højdepunkt. Karpaterne breder sig over seks lande. Om vinteren er de ukrainske højder yndede skisportssteder; om sommeren tager turister liften op til de højeste tinder.
Foto: Jens Malling

højdepunkt. Karpaterne breder sig over seks lande. Om vinteren er de ukrainske højder yndede skisportssteder; om sommeren tager turister liften op til de højeste tinder.

Temarejser

Udforsk Ukraines vilde bjergområde

Karpaterne overrasker med rig kultur, glimtende søer og begrænset turisme.

Temarejser

Sejlende skyer lægger sig ned i dale og trænger ind i kløfter. Som totter af vat omsvøber de træhuse og skæve stakitter langs bjergkammene.

I den tidlige morgen forsøger naturens flossede og fugtige fingre endnu at skjule Karpaternes hemmeligheder. Ikke langt herfra ligger Ukraines højeste punkt, Hoverla på 2.061 meter. Bjergområdet er et af kontinentets største. Det strækker sig ind over yderligere seks østeuropæiske lande – Tjekkiet, Rumænien, Ungarn, Slovakiet, Polen og Serbien. Men begrænset turisme, særlig vild natur og enestående kultur gør den ukrainske del ekstra attraktiv.

Solen får langsomt styrke og spreder skydækket under sig. Bløde bakker klæder sig i gult og grønt. De ruller harmonisk ud mod den hævede horisont.

Udlejningsbilen baner sig frem på de smalle bjergveje. Køretøjet snor sig opad gennem hårnålesving og i slalom uden om de største huller. Gennem forruden folder landskabet sig ud. Marker, landsbyer, kirkespir, jernbanebroer og skove væver sig ind i hinanden.

Ud af bilradioens højttalere flyder tonerne af en ny single fra Okean Elzy – en ukrainsk rockgruppe med lidt samme lyd som svenske Kent eller danske Love Shop. ’Everest’ hedder nummeret, og melodien går godt til udflugten her oppe på Ukraines tag. Ledsaget af det passende akkompagnement fortsætter turen mod målet: bjergsøen Synevyr – en af Ukraines kendteste naturattraktioner.

Folkedragter og partisaner

Ovre på den modsatte skråning græsser køerne. Hø bliver samlet på gammeldags maner, og stakkene med de gulbrune strå ligger som fregner ud over plateauerne. Landbrugene i det kuperede terræn virker beskedne. Bjergene fremstår frie for ethvert spor af stordrift, åudretning og effektivisering. I undselige landsbyer bugner frugterne højrødt på æbletræernes grene og tynger dem mod jorden.

Ved selv den mest ydmyge samling rønner har sovjetiske kunstnere lagt et stort arbejde i at dekorere busskure med prangende mosaikker. På gavle mange steder kommer tusindvis af miniaturekakler til syne og danner fantasifulde motiver.

Egentlig var sovjetmagten ikke specielt populær i denne del af Ukraine. Nationalistiske partisaner bekæmpede Den Røde Hær fra deres skjulesteder i Karpaterne fra Anden Verdenskrigs sidste år og til langt op i 1950’erne. Måske som et forsøg på at udglatte fjendtlighederne har kunstværkernes ophavsmænd forsynet dem med motiver, der hylder Karpaternes kultur.

Således forestiller de bjergområdets egne beboere klædt i ’vysjyvankaer’ – folkedragter med smukt broderede mønstre. Eller mosaikkerne gengiver lokale musikanter med traditionelle instrumenter i hænderne som den flere meter lange ’trembita’ – Karpaternes svar på et alpehorn. Desuden går scener fra regionens overdådige natur igen.

I det ufremkommelige landskab har bjergfolk bevaret egne skikke og sædvaner gennem generationer. Blandt andre taler hutsulerne og rusynerne deres egne sprog, som almindelige ukrainere ikke forstår.

Derudover har folkeslagene udviklet en særegen kogekunst med et væld af lækre specialiteter. Det er bare at sætte sig til bordet ved en af de mange kroer i vejsiden og afgive sin bestilling.

En kaskade ned ad klippen

Gennem en dyb skov daler vejens kvalitet yderligere. Bilen må sættes helt ned i fart over mange kilometer. Efter et langt og bumlet ridt dukker den lille provinsby Volovets endelig frem mellem stammerne. Her kan man tage en afstikker op ad bjergsiden til en af regionens mest populære seværdigheder.

Det sidste stykke op ad kløften må dog tilbagelægges til fods. Grene og kviste rækker frem overalt. Frodig og fugtig omslutter skoven en på alle sider. Nu opfanger høresansen en svag brusen, der begynder at stige.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pludselig fosser det ned fra oven. Vandfaldet i Sjypit skummer ned ad klippevæggen i en lang hvid kaskade.

Turister fra andre dele af Ukraine poserer begejstret foran det sprudlende naturfænomen og lader sig fotografere af deres medrejsende.

Landsbyen Sjypit er hjemsted for et skisportssted og har flere hoteller. Også om sommeren tager en stolelift turister helt op til den øverste tinde. Udsigten til alle sider er formidabel. En beværtning ved nedenfor sælger den glimrende vestukrainske pilsner 1715, som egner sig fint til turen med liften.

Banketten ved bjergsøen

Bjergsøen Synevyr ligger endnu mere afsides, længere inde i bjergene, så før rejsen fortsætter ud i det eventyrlige sceneri, er det nødvendigt at studere kortet omhyggeligt.

Søen er de ukrainske Karpaters største, og da den endelig viser sig foran kølerhjelmen som en blank ring mellem mørke fyrretræer, er dagen allerede ved at være slut.

Oven på de mange oplevelser gnaver sulten. På et enligt spisested med udsigt over vandet stiller en smilende og snakkesalig servitrice en overflod af lokale specialiteter frem på bordet: bogratj – en dampende, gullaschagtig gryderet – kupaty – små krydrede pølser – samt en sprød salat af kål.

Bagefter serverer hun pandekager. Desserten gemmer rigeligt med syltetøj af blåbær, tyttebær og tranebær, som netop er samlet i skoven omkring søen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den hjemmebrændte bærlikør blinker rubinrødt, smager kraftigt og varmer langt ned i brystet. Stedets køkkenpersonale har egenhændigt plukket urter og blade på Karpaternes skråninger til den te, der afslutter middagen, forklarer servitricen.

Langt de fleste af dagens turister er taget hjem, og stilheden lægger sig ned over søen og bjergene. Ikke langt fra bredden giver en træhyttes massive bjælker ly for natten.

Den følgende morgen glimter klart og køligt. Søen spejler bjergsider og takkede graner. En sti fører rundt om og udgør en overkommelig vandretur. Støvlerne snøres. Luften så højt oppe føles god at indånde.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden