Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fernando Gaviria, der har vundet 4 løb i denne sæson og her besejrer verdensmesteren Peter Sagan i Tirreno-Adriatico, er en af favoritterne på dagens åbningsetape i Giroen.Foto: La Presse-D'Alberto/Ferrari.

Fernando Gaviria, der har vundet 4 løb i denne sæson og her besejrer verdensmesteren Peter Sagan i Tirreno-Adriatico, er en af favoritterne på dagens åbningsetape i Giroen.Foto: La Presse-D'Alberto/Ferrari.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De dristige vovehalse skal kæmpe om den første lyserøde førertrøje

1. etape i den 100. udgave af Giro d'Italia lægger op til en massespurt på Sardinien.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med dopingskandalen omkring de to italienere fra 2. divisionsholdet Bardiani-CSF Nicola Ruffoni og Stefano Pirazzi hængende som en mørk skygge over begivenheden bliver det efter alt at dømme de (dum)dristige, hurtige vovehalse i Giro d’Italia-feltet, der på de 208 km fra Alghero til Olbia skal udkæmpe dysten om den første lyserøde førertrøje i udgave nr. 100 af den italienske rundtur.

Ruten snor sig i lettere kuperet terræn fra startbyen med de 44.000 indbyggere op langs Sardiniens nordlige kyst for at slutte i den lidt større Olbia på den østlige side af Middelhavsøen.

Massespurt er det mest indlysende

Det mest indlysende er, at strabadserne ender i en massespurt, men en 5 km lang stigning 20 km fra mål kan skabe ravage i feltet.

Der er ikke tale om noget vildt bjerg, og spurten på toppen er ligesom de to andre, der er placeret undervejs, at finde i den laveste kategori i kampen om den blå bjergtrøje, men umiddelbart forekommer det ikke sikkert, at alle sprinterne vil kunne klare denne forhindring.

Opløbsstrækningen er temmelig snørklet med 6 kurver inden for de afsluttende 3,5 km og den sidste 600 m fra stregen, hvilket indebærer, at også klassementskandidaterne skal være oppe på mærkerne for ikke at risikere at miste tid, hvis der opstår huller i finalen.

To 22-årige er de mest vindende sprintere

Hvis ikke Nicola Ruffoni ligesom holdkammeraten var blevet smidt ud af løbet efter at være fældet ved en dopingkontrol uden for konkurrence kort før Giroen, ville han absolut have været et af emnerne til succes.

Den 26-årige italiener vandt nemlig for to uger siden to etaper i Tour of Croatia, men har altså nu spoleret alle chancer for sig selv.

De mest vindende sprintere i feltet i denne sæson er de to 22-årige ungersvende australieren Caleb Ewan (Orica-Scott) med 5 sejre, og colombianeren Fernando Gaviria (Quick-Step Floors) med 4, mens den tyske veteran André Greipel (Lotto-Soudal) har vundet 3 løb.

Greipel topper sejrstatistik

Greipel har yderligere i alt 6 etapesejre i Giroen på generaliebladet, hvoraf halvdelen erobredes sidste år, og han deler dermed førstepladsen på den statistik blandt de aktuelle deltagere med en af løbets store favoritter sammenlagt italieneren Vincenzo Nibali (Bahrain-Merida).

Andre, der kan tænkes at blande sig i afgørelsen i dag, er de seneste to års vinder af pointkonkurrencen, den italienske mester Giacomo Nizzolo (Trek-Segafredo), som imidlertid først lige er kommet i gang efter en langvarig knæskade.

Også Nizzolos landsmænd Sacha Modolo (UAE Team Emirates), Kristian Sbaragli (Dimension Data) og Jakub Mareczko (Wilier Triestina) samt ireren Sam Bennett (Bora-hansgrohe) besidder kvaliteterne til at hævde sig.

Sprinterne sat på plads for 26 år siden

Mens Alghero er ny på Giro-kortet, dannede Olbia rammen om både start og mål på 1. etape, da løbet i 1991 for første  gang besøgte Sardinien, og dengang mundede de 193 km ud i en finale, hvor de formodet skrappeste sprintere ikke kunne gøre sig gældende.

Franskmanden Philippe Casado, der var holdkammerat med Kim Andersen på Z-mandskabet, sejrede foran tyskere Dietrich Thurau og italieneren Franco Chiocchili. Sidstnævnte overtog førertrøjen på den følgende etape og afgav den derefter kun  en enkelt dag, inden han kunne hyldes som endelig vinder i Paris.

Sprinterne måtte vente indtil 3. etape, der ligesom i år sluttede i Cagliari, med at brillere, og her noteredes den italienske legende Mario Cipollini for den første af sine tre triumfer i løbet.

For Casado var det karrierens eneste bemærkelsesværdige gevinst, og han fik i øvrigt fire år senere et tragisk endeligt, da han døde som deltager i en velgørenhedskamp i rugby.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden