods de imponerende og tankevækkende bygninger godt kan virke temmelig overrendt og overrestaureret.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ruinerne i selve Tulum, umiddelbart nord for San Francisco, er mindre, men lige så turistmyldrende. Men til gengæld med en uventet bonus i form af en fremragende lille strand inde på området. Men det bedre alternativ til de historie- og naturinteresserede er mayaruinerne i Cobá, der ligger bare tre kvarters kørsel fra Tulum.

Over junglens tag

Her skærmer junglen mod solen, og det er stadig tilladt at bestige den største pyramide, Nohoch Mul, fra hvis top man har et fantastisk udsyn over junglens tag. Det 80 kvadratkilometer store område er kun langsomt blevet åbnet for turister i løbet af de seneste 30 år, og Nohoch Mul er som mange andre af ruinerne stadig halvvejs opslugt af den grønne jungle.

Her har boet mennesker siden et sted omkring Kristi fødsel, og de eksisterende ruiner er 1.000-1.500 år gamle. I stedet for at gå rundt lejer min lille gruppe cykler – en til hver af de mere adrætte og en med lad og chauffør til den dårligt gående. Her er ikke flere turister på stierne, end at man kan ræse eller trille efter lyst og behov.

Og udstyret med en glimrende bogguide, som vi har købt ved indgangen, kan vi sagtens selv finde rundt mellem templer, boldbaner og masser af små altre, der i nogle tilfælde stadig bliver brugt i lokale mayaceremonier.

Muligheden for at opleve området på cykel giver ikke bare bevægelsesfrihed, men også en afslappet følelse af ejerskab og lokalfornemmelse. Man er aldrig rigtig fremmed et sted, hvor man kan komme rundt på cykel.

Det gælder også hjemme i Tulum, hvor vi næste dag lejer cykler på nabohotellet og bumler ud ad den 50 kilometer lange, hullede grusvej ud gennem det unikke naturområde Sian Ka’an Biosfære Reservat, der også står på Unesco’s liste over verdens unika.

Man kan køre i bil til vejs ende i den lille, søvnige fiskerlandsby Punta Allen, der ligger for enden af en lang, smal landtange i Sian Ka’an. Men hvis ellers ben og bagdel kan klare det – og hvis man husker vand, solcreme og noget på hovedet – er cykelturen det friske alternativ. Den giver også en god undskyldning for at belønne sig selv med masser af frisklavede tacos til frokost på en af de små strandrestauranter ved vendepunktet i Punta Allen.

Mens vi hopper og vrider os i sadlerne, passerer vi undervejs flere fine strande og et par smårestauranter, hvor vi stopper for at få cola, mere vand og en sludder med værterne, der er et par gamle amerikanske hippier, som vist bare er blevet hængende, siden de kom forbi engang i 1970’erne.

Sejltur i marsken

Hvis man vil have mere natur, er der i Sian Ka’an mulighed for at komme på kortere eller længere sejl- eller vandreture ind i det særprægede mangrove- og marskområde, hvor der blandt andet lever jaguarer, pumaer, krokodiller, edderkoppeaber, havskildpadder og flere end 300 fuglearter. De guidede ture kan bookes inde i Tulum, på hotellerne eller på det lille informations- og udkigscenter nogle kilometer inde i selve naturreservatet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og trænger man til et dyp i ferskvand, er der nær reservatets indgang og spredt rundt på Yucatan-halvøen masser af de friske ferskvandshuller, cenoter, der har forbindelse til grundvandet og er forbundet gennem større eller mindre tunneler og grotter, der er et paradis for erfarne dykkere. Vi nøjes i dag med en hurtig svømmetur for at vaske dagens støv og sved af i det klare, kølige vand i en af de små cenoter, der er skiltet til i naturreservatets udkant. Selv her kan man leje snorkel, maske og svømmefødder. Andre steder er der organiserede dykkerture med flasker og fuldt udstyr.

Om aftenen efter den lange cykeltur ender vi med at indtage vores godnatdrink stående på gyngerne, der hænger langs baren på vores lille hotel. Det føles rarere at stå end at sidde. Og det gør ikke noget, at elgeneratoren er slukket for længst og bartenderen takker af ved 22-tiden.

I Tulum er det nat, når det er blevet mørkt, og morgen, når solen står op. Det var de helt basale grundelementer, der hjalp mayaerne til at regne den ud. I morgen går turen hjem til den moderne civilisation, hvor man næsten kan glemme naturens grænser.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce