0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gaudio fransk mester efter dramatisk finale

Den rent argentinske finale ved de franske mesterskaber på Roland Garros blev et drama uden lige. Og til slut var det overraskelsen Gaston Gaudio, der trak det længste strå i femte sæts 14. parti mod Coria.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Gaston Gaudio havde svært ved at tro, at det virkelig var sandt, at han havde vundet. - Foto: AP

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det rent argentinske finale ved de franske mesterskaber på Roland Garros i Paris blev en uhyre dramatisk affære, der gik over fem sæt og endte med sejr til den undertippede Gaston Gaudio 8-6 i afgørende sæt.

Coria fik skade i låret
Kampen mellem de to grusekvilibrister havde det hele.

Inklusive dramaet, da den 22-årige forhåndsfavorit Coria tilsyneladende gik i stykker i begyndelsen af fjerde sæt og en overgang så ud til at måtte opgive at fortsætte kampen.

Men efter at have humpet og lidt på banen gennem størstedelen af fjerde sæt, som Coria tabte 1-6, var alle smerterne væk i femte sæt.

Coria brød Gaudios serv flere gange og havde to matchbolde ved stillingen 6-5 i egen serv.

Gaudio fightede sig tilbage
Men 25-årige Gaudio nægtede at lægge sig og slog i stedet til i Corias serv i sættets 14. parti.

Dermed vandt den useedede Gaudio turneringen, hvilket han selv havde de største vanskeligheder med at erkende efter kampen.

Gaudio følte, sagde han, at han var gået forkert og snart ville blive vist udgangen.

Coria fik fremragende start
At det skulle gå sådan, var der lige præcis ingenting, der tydede på i de første to sæt.

Coria kørte rundt med Gaudio, løb alting op og havde i løbet af en lille time vundet kampens første ti partier.

Gaudio virkede bleg og nervøs og lavede spandevis af fejl. Men nede 0-6 3-6 vågnede Gaston Gaudio op og fik fightet sig til tredje sæt 6-4.

Gaudios sejrscifre blev 0-6 3-6 6-4 6-1 8-6.

Gaudio sent i gang
Gaudios karriere er usædvanlig på den måde, at han først fik sat fart i karrieren som 18-årig.

Gaudio var inden turneringen nr. 44 på verdensranglisten og har ikke tidligere præsteret noget særligt i en grand slam-turnering; en plads i fjerde runde i Paris 2002 er hans bedste resultat.

To mindre turneringssejre på grus er det blevet til i karrieren.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu