0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Champions League: Paulo Sergio sikrede Bayerns hævn

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bayern München vandt første omgang på knockout. Fem minutter før tid, af det første kvartfinaleopgør i Champions League på Old Trafford mellem Manchester United og Bayern München, dukkede brasilianske Paulo Sergio pludselig op og satte sit afgørende stød ind på Fabien Barthez, hvilket rakte til sejren på 1-0 til gæsterne.

United kom aldrig på benene igen og må nu tage til München med et ubehageligt udebanemål i bagagen, mens Bayern München i fjorten dage kan lune sig ved tanken om foreløbig hævn.

Engelsk boldkontrol
Kampen blev en forudsigelig affære, hvor Manchester United var klart mest i boldbesiddelse i første halvleg, mens Bayern München lukrerede på kontrachancer og, med Stefan Effenberg i spidsen, formåede at trække tempoet ud af kampen. Et kedeligt, men også farligt våben i forsøget på at gøre op med United en gang for alle.

For tyskerne havde ligesom et eller andet, der skulle hævnes.

Bayern München kom til Old Trafford med weekendens nederlag til Werder Bremen i den hjemlige Bundesliga i frisk erindring.

Samtidig spøgte det ulidelige 1-2 nederlag i Champions League-finalen på Camp Nou i 1999 til United i baghovedet op til kampen.

Da den spanske dommer Antonio Lopez fløjtede op, gjorde United dog, hvad de kunne fra kampens start. Farlige hjørnespark, tempo og kantspil i topklasse af specielt Mikael Silvestre i venstre side satte gæsterne under pres.

Ole Gunnar Solskjær var valgt til startopstillingen hos hjemmeholdet, der havde Teddy Sheringham og Dwight Yorke på bænken. Nordmanden gjorde, hvad han kunne for at deltage i løjerne og udfordrede Thomas Linke, hver gang muligheden var der.

Nærved og næsten
Men med næsten et helt hold bag bolden, var det svært for United at bryde igennem til de helt store målchancer. Det blev nærved og næsten et par gange, hvor den sidste og afgørende aflevering for ofte kiksede.

Efter 23. minutter stemplede David Beckham så Stefan Effenberg så hårdt, at dommer Lopez trak det gule kort op ad lommen. Dermed må United undvære Beckham i returopgøret på grund af karantæne.

Efter pausen fortsatte det hidsige tempo i det første kvarter, hvor der opstod farlige situationer i begge ender på den våde bane. Det lykkedes dog igen tyskerne at trække alt tempo ud af kampen anført af Effenberg, og da United tydeligvis var bange for at indkassere et vigtigt udebanemål, undlod hjemmeholdet at gå frem og presse Bayern München.

Ryan Giggs, der var tilbage efter at have siddet udenfor i de to seneste Champions League-kampe, blev aldrig en trussel i venstre side. Waliseren blev sjældent spillet fri og måtte derfor selv starte sine sololøb. De havde for ofte kurs mod midten af banen, hvorefter de blev stoppet effektivt af en tysk fod.

Tavshed på Old Trafford
Ti minutter før tid var indskiftede Alexander Zickler tæt på, da han drejede rundt og fyrede kanonen af. Overliggeren reddede dog for Barthez, men fem minutter før tid sænkede stilheden sig så over Old Trafford, da ligeledes indskiftede Paulo Sergio gav tyskerne den længe ventede hævn.

Stefan Effenberg sendt en frisparksbold ind i Uniteds felt, der blev headet videre til brasilianeren, som let sendte bolden forbi Barthez til slutresultatet 1-0 til Bayern München.

I returopgøret i München må Manchester United undvære David Beckham, mens Bayern München har Hasan Salihamidzic og Bixente Lizarazu ude med karantæne.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere