0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Team fakta kan sagtens lege med

Team fakta formåede i sin første start som 1. divisionshold på de europæiske landeveje at præge begivenhederne og score vigtige point.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Glæden i stemmen var umiskendelig, da Politiken søndag aften fik forbindelse med Team faktas sportsdirektør Kim Andersen på vej fra Italien til Marseille, hvor han på tirsdag styrer sine tropper i Grand Prix Ouverture.

Efter at Danmarks næststørste professionelle cykelhold - og dermed lillebror i den sammenhæng - kom pænt fra start i Tour de Langkawi, sørgede den anden halvdel af truppen i går for at markere sin berettigelse i det fineste internationale selskab, da det gjaldt den italienske sæsonpremiere.

I Grand Prix Costa degli Etruschi var Team fakta i sin første optræden som 1. divisionshold på de europæiske landeveje nemlig ikke alene meget fremtrædende undervejs, men i massespurten havde det danske hold også en stærk trumf at spille ud i den østrigske nyerhvervelse Werner Riebenbauer.

Riebenbauer kun overgået af to
Han måtte kun se sig overgået af estlænderen Jaan Kirsipuu og amerikaneren Fred Rodriguez, og dermed sørgede han for at tilføre både sin egen og holdets verdensranglistekonto 30 eftertragtede point.

»Det var simpelthen en fornøjelse at følge rytternes indsats i dette løb. Michael Reihs var med et i tidligt udbrud, siden forsøgte Michael Skelde sig, og Frank Høj viste, hvor meget mod han har på sin ny tilværelse ved at kaste sig ud i et soloudbrud«, fortæller Kim Andersen.

Søndag gav sejr til Lampre
Positionerne i Tour of Langkawi ændredes ikke synderligt på søndagens etape, der gav ny sejr til Lampres brasilianer Luciano Pagliarini, mens Lars Bak fortsat er Team faktas bedste på 11.-pladsen sammenlagt.

Team CSC styrkede stillingen i Tour of Qatar, hvor holdet nu har tre ryttere blandt de 10 bedste - Julian Dean som nr. 3, Michael Blaudzun nr. 7 og Lars Michaelsen efter bonusgevinst undervejs som nr. 9.

Derimod var der ikke noget at hente i det første af de fem endagesløb på Mallorca, selv om Thomas Bruun Eriksen med en 12.-plads fulgte op på de gode indtryk fra Tour Down Under.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere