Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Sara Slott Petersen har opfyldt OL-kravet i 400 meter hækkeløb, og hvis Aarhus-atleten bliver udtaget, får hun mulighed for at forsvare sin sølvmedalje fra legene i Rio de Janeiro.

OL-holdet tager form: Danmark har de første 49 atleter klar til Tokyo

Flere danske medaljetagere fra de olympiske lege i Rio de Janeiro har klaret kravet til næste års OL i Japan.

Om tre kvart år rettes verdens øjne mod Tokyo, der for anden gang er vært for de olympiske lege efter at have huset legene i 1964. Kappestriden mellem verdens bedste atleter bliver et af højdepunkterne i 2020, og det danske hold er så småt ved at tage form.

120 danskere deltog ved legene i Rio de Janeiro i 2016, og de kunne rejse hjem med 15 medaljer, hvilket var det højeste antal siden det historiske OL i London i 1948.

Så der bliver noget at leve op til for det danske hold i Tokyo, men allerede nu har flere af medaljetagerne fra Rio indløst billetten til Japan.

Danmark er foreløbig sikret 49 kvotepladser til OL næste år. Herunder følger en oversigt sportsgen for sportsgren med danske kvotepladser og kravene til kvalifikation for de atleter, som stadig kæmper for billetten til Tokyo.

Atletik

Danske kvotepladser:

Anne Emilie Møller (3.000 meter forhindringsløb og 5.000 meter)

Sara Slott Petersen (400 meter hækkeløb)

Abdi Ulad (maratonløb)

Kvalifikationskrav: Atleter skal opfylde kvalifikationskravene i perioden 1. maj 2019 - 29. juni 2020.

Kvotepladser opnået i atletik er personlige.

Badminton

Kvalifikationskrav: I single kvalificerer 35 spillere sig via verdensranglisten 30. april 2020. Dog maksimalt to spillere pr. nation.

I double kvalificerer 16 spillere sig pr. verdensranglisten 30. april 2020. To par per nation, hvis begge er i top-8 ellers kun et par per nation.

Dansk status pr. 19. november:

Herresingle: Anders Antonsen (nr. 3), Viktor Axelsen (nr. 5).

Damesingle: Mia Blichfeldt (nr. 12), Line Kjærsfeldt (nr. 27).

Herredouble: Kim Astrup/Anders Skaarup (nr. 10), Mathias Boe/Mads Conrad (nr. 22).

Damedouble: Maiken Fruergaard/Sara Thygesen (nr. 32)

Mixeddouble: Mathias Christiansen/Alexandra Bøje (nr. 37)

Baseball

Dansk Baseball Forbund er ikke medlem af Danmarks Idrætsforbund og kan således ikke kvalificere sig til de olympiske lege.

Basketball

De danske mænd deltog ikke i kvalifikationen til EM 2018, og holdet kan dermed ikke kvalificere sig til OL.

De danske kvinder deltog ikke i kvalifikationen tik EM 2017 og EM 2019, og holdet kan dermed ikke kvalificere sig til OL.

3x3: Danmark deltog ikke i den olympiske kvalifikationsturnering.

Boksning

Kvalifikationskrav: Europæisk kvalifikationsstævne for mænd og kvinder i London 13.-23. marts 2020.

Derudover endnu en mulighed ved et kvalifikationsstævne i Frankrig 13.24. maj 2020.

I alt henholdsvis 50 og 27 europæiske plader i 8 (m) og 5 (k) vægtklasser.

Bordtennis

Udtaget:

Jonathan Groth (herresingle)

Kvotepladser opnået i bordtennis er personlige.

Kvalifikationskrav:

Hold: De ni sidste hold á tre spillere for mænd og kvinder findes ved et kvalifikationsstævne i Portugal 22.-26. januar 2020 i Portugal. Derudover 5 hold ved kontinentale kvalifikationsstævner.

Mixeddouble: 3 par World Tour Grand Finals 12. - 15. december, 2 par German Open 28. januar-2. februar 2020, 2 par Qatar Open 3.-. marts 2020, 1 par Japan Open 21.-26. april 2020. Derudover 5 par ved kontinentale kvalifikationsstævner.

Single: Europæisk kvalifikationsstævne i Moskva 6.-12. april 2020 (4 pladser).

Globalt Kvalifikationsstævne i Qatar 28.-31. maj 2020 (op til 8 pladser).

Brydning

Udtaget:

Fredrik Bjerrehuus

Kvalifikationskrav: 6 brydere i hver vægtklasse ved VM 14.-22. september i Kasakhstan.

Derudover 2 brydere i hver vægtklasse ved europæisk kvalifikationsstævne i Ungarn 19.-22. marts 2020 og yderligere 2 brydere ved OL-kvalifikationsstævne i Bulgarien 30. april-3. maj 2020.

Bueskydning

Udtaget:

Maja Jager

Kvalifikationskrav:

Hold: 3 hold fra OL-kvalifikation i Tyskland i juni 2020.

Individuelt: 4 bueskytter fra europæiske kvalifikationsstævne i Tyrkiet 20.-26. maj og yderligere en bueskytte fra et OL-kvalifikationsstævne i Tyskland i juni 2020.

Danmarks muligheder for at kvalificere sig i mixedkonkurrencen er udtømte.

Kvotepladser opnået i bueskydning tilhører nationen.

Gregers Tycho
Foto: Gregers Tycho

Jakob Fuglsang skød den danske medaljefest i gang i Rio de Janeiro i 2016, da han vandt sølv i landevejsløbet.

Cykling

Danske kvotepladser: 6

Landevejsløb: Mænd 4 (1 enkeltstart), kvinder 2 (1 enkeltstart)

Kvalifikationskrav:

Banecykling: De i alt 189 kvotepladser fordeles 1. marts 2020 efter en olympisk kvalifikationsrangliste.

Dansk status pr. 1. september:

4.000 meter holdforfølgelsesløb (m): Nr. 3 - 4 kvotepladser

Parløb (m): Nr. 1 - 2 kvotepladser

Omnium (m): nr. 8 - 1 kvoteplads

Parløb (k): Nr. 1 - 2 kvotepladser

Omnium: Nr. 8

Mountainbike: 30 ryttere fra Den Internationale Cykelunions nationsrangliste 28, maj 2020.

Dansk status pr. 1. september:

Mænd: Nr. 12 - 1 kvoteplads.

Kvinder: Nr. 6 - 2 kvotepladser

BMX: 18 deltagere fra Den Internationale Cykelunions olympiske kvalifikationsrangliste 2. juni 2020.

Dansk status pr. 1. september:

Kvinder: Nr. 9 - 1 kvoteplads

Fodbold

Der kommer ingen danske landshold til Tokyo.

Fægtning

Kvalifikationskrav:

Hold: 8 hold á tre fægtere (måde m og k) i alle tre discipliner (kårde, fleuret og sabel) fra verdensranglisten pr. 4. april 2020.

Individuelt: 6 fægtere fra verdensranglisten heraf to fra Europa pr. 4. april 2020. Derudover en europæisk fægter fra kvalifikationsstævne i april 2020.

Dansk status pr. 1. september:

Danmarks mænd er nr. 13 på verdensranglisten i kårde og nr. 15 i fleuret

Golf

Kvalifikationskrav:

Tildeling af 60 kvotepladser for hvert køn sker efter olympisk rangliste henholdsvis pr. 22. juni (m) og 29. juni (k) 2020.

Dansk status pr. 19. november:

Mænd: Lucas Bjerregaard (nr. 33) og Thorbjørn Olesen (nr. 35)

Kvinder: Nanna Koerstz Madsen (nr. 25) og Nicole Borch Larsen (nr. 26)

Gymnastik

Kvalifikationskrav:

Idrætsgymnastik:

9 hold fra VM 4.-13. oktober i Tyskland.

Individuelt: 12 gymnaster (m)/ 20 (k) i mangekamp VM 4.-13. oktober i Tyskland.

Top 3 i disciplinfinalerne (m og k) VM 4.-13. oktober i Tyskland.

Derudover henholdsvis 9 (m) og 7 (k) fra World Cuppen og 9 fra kontinentale mesterskaber.

Rytmisk gymnastik:

Individuelt: 16 gymnaster fra VM 16.-22. september i Aserbadsjan.

Derudover 3 fra World Cuppen og 5 fra kontinentale mesterskaber.

Grupper: Fem grupper fra VM 16.-22. september i Aserbadsjan og en gruppe fra EM i 2020.

Trampolin: 8 gymnaster fra VM 28. november-1. december i Japan samt 2 fra World Cuppen. En atlet fra EM 2020.

Hockey

Danmark har pt. ikke noget landshold for hverken mænd eller kvinder og er derfor ikke i betragtning til den olympiske kvalifikation.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Da de danske herrer i januar vandt verdensmesterskabet, sikrede de sig samtidig billetten til OL i Tokyo. Her skal landsholdet forsvare guldet fra Rio de Janeiro.

Håndbold

Danske kvotepladser:

Det mandlige landsholdet (14 spillere).

Det danske kvindelandshold skal placere sig blandt de syv første ved VM i Japan 30. november-15. december for at sikre sig deltagelse i en af tre olympiske kvalifikationsturneringer i marts 2020. Her kvalificerer de to første i hver pulje a´fire hold sig til OL.

Hvis Danmark vinder verdensmesterskabet er holdet direkte kvalificeret til OL.

Judo

Kvalifikationskrav:

Individuelt: 252 kvotepladser fordeles efter verdensranglisten pr. 25. maj 2020.

Derudover fordeles i Europa kvotepladser til 13 mænd og 12 kvinder ligeledes efter verdensranglisten pr. 25. maj 2020.

Nationer, der har kvalificerede deltagere i seks vægtklasser, deltager samtidig i holdkonkurrencen.

Dansk status pr. 1. september:

Kvinder: Lærke Olsen, 63 kg (nr. 35), Emilie Sook, 70 kg (nr. 41)

Kano og kajak

Danske kvotepladser:

200 meter enerkajak (opnået afEmma Aastrand Jørgensen)

500 meter enerkajak (opnået afEmma Aastrand Jørgensen)

500 meter fiererkajak (opnået afEmma Aastrand Jørgensen, Line Langelund Eriksen, Julie Frølund Funch og Pernille Knudsen)

Kvalifikationskrav:

Yderligere 22 roere fra Europa kan kvalificere sig ved stævne 6.-7. maj 2020 i Tjekkiet. Sidste chance for seks roere ved et kvalifikationsstævne i Tyskland 23.-25. maj.

Kvotepladser opnået i kano og kajak tilhører nationen.

Karate

Kvalifikationskrav:

4 deltagere i hver vægtklasse fra olympisk rangliste pr. 6. april 2020.

3 deltagere i hver vægtklasse ved kvalifikationsstævne 8.-10. maj 2020 i Frankrig.

Status per 1. november:

Katrine Lionett Pedersen, +61 kg (nr. 24), Angela Zaqoomi, 61 kg (nr. 55)

Moderne femkamp

Kvalifikationskrav:

3 deltagere fra VM 2.-9. september i Ungarn.

3 deltagere fra VM 23.-31. maj 2020 i Kina.

6 deltagere fra verdensranglisten pr. 1. juni 2020.

Ridning

Danske kvotepladser:

Dressur, hold (opnået af Anders Dahl, Daniel Bachmann Andersen og Cathrine Dufour).

Alle deltagere i holdkonkurrencen deltager også i den individuelle konkurrence.

Kvalifikationskrav:

Military:

Hold: 1 hold Nations Cup 2019 23. maj-13. oktober.

Individuelt: 20 ryttere fra olympisk rangliste pr. 31. december.

Springning:

Hold: 1 hold Nations Cup-finalen i Spanien 3.-6. oktober.

Individuelt: 11 rytter fra olympisk rangliste pr. 31. december.

Kvotepladser opnået i ridning tilhører nationen.

Roning

Danske kvotepladser:

Singlesculler, mænd (opnået af Sverri S. Nielsen)

Firer uden styrmand, kvinder (opnået af Lærke Berg Rasmussen, Christina Juhl Johansen, Ida Gørtz Jacobsen og Frida Sanggaard Nielsen)

Kvalifikationskrav:

Mulighed for yderligere danskere at kvalificere sig ved to europæiske stævner i Italien 27.-29. april og Schweiz 17.-19. maj.

Kvotepladser opnået i roning tilhører nationen.

Rugby

Hverken de danske kvinder eller mænd har mulighed for at kvalificere sig til de olympiske lege.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Anne-Marie Rindom vandt bronze ved OL i Rio de Janeiro, og hun har sørget for, at der er dansk deltagelse i Laser Radial ved legene i Tokyo.

Sejlsport

Danske kvotepladser:

Laser radial (opnået af Anne Marie Rindom)

49erFX (opnået af Jena Mai Hansen/Katja Salskov-Iversen)

49’er (opnået af Mads Emil Lübeck/Nikolaj Hoffmann Buhl)

RS:X, kvinder (opnået af Lærke Buhl-Hansen)

Nacra 17 (opnået af Lin Ea Cenholt/Christian Peter Lübeck)

Kvalifikationskrav:

Ledige kvotepladser uddeles ved VM 2019 og VM 2020.

Fordelingen af de danske kvotepladser afgøres ved to stævner i 2019 og 2020

Kvotepladser opnået i sejlsport tilhører nationen.

Skateboard

Kvalifikationskrav:

Tre deltagere i park fra VM 10.-15. september i Brasilien.

Tre deltagere i street fra VM 18.-22. september i Mexico.

16 skateboardere i hver af de to discipliner fra olympisk rangliste pr. 1. juni 2020.

Status pr. 1. september:

Park: Rune Glifberg nr. 23, Dannie Carlsen nr. 41, Hugo Boserup nr. 42

Street: Tobias Christoffersen nr. 47

Skydning

Danske kvotepladser:

Skeetskydning

Udtaget:Jesper Hansen

10 meter luftriffel (opnået af Anna Skade Nielsen)

50 meter riffel 3 positioner (opnået af Stine Nielsen)

Kvalifikationskrav:

Danske skytter kan opnå kvotepladser ved EM i flugtskydning 3.-17. september i Italien, EM i riffel og pistol 12.-23. september i Italien, EM i luftriffel og -pistol 23. februar-3. marts 2020 i Polen, EM i flugtskydning 6.-20. maj 2020 i Frankrig, europæisk kvalifikationsstævne pistol/riffel samt luftpistol og -riffel i maj 2020.

Kvotepladser opnået i skydning tilhører nationen.

Softball

Danmark er uden mulighed for at kvalificere sig til OL.

Sportsklatring

Kvalifikationskrav:

6 klatrere fra OL-kvalifikation 28. november-1. december i Frankrig.

1 klatrer fra EM i Moskva 16.-18. april 2020.

Svømning

Kvalifikationskrav:

De danske deltagere skal under en vis tid i deres disciplin. Tiderne skal være opnået i konkurrence godkendt af Det Internationale Svømmeforbund mellem 1. marts 2019 og 29. juni 2020.

Danmark godkender kun tider opnået ved Danish Open 28. marts-1. april 2020 og Swim Open i Stockholm 4.-7. april.

Ledige pladser i de 7 holdkapløb gives til de 4 hurtigste tider opnået mellem 1. marts 2019 og 22. maj 2020.

Åbent vand: 14 svømmere fra OL-kvalifikation i 2020.

Taekwondo

Kvalifikationskrav:

5 deltagere fra olympisk rangliste pr. 9. december 2019.

1 deltager fra Grand Slam Champions Series pr. januar 2020.

2 deltagere fra europæisk kvalifikationsstævne 24.-25. april 2020.

Tennis

Kvalifikationskrav:

56 spillere fra verdensranglisten pr. 8. juni 2020.

8 pladser, som fordeles af Det Internationale tennisforbund. Herunder 1 spiller fra Europa, der ikke er kvalificeret og en tidligere OL-guldvinder eller grandslam-vinder.

Dansk status pr. 1. september:

Damesingle: Caroline Wozniacki (nr. 19) - 1 kvoteplads, Clara Tauson (nr. 306)

Herresingle: Mikael Torpegaard (nr. 173)

Triatlon

Kvalifikationskrav:

Individuelt: 26 atleter fra olympisk kvalifikationsrangliste pr. 11. maj 2020. 1 europæisk atlet fra verdensranglisten pr. 11. maj 2020 gældende for nation, der ikke i forvejen er kvalificeret.

Mixed stafet: Top 7 fra mixed olympisk rangliste pr. 31. marts 2020. Top 3 fra kvalifikationsstævne i april/maj i Colombia.

Dansk statur pr. 1. september:

Mænd: Andras Schilling (nr. 25) - 1 kvoteplads

Mixed stafet: Nr. 20

Udspring

Kvalifikationskrav:

Synkron: Fire par fra World Cuppen 21.-26. april 2020 i Japan.

Individuelt: De 18 semifinalister fra World Cuppen 21.-26. april 2020 i Japan hvis ikke allerede kvalificeret ved VM.

Vandpolo

Danmark kan ikke kvalificere sig til OL.

Volleyball

Danmark kan ikke kvalificere sig til OL.

Vægtløftning

Kvalifikationskrav:

8 kvinder og 8 mænd fra hver vægtklasse fra verdensranglisten pr. 30. april 2020.

5 kvinder og 5 mænd fra den kontinentale rangliste pr. 30. april 2020.

Kvalifikationskravene, der beskrives, er de krav, der har betydning for danske atleter. Derudover findes der i de fleste sportsgrene muligheden for et wildcard.


Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden