0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Armstrong skal møde Contador

De to holdkammerater Lance Armstrong og Alberto Contador mødes for første gang i konkurrence i slutningen af marts.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ARTURO RODRIGUEZ/AP
Foto: ARTURO RODRIGUEZ/AP

Astanas to tidligere Tour-vindere, Lance Armstrong og Alberto Contador skal begge deltage i Tour of Castilla y Leon. Arkivfoto.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kun få dage efter at arrangørerne af Flandern Rundt meddelte, at den syvdobbelte Tour de France-vinder Lance Armstrong alligevel ikke starter i den belgiske klassiker for første gang i karrieren, er forklaringen kommet.

Den 37-årige amerikanske superstjerne stiller nemlig til start i Milano-Sanremo 21. marts og derefter i det spanske Vuelta a Castilla y Leon fra 23. til 27. marts som led i forberedelserne til sæsonens første store opgave Giro d’Italia.

På hold med Contador
Specielt deltagelsen i sidstnævnte arrangement kommer overraskende, eftersom det fra Astana-ledelsens side hele tiden har været understreget, at Armstrong og holdets anden etapeløbstrumf, sidste års vinder af både Vuelta a Espana og Giro d’Italia, Alberto Contador, først skulle køre på hold sammen i Tour de France.

Nu gør de altså allerede fælles sag på de spanske landeveje i slutningen af denne måned.

Og holder planerne i øvrigt stik, møder Astana med et uhyggeligt stærkt mandskab, eftersom det ligeledes er meningen, at vinderen af Tour of California, Levi Leipheimer, skal være med.

Han skulle oprindelig have medvirket i Paris-Nice fra på søndag, men tvinges til en pause efter sit styrt i hjemlandets etapeløb, som i første omgang ellers ikke så ud til at have alvorligere konsekvenser.

Træner i Texas
Lance Armstrong er netop vendt hjem til Austin i Texas, hvor han begunstiget af godt vejr fortsætter træningen. Han har været en smuttur i Mexico til drøftelser med præsident Felipe Calderon om lanceringen af kræftbekæmpelsesprogrammet Livestrong i den mellemamerikanske stat.

Hvordan sæsonen videre forløber for Armstrong efter det spanske etapeløb, ligger endnu ikke fast, men han skal givetvis gennem en længere træningsperiode op mod starten på Giroen i Venedig 9. maj.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu