Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Cykelferie. I Italien kan cykelmotionister tage kaffestop i byer som den lille, hyggelige Castellaro de Lagusello.
Foto: Sune Højrup Bencke

Cykelferie. I Italien kan cykelmotionister tage kaffestop i byer som den lille, hyggelige Castellaro de Lagusello.

Temarejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Europas perfekte cykelland: Kombiner daseferien med oplevelser fra sadlen

Landevejscykel eller mountainbike. Cykelgale Italien er det oplagte sted at blande cykelmotion med ferie.

Temarejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Din ferie i Støvelandet behøver ikke altid kun at være lig med lugten af drøj solcreme, fed, italiensk vaniljeis og lange, dovne dage ved en blå pool.

Hvad med at styre en cykel ud på de små italienske veje? Der, hvor de gule marker bølger, cypres-træerne tårner sig op, og der pludselig ligger små brostensbelagte byer, hvor man kan drikke cappuccino i skyggen på torvet.

LÆS OGSÅ

Italien er et fantastisk cykelland. Få steder i verden er vejene så indbydende til ferie på to hjul som her. Både når det gælder landevejscyklisterne og mountainbike-atleterne. Fra Alperne i nord til det varme og bakkede syd.

Og de lokale ved det godt. For lige meget, hvor du styrer cyklen hen møder du ligesindede cyklister.

Fra den lille gruppe af distingverede ældre herrer, hvis voluminøse korpusser ser ud som om de er bodypaintet med cykeltøj, der er spændt ud på kroppe formet af Valpolicella-rødvin og god pasta.

Til rollespils-cykelrytterne med branket læderhud, barberede, senede ben, hvor blodårerne står markeret frem (ligesom hos profferne), og cyklamenfarvet retro-cykeltøj.

Et af de steder, hvor du nemt kan kombinere ferie og cykelmotion, er i området omkring Italiens største sø Lago di Garda, Gardasøen, hvor det vrimler med campingpladser, hoteller og agriturismoer - gårde man kan overnatte på og hvor der som regel produceres grøntsager og kød, der finder vej til middagsbordet.

Og hvor og hvordan skal du cykle. Se scenerne for dig herunder.

Scene 1
Temperaturen er stadig mild, da landevejsmaskinen styres ud på de bugtede, små asfaltveje vest for Salionze, der ligger lige syd for bunden af Gardasøen. Trafikken er sporadisk, og de biler, vi møder, har respekt for cykelrytterne.

Man får lidt fornemmelsen af, at der en anden status omkring cyklister på de her breddegrader. Hvor man i Danmark føler man er en pinsel og en plage for bilisterne, virker det i Italien som om, der er tålmodighed og anerkendelse til de tohjulede kollegaer på vejene.

Mens vi finder os til rette med gearerne og den smalle racersaddel, kører vi forbi røde valmuemarker og hilser venligt på en gammel mand, der passer sit markstykke med en le. Han kigger op, løfter den uldne kasket og tørrer sveden af, da cyklerne summer forbi.

De lokale siger, at det er her, i Gardasøens mildt subtropiske klima, at folk som den nylige Giro d’Italia-vinder Vincenzo Nibali, og den spanske bjergged Joaquim Rodriguez, holder til om vinteren. Fordi terrænet er perfekt til cykling og temperaturen ideel.

Første kaffestop er i den lille by Castellaro de Lagusello, hvor vi kan drikke kaffe på en café med udsigt til det lokale borgkompleks. Benene har det fint, kaffen giver ny energi.

Vi smider et »grazie« og et par euro på bordet for kaffen og kører videre nordvest til ’kystbyen’ Desenzano. Her bliver det en smule mere bakket, men ikke mere end, at de fleste fladlandsdanskere kan være med uden, at må trække op.

I Desenzano ruller vi stille af sted langs promenaden med Gardasøen på venstre cykelhandskehånd. Vinden på søen sætter god fart i de mange lystbåde, der er sejlet ud fra havnene.

Nu er varmen blevet mere trykkende, så her kan man holde ind ved en lille restaurant i nåletræernes skygge og bestille frokost. Er man ligeglad med cykelrytter-stilen, kører man bare på med en fed pastaret, men skal man holde sig til cykelmotionisternes uskrevne regler, står den på grøn salat. Uden olivenolie.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Efter frokost følger vi hovedvejen helt ned til søens sydlige del, hvor Peschira dukker op. Og så drejer vi fra på asfaltscykelstien, der følger floden Mincio mindst 50 kilometer sydpå til Mantova, og er hjemme igen ved Salionze efter godt 60 kilometer.

Scene 2

Er du vild med varme og brede mountainbike-dæk, kan du stort set vælge og vrage mellem ruter i området omkring Gardasøen. Der er specialiserede single track-ruter og mere afslappede ture på stier og grusveje.

Spørg den lokale turistinformation eller den lokale cykelforretning, hvor du skal køre, eller tag eventuelt fat i en guide. Det har vi gjort.

Massimo Dal Pra hedder han. Han siger, at hans engelsk er en katastrofe, men alligevel taler han konstant på et charmerende pizza-engelsk. Om området vi kører i. Bjergene i baggrunden. Vinene, ruterne, og hvor vi skal dreje og bremse.

Mens selve Gardasø-området ligger i en gletscherskabt dal, bølger et morænelandskab op og ned syd for søen inden man pludselig stopper op på en bakketop og kigger ned på den pandekageflade Po-slette, der breder sig ud som et blødt italiensk tæppe af vinranker, marker og frugtplantager.

Det er her i det landskab, vi kører ud en tidlig morgen. På stier, der tager os rundt inde i vinmarkerne. Vi kører så tæt på stokkene, at vi kan række ud og plukke druerne med hånden.

Vi hamrer også forbi fersken- og kiwiplantager. Der er oliventræer langs vejkanten, og der lugter af rosmarin og hyldeblomt. Her og der brydes morgenstilheden af en hane, der galer, en traktor i det fjerne og en gøende gårdhund.

Det kan godt være, vi er koncentrerede om at forcere de stejle grusstigninger eller nedkørsler med tennisbolde-store sten, men med vinmarker og krydderier og frugt i næsen materialiserer der sig undervejs et billede af et spidstegt lam, der bare venter på at blive tilberedt med alle egnens fantastiske produkter.

Vi har lagt vinmarkerne bag os og kører pludselig ind i en dunkel kølig skov, hvor en rislende bæk følger os til højre. På den anden side af vandet kommer et stejlt spor ned fra en bakketop. Det er en af single track-ruterne i nærheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når sommeren er meget varm, kører alle rytterne herind for at køle af«, siger Massimo Dal Pra og kigger op mod det bløde mørke tag af blade over os.

Han holder i øvrigt af at tage sine kunder med rundt til egnens mange små vingårde for at smage lidt undervejs på turen.

Vi fortsætter videre. Kører ud på landevejen og tager den i tempokørsel hjem til Salionze med 22 kilometer i benene.

Og formiddag er knap nok slut. Der er stadig en hel dag til at hvile de brugte ben på en drømmeseng ved siden af poolen.

Turengårtil.dk var inviteret til Italien af Vacansoleil Camping Holidays

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden