Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Shrewsbury stopper Liverpools sejrsrække og United-teenager scorer for 10. gang

Følg med i strømmen af nyheder fra sportens verden.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fodbold. 21 af 22 kampe har Liverpool vundet i Premier League, men Shrewsbury Town fra den tredjebedste række kunne Liverpools reservespækkede mandskab ikke overkomme i FA Cuppens fjerde runde, selv om gæsterne kom foran 2-0 på et klodset selvmål af Donald Love. To mål af skotten Jason Cummings resulterede i 2-2 og dermed en omkamp på Anfield. Mason Greenwood scorede på straffespark til resultatet 6-0, da Manchester United med seks forskellige målscorere besejrede Tranmere. Dermed blev 18-årige Greenwood den yngste til at score 10 mål for United siden nordireren Norman Whiteside i 1984. Sidste sæson FA Cup-vinder, Manchester City, gjorde kort proces med Fulham fra den næstbedste række. Gæsternes Tim Ream blev udvist tidligt i kampen for at nedlægge Gabriel Jesus i straffesparksfeltet og Ilkay Gündogan scorede på straffesparket, inden Bernardo Silva øgede. Gabriel Jesus cementerede den ekstremt ensidige 4-0-forestilling med to mål i midten af 2. halvleg.

Fodbold. Den hollandske legende Rob Rensenbrink er død, 72 år. Det skriver den hollandske avis De Telegraaf. Rensenbrink, der på klubplan repræsenterede DWS, som nu er en serieklub, samt belgiske Anderlecht og Club Brugge, spillede i Hollands to tabte VM-finaler i 1974 og 1978. I sidstnævnte havde han mulighed for at blive matchvinder i tillægstiden, men afslutningen ramte til stolpen. Han spillede 46 landskampe og scorede 14 mål.

Bruce Bennett/Ritzau Scanpix
Foto: Bruce Bennett/Ritzau Scanpix

Ishockey. Som den blot anden dansker efter Frans Nielsen i 2017 var Frederik Andersen udtaget til NHL’s All Star-weekend, hvor han med holdet fra Atlantic Division tabte finalen til Pacific Division med 5-4. Frederik Andersen stod på mål i første periode, da semifinalen over Metropolitan Division blev vundet 9-5, og i finalen førte Atlantic Division med Frederik Andersen på mål 3-1, men da russeren Andrei Vasilevski overtog målet i anden periode vendte kampen, der blev spillet med tre markspillere på hvert hold.

Skisport. Schweizeren Daniel Yule er nu den mest vindende mand i World Cuppen i 2020. Søndag sejrede den 26-årige også i slalomløbet i Kitzbühel. Det var tredje gang i år, Yule vandt. Matthias Mayer (Østrig), der sejrede i styrtløbsklassikeren lørdag, samt franske Clément Noël, der blev 3’er i søndagens slalom efter Marcoi Schwarz (Østrig), har to sejre i det nye årti.

Fodbold. Sloveneren Josip Ilicic havde lørdag en rigtig god aften på banen for Atalanta i den italienske Serie A. Midtbanemanden scorede et regulært drømmemål fra 48 meters afstand, lavede hattrick og var dermed den udslagsgivende faktor i en vanvittigt 7-0-sejr i Torino, hvor to af hjemmeholdets spillere så rødt i slutminutterne.

Fodbold. Christian Eriksens formentlig kommende klub, Inter, måtte for tredje Serie A-runde i træk gå fra banen med et 1-1-resultat. På hjemmebane mod Cagliari tiltrak den argentinske angriber Lautaro Martínez sig positiv opmærksomhed ved 1-0-scoringen, som han headede ind på debutanten Ashley Youngs forarbejde. I slutsekunderne af opgøret kogte Lautaro Martínez’ temperament så helt over, da han skældte dommeren hæder og ære fra, inden nogle plexiglasbander på San Siro blev mødt af argentinerens næver. Cagliaris lejesvend fra Inter, Radja Nainggolan, stod for udligningen.

Overblik: Fodboldresultater og stillinger

Golf. Sidste runde af Dubai Desert Classic blev på flere fronter usædvanlig. At australieren Lucas Herbert vandt efter omspil med sydafrikaneren Christiaan Bezuidenhout var velfortjent al den stund, at Herbert som den eneste i feltet var under par i alle fire runder i turneringen, hvor flere spillere havde nogle vilde udsving. Kineseren Ashun Wu førte således inden sidste runde og efter finalerundens første 9 huller, men så fulgte seks huller, hvor han gik 5 over par, og så endte han på en delt 6.-plads. På samme måde raslede Jeff Winther og Søren Kjeldsen efter at have brugt 65 slag i lørdagenns runde ned gennem stillingen med henholdsvis 79 og 80 slag i finalerunden, som kun 14 spillere gennemførte med en score under par. Endelig satte svenskeren Sebastian Söderberg rekord, da han spillede de 18 huller på 96 minutter, hvilket er den hurtigste runde i European Tour-turnering nogen sinde.

Link til turneringens slutstilling (eksternt link)

Fodbold. Atlético Madrid er inde i en mindre god periode med tre kampe i træk uden gevinst. Sidste uges nederlag til Eibar i La Liga blev i midtugen fuldt op af en pokalblamage mod Leonesa fra den tredjebedste række og søndag skuffede træner Diego Simones tropper på ny bed blot at spille 0-0 på hjemmebane i ligakampen mod bundproppen Leganes.

Skisport. De norske langrendsmænd ryddede bordet ved World Cup-sprinten i tyske Oberstdorf, da Johannes Klæbo blev en suveræn vinder foran Pål Golberg og Erik Valnes. De norske kvinder blev derimod allerede sat på plads i semifinalerne, hvorfra kun Ane Stenseth gik videre og sluttede sidste i finalen, som blev vundet af russeren Natalia Nepriajeva i en tæt duel med Anamarija Lampic fra Slovenien.

Håndbold. Mia Rej scorede 10 gange, da København Håndbold sejrede 33-28 på udebane i EHF Cuppen mod Magura Cisnadie fra Rumænien. Københavnerne skal dog formentlig vinde deres to resterende kampe i gruppen for at gå videre.

Håndbold. Den kommende nye træner for kvindelandsholdet behøver ikke nødvendigvis at være dansker. Det siger sportschef i Dansk Håndbold Forbund, Morten Henriksen, til DR. Sportschefen har en liste med mere end en kandidat og færre end ti. »Jeg kan godt afsløre, at der på den brede liste, vi har, ikke kun er folk med dansk pas. Det er ikke altafgørende, at det er en dansker. Det altafgørende er, at der skal være en indsigt i dansk og skandinavisk håndbold og kultur«, siger Morten Henriksen.

Fodbold. Superligaklubben Esbjerg har travlt med at leje spillere i løbet af januars transfervindue. Polakken Rafal Kurzawa med en kort fortid i FC Midtjylland er seneste mand, der er kommet til. Han skifter fra den franske Ligue 1-klub Amiens på en lejeaftale gældende foråret ud. I løbet af januar har Esbjerg også hentet Søren Reese, Ante Erceg og Franz Brorsson på lejeaftaler. Dertil kommer en permanent tilgang af Kevin Conboy.

Annonce

Tt News Agency/Ritzau Scanpix
Foto: Tt News Agency/Ritzau Scanpix

Håndbold. Norge fik medalje ved mændenes EM. Lørdag aften besejrede Sander Sagosen og co. Slovenien med 28-20 i Stockholm. Norge kan dermed se tilbage på det bedste norske EM på herresiden. Før årets slutrunde var en fjerdeplads det bedste EM-resultat. Ud over bronzemedaljerne betyder sejren, at Norge er kvalificeret til næste års VM-slutrunde i Egypten. Sander Sagosen scorede 4 mål for Norge og slutter med 65 pletskud også som suveræn EM-topscorer - med mindre da Spaniens Alex Dujshebaev scorer (31!) gange i finalen søndag aften.

Albert Gea/Ritzau Scanpix
Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix

Fodbold. FC Barcelona og den nye træner Quique Setién måtte lørdag indkasseret et nederlag på 0-2 i Valencia. Var var hjemmeholdets angriber fra Uruguay, Maxi Gomez, der scorede begge Valencia-mål. »Jeg tror, at spillerne lige skal vænne sig til trænerstabens idéer. Der var gode elementer i kampen, men på andre områder skal vi forbedre os«, siger Barcelonas midtbanespiller Sergio Busquets ifølge klubbens Twitter-profil. Barcelona havde en boldbesiddelse på 73 procent. »Vi afleverede bare for at aflevere og kom ikke nok frem ad banen. Det er ikke det, vi har arbejdet henimod«, siger Barcelona-træneren ifølge Ritzau.

Fodbold. Robert Lewandowski scorede sit ligamål nummer 21 i denne sæson, da han lørdag aften bragte Bayern München foran 1-0 i hjemmekampen mod Schalke og dermed lagde grunden til en sejr på 5-0.

Skisport. Alpinstjernen Mikaela Shiffrin har haft en god og pointindbringende weekend i bulgarske Bansko. Fredag sejrede hun i styrtløbet, lørdag blev hun nr. 4 i det andet styrtløb og søndag snuppede hun sejren i Super-G. Det var amerikanerens 66. World Cup-sejr i karrieren. I den samlede World Cup fører hun med 1.225 point. Italienske Federica Brignone er 370 point efter.

Tennis. Hertil og ikke længere. 15-årige Coco Gauff har været en af de helt store historier ved Australian Open, men nu er den amerikanske teenager ude. Søndag morgen blev hun sendt ud af sin 14.-seedede landsmand Sofia Kenin i 4. runde. 6-7, 6-3, 6-0 sluttede det i i Sofia Kenins favør. Også Wozniacki-besejreren fra Tunesien, Ons Jabeur, er videre til kvartfinalen. Hun vandt 7-6, 6-1 over Qiang Wang fra Kina og skal nu møde Kenin. »Det er første gang jeg er i kvartfinalen, og jeg vil prøve at inspirere den unge generation hjemme i Tunesien og i den arabiske verden, særligt i Afrika. Det er fantastisk«, siger tuneseren til WTA’s hjemmeside. Topseedede Ashleigh Barty og Petra Kvitova (7) sejrede også i 4. runde og mødes i kvartfinalen.

Tennis. I herresingle var der kvartfinaleavancement til Novak Djokovic. Serberen slog overbevisende argentineren Diego Schwartzman 6-3, 6-4, 6-4. I kvartfinalen, hvor der også er deltagelse af den useedede amerikaner Tennys Sandgren, venter den hårdtslående canadier Milos Raonic. Se nattens resultater fra Melbourne her.

Kim Hong-ji/Ritzau Scanpix
Foto: Kim Hong-ji/Ritzau Scanpix

Ranglistens nummer 100, Tennys Sandgren, slog italieneren Fabio Fognini og er nu for anden gang på tre år i kvartfinalen i Melbourne. Næste modstander er Roger Federer.

Golf. Sebastian Cappelen er efter 3. runde af PGA-turneringen i San Diego faldet tilbage som nummer 7. 3. runde gik han i et slag under par for en totalscore på 208 slag. Spanske Jon Rahm fører i 204 slag, mens amerikaneren Ryan Palmer er et slag efter.

Basketball. LeBron James fra La Lakers er nu den spiller, der har scoret tredjeflest point i NBA-historien. Med 29 point i nat i et 91-108-nederlag i Philadelphia overhalede han Kobe Bryant og er nu på 33.655 point.

Top-5 i NBA

  • 1. Kareem Abdul-Jabbar 38.387 point
  • 2. Karl Malone 36.928 point
  • 3. LeBron James 33.655 point
  • 4. Kobe Bryant 33.643 point
  • 5. Michael Jordan 32.292 point


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden