0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rocky 18. jan. 2008

Tiltrængt initiativ med elitestudier.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Rocky
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Rocky
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

FLERE PENGE er ikke den største mangel på danske universiteter - selv om de danske universiteter desværre får færre og færre penge per studerende; målt i forhold til både tidligere og udviklingen i vores nabolande. Uddannelserne bliver således gennemsnitligt dårligere og dårligere. Trods de skadelige langtidsvirkninger af denne nedprioritering er det største problem for de danske universiteter ikke desto mindre, at universiteterne ikke udfordrer deres bedste studerende til at nå den absolutte akademiske verdenstop.

Topniveauet blandt danske studerende er ganske enkelt ikke højt nok, og det skyldes ikke kun lave statsbevillinger. Universiteterne er nødt til selv at tage initiativ til at hæve ambitionsniveauet og derved tiltrække ekstra finansiering fra andre og flere kilder end staten. Derfor er det en glædelig nyhed, at Aalborg Universitet fra efteråret vil udbyde elitestudier, hvor en eksklusiv gruppe af kvikke bachelorer vil blive knyttet tæt sammen med én professor - som det også kendes fra alle førende eliteuniversiteter i verden.

AALBORG Universitet lægger op til, at de nye elitestuderende skal have den nye topkarakter 12 i gennemsnit for overhovedet at kunne blive optaget på en af de syv nye uddannelser med finurlige titler som 'Industriel dynamik', 'Komparative velfærdsstudier' og 'Temporalitet og persuasive design'. Hvis det lykkes - at optage 30 studerende med 12 i karaktergennemsnit på et lille universitet i Nordjylland - vil det være ekstremt imponerende; ikke mindst hvis en stor andel af disse nye elitestuderende rent faktisk kommer fra udenlandske universiteter, som det er ambitionen.

En øget åbning mod resten af verden er i det hele taget afgørende for danske universiteter i de kommende år. Ikke kun fordi VK-regeringen underprioriterer forskning lige nu, men først og fremmest, fordi universiteterne er nødt til at opdyrke nye finansieringskilder, så de i fremtiden kan blive mindre afhængige af tilfældige politiske luner, f.eks. i Dansk Folkeparti.

Kendetegnende for verdens eliteuniversiteter er, at de netop ikke er afhængige af én finansieringskilde - og slet ikke staten - og dermed i sandhed kan forske frit og uafhængigt. Aalborg Universitets satsning på elitestuderende kan blive et første skridt i denne retning. Forhåbentlig vil andre universiteter følge efter.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere