Digital adgang med e-avis for 149 kr./md.

OL-guldvinder tæt på VM-afbud

Lyt til artiklen

Efter at have domineret den internationale cykelscene på tempofronten de seneste to sæsoner overvejer Team CSC Saxo Banks schweiziske stjerne Fabian Cancellara nu alvorligt at sende afbud til verdensmesterskaberne i Italien sidst på måneden.

Cancellara har en frisk olympisk guldtriumf fra Beijing i bagagen Kun et menneske Cancallera, der sikrede sig VM-titlen i enkeltstart på overbevisende maner både i 2006 i Salzburg og sidste år i Stuttgart, udtaler til hjemlandets SonntagsBlick, at han har haft yderst vanskeligt ved at genfinde motivationen efter hjemkomsten fra Kina. »Jeg befandt mig som i den syvende himmel efter konkurrencerne ved OL, men siden har der indfundet sig et tomrum, som jeg ikke synes, jeg kan komme ud af«, siger den 27-årige schweizer, som foruden guldet i favoritdisciplinen også sikrede sig en højst overraskende bronzemedalje i det olympiske linjeløb. »Jeg er ikke en maskine, kun et menneske, og lige nu har jeg ingen lyst til at stille op ved VM«. Med i Polen Rundt Den tidligere kendte seksdagesrytter René Savary, der nu er chef for det schweiziske landshold, håber, at Cancellara kan ændrer holdning, når han fra på søndag deltager i sæsonens sidste ProTour løb, Polen Rundt, for Team CSC Saxo Bank. »Jeg tror, det kan være gavnligt for en rytter som Fabian at komme tilbage i de vante omgivelser og udføre det daglige job. Det kan være med til at bringe ham psykisk ovenpå igen, så han får mod på i hvert fald at stille op på enkeltstarten ved VM«, siger Savary.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her