Idös lille fiskerleje.
Foto: Poul Husted

Idös lille fiskerleje.

Sverige

Udforsk Sveriges små paradisøer

De svenske skærgårdes øer byder på badning, vandreture, ørne- og sælsafarier og fisketure.

Sverige

Blishønen skælder ud på sine kyllinger, som ikke vil lystre og svømmer deres egne veje i den lille vig på Idö.

Ellers høres kun vindens susen i træerne og græshoppernes sang, mens en blodrød sol langsomt forsvinder vestpå i skærgården ind mod det svenske fastland, og mørket sænker sig over øen – en sand skærsommernatsdrøm i skærgården.

LÆS OGSÅ

Idö er er kun 1 kilometer lang og 900 meter på det bredeste sted. Risikoen for at blive kørt ned er minimal med kun to biler og et stort set ikke eksisterende vejnet. Naturplejere i form af en flok køer og en stor tyr virker også fuldstændig uinteresserede i andet end at passe deres miljøprojekt.

Hentet af helikopter
Ægteparret Heléne og Lasse Nilsson overtog i 2005 Skärgårdskrogen og udlejer fem små hytter kun 15 meter fra vandkanten. Efter at de tre børn er flyttet hjemmefra, er parret nu blevet helårsbeboere på Idö.

»En vinter måtte vi bo tre uger hos to af vores børn, som deler en lejlighed på fastlandet i byen Västervik, på grund af is, så vi ikke kunne sejle frem og tilbage mellem Idö og Horns Odde, hvor vores bil står. Hvis vi ikke kan sejle ind til fastlandet i hårde isvintre, henter kommunens helikoptere os fastboende«, fortæller Lasse Nilsson, mens han og hustruen viser rundt på øen.

Øen har kun 6 fastboende. Da der boede flest – i begyndelsen af det 20. århundrede – havde Idö 120 indbyggere, som levede af fiskeri og lodsarbejde.

500 deltagere til midsommerfest
»Jeg arbejdede inde i Västervik og kom tidligere kun herud i weekenderne til min mand, men er lige gået på pension og bor her nu fast«, fortæller Birgitta, som vi møder foran hendes hus i det lille fiskerleje, som hun kalder Idö By, på øens nordøstlige side.

»Min mand, som døde i 2002, var øens sidste aktive fisker. Engang var fiskeriet stort på Idö, men nu er det slut«.

Birgitta er flink og imødekommende, men ellers foretrækker fiskerlejets beboere, at turisterne holder sig på den anden side af øen, bortset fra når Idö fejrer midsommer ofte med omkring 500 deltagere, hvoraf mange kommer i båd, fortæller Heléne Nilsson.

Ørne-og sælsafari
Lodserne var aktive fra 1600-tallet og frem til 1986, og der er en sjov udstilling i lodshuset eller -tårnet. Kontoret står, som om lodsen lige har forladt skrivebordsstolen. Her er stadig protokoller, en gammel sort bakelittelefon med drejeskive og andet udstyr.

På opslagstavlen hænger fortsat nummeret på det svenske efterretningsvæsen Säpo (Säkerhetspolisen), for førhen dukkede der af og til en sovjetisk ubåd op i skærgården, som Lasse Nilsson formulerer det. Rejser prøvede ikke, om nummeret stadig virker, men hvis nogle af læserne skulle få lyst, var nummeret 0480 863 30.

»Besøgende på Idö kommer først og fremmest for at nyde freden og roen og bade fra eller sole sig på badeklipperne. Selvfølgelig kan man også leje kajakker og padle rundt omkring øen eller tage med mig ud på en ørne- og sælsafari«, foreslår Lasse Nilsson.

Majestætiske havørne
Valget faldt på en tidlig morgentur med Lasse Nilsson i hans franske fiskerbåd ud til sælerne og havørnene ved Idöbänkar, som er en række små holme, inden Gotland tager over.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Båden har plads til 12 passagerer, men Lasse Nilsson tager maks. 8 med ud, og prisen er 350 danske kroner per person.



»På 90 procent af safarierne ser vi sæler, og på en enkelt tur har jeg spottet 400-500 sæler, men det er vilde dyr, så man kan aldrig vide. De er nemmest at få øje på, når havet er spejlblankt, og i dag er der jo en del bølgegang«, konstaterer kaptajn Nilsson, hvilket de knap så søstærke hurtigt mærker.

Sælgarantien holder. Ved Bänkesten dukker de første gråsæler op og betragter nysgerrigt os og båden.

I bølgegangen er det lidt svært at tælle dem, men Lasse Nilsson anslår, at der er en 10-15 stykker, som vil være en del af selskabet. Gråsælerne kan blive op til 3 meter lange og veje 200-300 kilo.

Snart får vi også øje på vores første havørn, som siddende på det lille Brunnskär arrogant betragter os, inden den majestætisk stiger til vejrs.

Længere ude på Idöbänker sidder to havørne og filosoferer, og Lasse Nilsson genkender den ene af dem som den gamle han.

»Det er hans revir. Jeg har engang set 8 havørne på én gang og også overværet 3 slås om det samme bytte. Jeg bliver lige imponeret, hver gang jeg ser en havørn«.

Fiskekur mod økuller
Imponeret bliver kaptajn Johan Rindmyr også, når han ser de store rovfugle med et vingefang på op mod 250 centimeter stige til vejrs.

Kaptajnen på ’Anna af Hasselö’ har samlet Rejser op i byen Västervik, og mens han sejler ud gennem den 500 meter lange Gränsö-kanal og videre mod hjemøen Hasselö, fortæller Johan Rindmyr, hvorfor det er en god ide at tage på togt med ham.


»Hvis man lider af økuller, men alligevel gerne vil opleve eventyret i skærgården, kan man tage på fisketur. Skærgården er så absolut Sveriges største turistattraktion. Vi har især mange polakker, hollændere og danskere med på fisketurene og har sejlet med turister siden 1999.

Vi fanger havørreder, aborrer og geder. Hvis vi skal fange torsk, skal vi længere ud i Østersøen, men der er kun små torsk. Fiskeriet er ikke som tidligere«.

»Normalt fisker vi lidt fra vand og går så i land på en ø, hvorfra gæsterne fortsætter med at fiske, mens jeg varmer den medbragte fiskesuppe på mit stormkøkken. På turen fortæller jeg også lidt om skærgården. For mange af gæsterne betyder det ikke så meget, om de fanger noget. Det er naturoplevelsen, der tæller. Deltagerne er mest mænd, men vi har kvinder og børn med på fisketurene. Der er ingen aldersgrænse for børn. Mit eget barn var kun to dage gammelt, da han var med første gang«, smiler Johan Rindmyr. Kaptajn med hjemlængsel


I samme øjeblik runder vi Hasselö, og kaptajnen vinker til en kvinde med to små børn foran en stor trævilla inde på land.

»Det er min kone Lena og vores to børn. Hasselö og det nærliggende naturreservat Sladö – de to er forbundet med en 5 meter lang bro – har tilsammen 25 fastboende, hvoraf 10 er mine familiemedlemmer. Min svoger og hans kone driver Restaurant Sjökanten. Ved siden af er svoger også lods.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tidligere var han kaptajn om bord på store skibe om vinteren. Det er jeg selv stadig og ude 4-6 uger ad gangen. Jeg har sejlet på USA, Singapore, Australien, Indonesien og Sydamerika. Udlængslen ændrer sig imidlertid, når man får børn, så vil man hellere være hjemme. Derfor har jeg også etableret et rådgivningsfirma om maritime forhold«.

Skærgårdens længste sandstrand

På den anden side af øen lægger kaptajn Rindmyr til ved skærgårdens længste sandstrand, den 200 meter lange Hasselö Sand. Her er der mulighed for at få tanket op i den lille handelsbod eller komme på nettet i It-Stugan. Turister kan også leje kajakker eller cykler.

De 120 gule tohjulede er købt på øen Hven i Øresund, hvor mangen dansker har nydt naturen fra cykelsædet. Den ni kilometer lange Hasselö har kun én vej, som meget naturligt er døbt Stora Vägen. Kaptajn Johan Rindmyr drømmer om at få en større båd, så han også kan tage dykkere med ud. Den 37-årige sømand har selv dykkercertifikat, og som han siger: »Som øboer må man levere det, som efterspørges. Ellers kan de små øsamfund ikke overleve. Selv vil jeg bare gerne gøre så meget som muligt på vandet«.





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden