Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fernando Gaviria formåede at holde Peter Sagan bag sig på årets første Tour-etape.
Foto: Peter Dejong/AP

Fernando Gaviria formåede at holde Peter Sagan bag sig på årets første Tour-etape.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Colombianer vinder spurten efter styrt, der koster Froome tid

1. etape af Tour de France blev dramatisk, da Jakob Fuglsang blev nummer ni.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fernando Gaviria fra Colombia og Quick Step-mandskabet gjorde en flot entre i verdens mest prestigefyldte cykelløb, Tour de France.

Han vandt sin første etape i sin første Tour-start efter en flot kørt spurt, hvor ingen kunne true ham på målstregen.

Det franske etapeløb begyndte årets udgave ved Atlanterhavskysten, hvor det var ventet, at vinden kunne gribe forstyrrende ind i løbet.

Det var nu ikke tilfældet. Etapen blev afviklet efter den klassiske skabelon, hvor en flok lykkeriddere prøver at skabe afgørende hul tidligt på etapen.

Tre franskmænd i udbrud

Lørdag var det tre franske ryttere, der med det samme satte et koordineret angreb ind, da løbet blev givet frit.

De nåede på et tidspunkt op på at have fire minutters forspring, inden feltet begyndte at optage forfølgelsen for alvor.

De tre udbrydere nåede dog først til dagens bakkespurt, som Kevin Ledanois fra Fortuneo-holdet vandt. Dermed skal han køre i den prikkede trøje søndag.

Samme Ledanois måtte slippe førergruppen med 20 kilometer igen, og kort efter måtte også Jerome Cousin fra Direct Energie og Yoann Offredo indse, at løbet var kørt.

Så var det op til sprinterholdene at sætte scenen for finalen, men for franske FDJ gik det ikke som planlagt.

Froome og Quintana satte tid til

Sprinteren Arnaud Demare styrtede med godt 10 kilometer igen af etapen, og så var han sat ud af spillet om etapesejren.

Til gengæld flaskede alt sig for Brian Holms Quick Step-mandskab, som altså allerede har den første etapesejr i bogen i år.

For klassementfavoritterne skulle dagens etape bare overstås uden problemer, men det lykkedes ikke helt.

Storfavoritten Chris Froome måtte således en tur af cyklen i forbinde med Arnaud Démare styrt, og colombianeren Nairo Quintana punkterede tre kilometer før mål.

Froome mistede af samme grund 51 sekunder i klassementet i forhold til Jakob Fuglsang og de øvrige favoritter i den forreste gruppe.

Og ligeledes uheldige Quintana har nu 1 minut og 11 sekunders afstand til nogle af de ryttere, han forventes at skulle slås med om den samlede sejr.

Ritzaus livedækning af etapen:

Ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden