Med en langsom optrapning af aktiviteterne ovenpå en blød eftermiddag skiftede føringen i det 46. københavnske seksdagesløb allerede i den første af lørdagens aftenjagter. Den belgisk-hollandske konstellation Iljo Keisse-Danny Stam snuppede en omgang, uden at de to andre toppar Alex Rasmussen-Michael Mørkøv og Bruno Risi-Franco Marvulli reagerede. Siden var Keisse-Stam på vagt overfor ethvert forsøg på udligning, og da par nr. 7 og de schweiziske verdensmestre med cirka 12 minutter tilbage angreb sammen, blev føringen øjeblikkeligt forsvaret. Stadig tæt mellem toppar De tre noteredes sammen for en vunden omgang, men det ændrede ikke på, at Keisse-Stam er tilbage på den førsteplads, de også havde efter det første døgn i Ballerup Super Arena, en omgang foran de to andre par, som aspirerer til den endelige sejr. Alex Rasmussen og Michael Mørkøv følger stadig glimrende med på tredjepladsen, og eftersom kun 10 point skiller de tre par, kan alt endnu ske i Ballerup Super Arena. Hester har det svært Jagten var ikke mange minutter gammel, før Marc Hester måtte lade sig neutralisere. Han havde klaret sig gennem eftermiddagens strabadser, men tidligt på aftenen blev smerterne efter fredagens styrt for voldsomme til, at han kunne fortsætte. Han håber stadig, at situationen ændrer sig til det bedre, og han var da også på banen igen til en dernyafdeling umiddelbart efter jagten. Han har det imidlertid meget svært, når han skal skifte i parløbene, så det tegner ikke særligt lovende for den 22-årige dansker, der med sine 26 seksdagesstarter er den mest rutinerede i branchen af hjemmebaneaktørerne. Bekymringer på længere sigt Ser det dystert ud for Marc Hester, synes Jacob Moe at være kommet sig så meget over sine problemer med den højre hånd, der tvang ham i lægekabinen den første aften, at hans videre deltagelse i løbet næppe er truet. Til gengæld melder bekymringerne sig med henblik på den kommende landevejssæson, efter at han fik det meste af den foregående spoleret netop på grund af det håndled, han brækkede ved et styrt sidste forår. »Jeg blev opereret, da vi sluttede på landevejen netop for at blive klar til den ny sæson«, forklarer Jacob Moe. »Jeg havde armen i gips i 12 uger og har i det hele taget gjort alt, hvad lægerne har givet mig besked på. Jeg fik også grønt lys til at køre her, men det ændrer ikke på, at jeg havde meget ondt den første aften og ikke kunne gennemføre den«. »Nu har jeg imidlertid fået en skinne på, og så går det. Jeg kan kun håbe, at det bliver bedre, inden det går løs på landevejen, for ellers får jeg svært ved at satse i spurterne«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Styrelse brugte 280.000 kroner på Folkemødet – fire kendte ansigter fik 70.000 kroner
-
»Det gik op for mig, at jeg var i en suite med en mand, der overhovedet ikke var ude på det, jeg troede«
-
Test: Er du bedre til geografi end gymnasieeleverne fra årgang 2003?
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
-
Mens geografifaget er til debat, har gymnasieelever svært ved at svare på simple spørgsmål
-
Eksperter ser allerede flere tegn: »Trump kan blive en lame duck tidligere, end vi forventer«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Maria Brix
Min nabo sagde: »Nå, nu kan du pludselig godt gå uden stok«. Sådan en kommentar sætter sig
Lyt til artiklenLæst op af Maria Brix
00:00




























