0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Eneste bekymring i luksustoget i Canada: Er det snart spisetid?

På togtur med Rocky Mountaineer skal man nyde naturen og beslutte, om tjeneren skal servere kød eller fisk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Rocky Mountaineer
Foto: Rocky Mountaineer

UDSIGT. Rocky Mountaineer-toget bugter sig gennem de canadiske bjerge. Nogle gange i skridttempo gennem kløfter og over floder.

Temarejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Temarejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er det let at være på rejse.

Find dit sæde i toget. Der er kun vindues- eller gangplads. Sæt dig. Nyd naturen. Kig op gennem glastaget. Vent på serveringen. Forinden skal du lige pløje dig gennem et menukort, der rummer valget mellem seks-syv retter til både frokost og morgenmad.

Ved 17-tiden er togturen slut for i dag. Gå ud til bussen, der kører dig til dit hotel. Nu skal du selv udvise en smule initiativ, for aftensmad er ikke med i pakken. Så skal det være den ene eller den anden restaurant? Eller måske bare lidt fast food, for både morgenmad og frokost ligger stadig tungt i maven.

Næste morgen gentager det hele sig. Bussen kører dig ved 8-tiden fra hotellet til stationen, og du indtager samme plads som i går. Nu er der dog lidt variation: Spisevognen kan nemlig kun rumme halvdelen af togets gæster, så hvis du tilhørte det tidlige spisehold i går, er du i dag på det sene. Det kan betyde, at frokosten først står klar ved 15-tiden, men tro os: Det overlever du nok.

Sådan opleves to dage i luksustoget Rocky Mountaineer, der kører på forskellige ruter gennem de canadiske Rocky Mountains. Politiken har kørt på ruten fra Jasper til overnatning i Kamloops og videre næste dag til Vancouver. Turen foregik på den dyre klasse, Gold Leaf.

LÆS OGSÅ

Serveringen er kun den næststørste attraktion på turen. Højdepunktet er naturen og bjergene, som toget bugter sig igennem.

Toggæsterne kommer op i cirka 1.100 meters højde, kigger ned i gysende dybe slugter, bliver næsten oversprøjtet af vandfald, er i nærkontakt med ørne, kører gennem stenlavineområder og passerer godstog med næsten 200 vogne. De kommer tæt på brusende floder, ser, hvordan bæverne bygger dæmninger, mens de kan undre sig over, hvordan det var muligt at bygge denne jernbane i dette uvejsomme terræn i 1880’erne.

Herunder kommer ni glimt fra togturen.



1. Råb, hvis I ser en bjørn!

Dyrelivet langs jernbanesporet er rigt, men der er ikke noget, som tyder på, at dyrene gider stille op til fotografering. Toget er også hurtigt væk igen, og derfor er det svært at spotte dyrene.

Men en af togværterne starter dagen med at opfordre til, at vi passagerer hjælper hinanden til at få et kig på dyrelivet. Resultatet af førstedagen er dog magert: en hjort af ubestemt art, en fiskeørn samt en del falke.

»Vær ikke generte. Råb af jeres lungers fulde kraft, hvis I ser en bjørn«, lyder det fra togværten. Vi hører nu ikke noget bjørnevarsel på turen, og vi skulle bare være blevet i byen Jasper, hvis vi ville have set en bjørn.

»I går gik der en bjørn lige bag vores hotel. Vi gik dog ikke ud for at kigge nærmere på den«, fortæller en af de togrejsende til Politiken. Bjørne elsker at rode efter madrester, og derfor er alle udendørs skraldespande i Jasper af den særlige bjørnesikrede type, hvor låget skal åbnes i to bevægelser – og det menes at være for svært for en bjørn. Men hvis bjørnen er stor nok, river den nok bare låget af.



2. To veninder på den store tur

Det er et par rejsevante veninder, der gør klar til at indtage morgenmaden på Rocky Mountaineer. De nøjes ikke med selve togturen, men er af sted på en 17 dage lang rejse fra London, som også omfatter et krydstogt fra Vancouver til Alaska.

Stephanie Fane-Bailey og Anna Napolitano bor i henholdsvis Surrey og East Sussex syd for London og indtager nu morgenmaden, mens de canadiske Rocky Mountains ruller forbi udenfor.

»Vi har før været på en lang rejse sammen, men det er ikke noget, der sker hvert år. For tre år siden var vi 37 dage i Australien og New Zealand«, fortæller Anna Napolitano.

Det var en rejse, som krævede lidt mere arbejde fra dem selv, for de bookede selv hoteller undervejs. På denne tur skal man højst selv beslutte, hvilken ret fra køkkenet man ønsker.

3. Togværten har noget med bævere



Dale Leakey er en af værterne på toget, men han nøjes ikke med at servere drinks til passagererne; han griber ofte mikrofonen og fortæller om det, vi ser undervejs. Og han røber hurtigt en personlig favorit:

»Jeg har et blødt punkt for bævere«.

Jeg har et blødt punkt for bævere

Ruten går lige gennem bæverland i et moselignende terræn, som gennemskæres af et bugtet vandløb. Det er sådan et sted, bæveren føler sig hjemme.

»Her bygger bæveren dæmninger, og de er så solide, at de kun kan fjernes med dynamit«, fortæller Dale Leakey. Først samler bæveren store træstammer, som lægges på tværs af vandløbet. Dæmningen tætnes derefter med mindre grene, og græs og mos gør arbejdet helt perfekt.

Derefter bygger bæveren en ’lodge’, et skjulested, hvor den kan gemme sig for sine fjender.

»En bæver er noget af en kødklump og derfor et eftertragtet bytte for rovdyr«, siger Dale Leakey. Men han var dog ikke i stand til at fremtrylle en bæver for togpassagererne.



4. Tyvene kan bare komme an

Langs jernbanen står der stadig lange rækker af telegrafpæle, men der er ikke risiko for, at Canada dropper moderne fiberoptik og går tilbage til den gamle telegraf.

»Regeringen beregnede for nogle år siden, at det vil koste 200 dollars (1.000 kroner) at fjerne hver pæl. Derfor har man besluttet at lade pælene stå og forfalde, så de kan blive genforenet med naturen«, siger togvært Dale Leakey.

Der er ellers store værdier i telegrafpælene. Der er kobberledninger og små glaskugler, der hver især er 20-80 dollars (100-400 kroner) værd.

»Så man kunne håbe, at de tyve, der plyndrer byggepladser for kobberledninger, i stedet kom herud«, siger Dale Leakey.

Det ville dog kræve lidt opfindsomhed, for mange af telegrafpælene står på stejle skråninger, der er svært tilgængelige. Og man får med garanti ikke Rocky Mountaineer-toget til at stoppe, hvis man føler trang til at plyndre en telegrafpæl for dens værdier.

5. Det store Kodak-øjeblik

Kodak har vist efterhånden solgt sin sidste rulle film, men udtrykket ’Kodak-øjeblik’ findes stadig, og det bruges også af togværterne på Rocky Mountaineer. Ideen er, at nu kommer der et stykke natur, der er så smukt, at man bør fyre et par Kodak-billeder af. I dag foregår det dog mere digitalt.

Der er to forskellige reaktioner på Kodak-opråbet. Nogle farer op fra sæderne med deres digitalkamera eller smartphone klar til fotografering. Andre bliver demonstrativt siddende, som om de tænker, at de nok selv skal definere deres ’Kodak’-øjeblik. Og så kan man jo fotografere dem, der fotograferer ’Kodak-øjeblikket’, som i ovenstående billede er Pyramid Falls.



Annonce

6. Udflugtstoget er den lille

På en måde må det være lidt trist at styre lokomotiverne, der trækker Rocky Mountaineer-toget. Dette udflugtstog, der næsten udelukkende kører med turister, skal nemlig vige for de godstog, der kommer tordnende. De to togsæt kan ikke bare passere hinanden, for på mange strækninger er det kun ét spor til rådighed.

Flere gange på turen må vores tog tage en pause af uvis varighed, mens vi venter på det modkørende godstog.

»Vi har fået at vide over radioen, at der kommer et tog imod os. Vi har dog ikke fået at vide, hvor lang tid der går. Så vi må bare vente. Slap af og nyd udsigten«.

Det gør Politiken så fra den åbne platform bagest på turen. Vi er blevet formanet om, at man ikke må stikke hovedet ud over afspærringen, men det gør vi nu alligevel – for vi vil godt lige se, hvornår godstoget kommer.

Det kan man nu dårligt hverken overse eller overhøre. Vi tæller godsvogne: 146. Det er nu ikke dagens rekord. En medrejsende tæller sig senere frem til 192 vogne på et godstog.



7. Høj service - men med grænser

Rocky Mountaineer er en rullende restaurant, og man kan roligt tale om, at toget er et klassesamfund. Den dyre klasse er Gold Leaf, hvor der er stort panoramatag over togvognene. Sæderne har mere benplads end på den billigere Silver Leaf-klasse, som vi dog ikke vil betegne som decideret ’billig’. Se priser i faktaboksen.

På Gold Leaf får man tilbudt drinks nærmest ad libitum, og man bliver kaldt ned i spisevognen til både morgenmad og frokost. Menukortet rummer seks-syv alternativer til hvert måltid, mens Silver Leaf-folk får maden serveret i plastbakker, lidt som i fly. De nyeste vogne på Silver Leaf har også vinduer i taget, dog ikke så store som på Golf Leaf.

Trods de høje gastronomiske ambitioner på Gold Leaf må man nøjes med almindelig filterkaffe, og man kan kun drømme om espresso eller cappuccino. Har man besøgt en amerikansk eller canadisk diner, ved man, hvordan kaffen er i toget. Friskbrygget, men ikke så stærk, at den giver åndenød.

8. Her bliver floden vred

En meget bred flod snævrer ind til en meget smal. Og det ser egentlig udramatisk ud, men man skal ikke undervurdere kræfterne nede i floden:

»Tænk på jer selv, hvis I bliver klemt sammen. Så bliver I vrede. Derfor er det en meget vred flod, vi har her«, siger togvært Dale Leakey.

Dermed taler han om den enorme styrke, der gemmer sig i Fraser River ved Hell’s Gate. Her er den cirka 20 meter bred. Andre steder er der flere hundrede meter fra bred til bred, men det er den samme vandmængde, der presses igennem på det smalle sted.

Den voldsomme strømstyrke i floden var et problem, da jernbanen blev bygget i 1880’erne. Der skulle nemlig transporteres byggematerialer mod strømmen.

»Det var dyrt at lade transporten foregå på land med muldyr, så Andrew Onderdonk, der var ansvarlig for byggeriet, fik en usædvanlig idé: Han ville sejle en dampdrevet hjuldamper op ad floden – altså mod strømmen. De to første kaptajner, han talte med, sagde ellers tak, for de mente ikke, at det kunne lade sig gøre, men en tredje var frisk på opgaven«.

Det viste sig dog umuligt at sejle gennem Hell’s Gate med skibets egen dampkraft, men så fik kaptajnen en idé:

»Han fastgjorde 100 reb til skibet, og så måtte jernbanearbejderne trække skibet igennem. Det lykkedes kun den ene gang, så var skibet ødelagt«.



9. Fiskeørnen bygger stort og kulørt

Der skulle være masser af dyr langs togbanen, men man skal være hurtig for at få øje på dem.

»Se der. En ørn. På de døde træstammer«, lyder det ivrigt fra togvært Dale Leakey, da Politiken står og småsludrer med ham. Desværre var det kun ham, der så ørnen, og vi fandt aldrig ud af, om det var en fiskeørn eller den hvidhovedede ørn. Senere ser vi dog en gigantisk ørnerede langs jernbanen. Den er bygget på en vejbro og er nok et par meter i tværmål. Den er stoppet med mange orange dele.

»Ørnene kan godt lide farver«, siger Dale Leakey.

LÆS OGSÅ

Et par hjorte springer også langs togsporet, men et program over turen siger, at der er mulighed for at se bjørne, vaskebjørne, bæver og ulv. De fleste af dem er så sky, at de bliver skræmt væk, når toget kommer buldrende. Derimod er der bedre chancer for at se elge. Også i floderne. De er nemlig ferme svømmere, der dykker ned efter planter på flodbunden.

Men igen er det noget, man bare må tro på. Vi så ingen elge, hverken til fods eller svømmende.

Politiken var inviteret af Atlantic Link og Icelandair.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Allan Graubæk eller Rejser, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere: