Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jytte Flamsholt Christensen
Foto: Jytte Flamsholt Christensen

Livsnydere. Indbyggerne i Düsseldorf har adgang til et væld af kulturtilbud.

Tyskland
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Få det bedste af denne tyske kulturby på en weekend

Kunst, kultur og mad. Düsseldorf er muligvis ikke danskernes foretrukne tyske ferievalg, men byen rummer mange overraskelser.

Tyskland
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Düsseldorf er en af Tysklands rigeste byer. Alle glæder sig over, at den nu i flere år har været gældfri, og mange siger ligeud, at man skulle være et skarn, hvis man brokkede sig over at bo i byen.

Men pengene får ikke lov at ligge og samle mug i lommen, nej, de bliver sendt i omløb: Derfor finder du næppe noget sted i Tyskland med så mange kunst- og kulturtilbud på så lidt plads. For nok er Düsseldorf hovedstad i delstaten Nordrhein-Westfalen, men den er ikke nogen stor storby: Cirka 600.000 indbyggere har slået sig ned her ved Rhinens bred, og de fleste nyder godt af byens velstand.

Medier og banker, mode og messer, it og service er nogle af de brancher, som holder befolkningen beskæftiget og får pengene til at trille ind i byens husholdningspung.

Der bygges lystigt og helst af store, internationalt feterede arkitekter. I den nye bydel Medienhafen er et kompleks af Frank O. Gehry blevet Düsselsdorfs nye vartegn, og i år er det helt store byggeprojekt Kö-Bogen blevet færdigt. Det er et kæmpestort luksusshoppingcenter, som vil afslutte det i forvejen dyre indkøbsstrøg Königsstrasse, der i daglig tale aldrig hedder andet en Kö.

Og hvem bygger der? Det gør naturligvis stjernearkitekten Daniel Libeskind, der nok er bedst kendt for det jødiske museum i Berlin.

Årets 725-års byjubilæum i Düsseldorf er ved at rinde ud og er nu i slutspurten, men uanset om det er i 2013 eller senere, er der altid lidt borger- og byfest på Marktplatz og Burgplatz og langs hele Rhinpromenaden, kort sagt i hele indre by.

FREDAG I DÜSSELDORF

Kl. 16: Værelse med udsigt
Tjek ind på hotel Meliá i udkanten af Hofgarten, helst i et værelse med udsigt til flodsiden. Her er I i gåafstand fra centrum og alligevel i læ for bilstøj fra de store gader i nærheden. Værelserne er store, og hotellet er nyt og lækkert og kalder på, at man også har lidt tid til at nyde opholdet ’hjemme’.

Hotel Melia Düsseldorf,Inselstr. 2.

Kl. 18: Altbier i Altstadt
Mørkt, overgæret og lidt bittert, sådan er det lokale øl, Düsseldorfer Altbier, der altid serveres i små smalle glas og helst skal drikkes hos en af producenterne.

Alene i Altstadt, hvis 260 restauranter, barer og knejper er årsag til kælenavnet ’verdens længste bar’, ligger en håndfuld husbryggerier. Bedst kendt er Uerige, hvis øldrikkende gæster let fylder hele pladsen og gaden udenfor ved fyraftenstid.

Tjenerne spørger ikke, om du skal have fyldt op – det får du, hvis du ikke protesterer, men det gør du, hvis du også skal prøve nogle af de andre vandingshuller i Bolkerstrasse, Flinger Strasse og Berger Strasse med sidegader, f.eks. Füchschen og zum Schlüssel.

En anden flydende Düsseldorf-specialitet er den søde og fine bitterdram Killepitsch. Særligt charmerende er det at tage en spids af den inde på den lillebitte bar Et kabuüffke.

Uerige, Bergerstr. 1

Füchschen, Ratinger Str. 28

Zum Schlüssel, Bolkerstr. 43

Et Kabuüffke, Flingerstr. 1

Kl. ? Hvad blev klokken?
Når I kommer hjem til hotellet, så tag et tjek på, hvad klokken blev, ikke på armbåndsuret, men på Rheinturm, der rager 240 meter op ude til venstre. Tårnet er bygget ved et knæk ved Rhinen i 1982, og lyskunstneren Horst H. Baumann har på uret skabt et stort kunstværk, der kun kan ses om natten. Det er et såkaldt decimalur, der ved hjælp af farvede lys fortæller, hvad klokken er, når man vel at mærke har fanget ideen (de hvide lysprikker angiver hhv. sekunder, minutter og timer, adskilt af radiotårnets røde lys).

I 164,50 og 168 meters højde er der udsigtsplatform, og nogle få meter højere oppe, i 172,5 meters højde, drejer restaurant TOP 180 en tur rundt i løbet af en time.

Rheinturm, Stromstrasse 20

LØRDAG I DÜSSELDORF

Kl. 10: Hofgarten for alle

Dagen begynder – måske – med en løbetur i Hofgarten lige uden for hotellets hovedindgang.

Hofgarten, hofhaven, er trods navnet anlagt i 1769 som Tysklands første park for folket. Den er Düsseldorfs dejligste park, og parkens stisystem bruges flittigt af folk på vej til og fra arbejde og af dem, der bare nyder en tur under de store træer, et kig på havens skulpturer og et hvil på en bænk ved en af parkens søer.

Den er også forbindelsesled mellem boligområdet Pempelfort og Altstadt og Kö, hvor I skal bruge det meste af lørdagen.

Kl 11: Hop on the bus
I skal ikke hvile for længe i parken, hvis I vil nå at hoppe på sightseeingbussens halvanden time lange rundtur, der giver et godt overblik over byen, over yderkvartererne, også langs Rhinens østbred.

Turen har otte stoppesteder, hvor man kan hoppe af og på – hovedstoppestedet er ved banegården, hvor I kan købe billetter i turistinformationen overfor.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sightseeingbus, Immermannstrasse 65b

Kl. 13: Manga i midtbyen
Düsseldorf har det største antal japanske firmaer på det europæiske kontinent, og byen har så stor en japansk befolkningsgruppe, at kvarteret omkring Immermannstrasse, hvor I står af bussen, har fået tilnavnet Japanisches Viertel.

Tag turen ind mod Kö igennem Little Tokyo, hvor I kan købe alt japansk, madvarer, sushi, legetøj, origamipapir, tegneserier, kunst og bøger – og møde mange japanere.

Kl. 14: Brød og smør
Inden I for alvor tager hul på byen, trænger I måske til en hurtig frokost. Læg bunden i Brot und Butter, restauranten i Manufactum, der er en skøn butik med alt godt kram til hus og hjem – nap evt. et katalog med fra butikken, der oprindelig begyndte som et kvalitetspostordrefirma i en nedlagt fabrik i Waltrop i Ruhr. Restauranten serverer hjemmelavet, stenovnsbagt brød med meget andet tilbehør end smør.

Manufactum, Steinstrasse 4

Kl 15: I kø på Kö
‘Kö’, der egentlig hedder Königsallee, er en smuk alle med kastanje- og platantræer omkring en 600 m lang, svalende vandgrav midt i gaden. Den er også Tysklands bedst kendte og mest mondæne indkøbsstrøg med navne som Armani, Chanel, Prada, tyske Boss, Jil Sander og Joop og amerikanske Abercrombie & Fitch på facaden, og kunderne er mange – både lokale og internationale – her og inde i indkøbspassagerne Schadow Arkaden og Kö Center.

Kö er netop blevet tilføjet endnu en attraktion, Kö-Bogen, et nyt shoppingcenter tegnet af stjernearkitekten Daniel Libeskind. I kan tage turen gennem centret på jeres vej tilbage til hotellet, hvor der er tid til et hvil inden middagen.

Königsalle

Middag med stjerner
Zum Schiffchen er en af Tysklands bedste restauranter, så I er nødt til at være forudseende og bestille bord i god tid hjemmefra for at få plads i restauranten.

Zum Schiffchen ligger i den charmerende middelalderforstad Kaiserwerth i et af ’landsbyens’ smukke gamle gavlhuse. Restauranten blev åbnet i 1977 af den dengang allerede navnkundige franske chef Jean-Claude Bourgueil og var den første i Tyskland til at få to michelinstjerner.



Maden er klassisk fransk med et twist – blandt husets klassikere finder man bl.a. kamilleblomstdampet hummer, men også nordafrikansk inspiration i tilbehøret til f.eks. fjerkræ. Lad blot restauranten vælge vinene – man skal langt omkring for at finde et bedre vinkort.

Hvis I er i bil, kan I trygt overlade nøglerne til restauranten, der finder en parkeringsplads; det kan være svært at finde her ved Rhinen, når man ikke er lokalkendt. Er det urealistisk at køre derfra, kan I i stedet sejle dertil med et af Weisse Flottes flodskibe, eller tage S- toget (nr. 79 mod Duisburg).

Zum Schiffchen, Kaiserwerther Markt 9

SØNDAG I DÜSSELDORF

Kl 10: Kunst på K20
Det er de danske arkitekter Hans Dissing og Otto Weitling, der har tegnet museet K20 Grabbeplatz. Begge er arvtagere efter Arne Jacobsen, og de har skabt en smuk ramme omkring Düsseldorfs kunstmuseum.

Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen omfatter bl.a. hovedværker af Pollock og Picasso, Max Ernst og Marc Chagall og har en samling på ikke færre end 88 af Paul Klees værker.

Dissing og Weitlings museum stod færdigt i 1986 og fik i 2010 en tilbygning, som ind mod gården desværre har kostet Dissing/Weitlings flotte facade af bornholmsk granit noget af glansen, mens den store facade mod Grabbeplatz står lige så funklende flot som for godt 40 år siden.

Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, Grabbeplatz 5,

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kl 14: Laid back ved Rhinen

Medienhafen er Düsseldorfs nye arbejdsplads, og her ved Rhinen følger naturligvis hurtigt afslappede restauranter, pladser og cykelruter op på de anlæg, da der i slut-1900-tallet blev lagt op til arkitektfest på de gamle havneanlæg. Et nyt parlament var første anlæg på stedet, Rheinturm det næste, og i dag er der føjet en hel lille by til, skabt af nogle af tidens mest avancerede internationale og lokale arkitekter.

Hovedstrøget er Kaistrasse/Zollhof, Stromstrasse og Speditionsstrasse. Her ligger arkitekten Frank Gehry-byggeriet Neuer Zollhof som første blikfang. Ind imellem de nye avantgardebygninger nyder düsseldorferne i weekenden den afslappede stemning ved Rhinens bred – især sørger restauranterne Gehry’s Meerbar for både god mad og loungestemning på den åbne plads mellem Gehrys tre huse.

Medienhafen

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden