0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Københavns seksdagesløb: Modig og vovelig satsning skaber barske vilkår for Michael Mørkøv i par nr. 7

Den rutinerede dansker får den 18-årige Oliver Wulff Frederiksen ved sin side, når det går løs i Ballerup Super Arena fra 31. januar til 5. februar.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Oliver Wulff Frederiksen præsenterer par nr. 7-trøjen sammen med seksdagesløbets sportschef Jimmi Madsen.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med en yderst vovelig, men også modig og spændende satsning lægger ledelsen i det 57. københavnske seksdagesløb, der afvikles fra 31. januar til 5. februar i Ballerup Super Arena, op til, at begivenhedens uovertrufne stjerne Michael Mørkøv skal yde sit absolut maksimale, hvis han i par nr. 7 skal fejre endnu en triumf på hjemmebane.

Direktør Michael Sandstød og sportschef Jimmi Madsen har nemlig valgt at sætte den rutinerede og etablerede professionelle, som har succes på både landevej og bane, sammen med den 15 år yngre begynder i faget Oliver Wulff Frederiksen, der kun har tre uger på bagen som seniorrytter.

Det er hævet over enhver tvivl, at Oliver Wulff Frederiksen er i besiddelse af et exceptionelt talent, og som junior gjorde han stort set rent bord, da det gjaldt opgørene om de nationale titler på velodromen. Han er ligeledes regerende dansk mester i parløb hos eliten sammen med Julius Johansen.

Mange emner forhindret i at være med

Men alt tyder på, at valget af ham som en del af den superpopulære konstellation i høj grad er fremtvunget af nødvendighed, fordi det var småt med andre muligheder, hvis par nr. 7 skulle være rent dansk.

22-årige Casper Pedersen, der har opnået adskillige flotte resultater på banen, nævntes en overgang som et emne, og der var drøftelser i gang med hans arbejdsgiver på landevejen Team Sunweb.

Den plan faldt imidlertid ikke på plads, og eftersom hele banelandsholdet – bortset fra Niklas Larsen, der i øjeblikket er til World Cup i New Zealand – er på træningslejr i Sydafrika, er ingen af de oplagte emner fra den trup aktuelle i seksdages-sammenhæng.

Mørkøv er optimistisk

I den officielle pressemeddelelse giver Michael Mørkøv, der lige nu er optaget af WorldTour-løbet Tour Down Under i Australien, imidlertid udtryk for optimisme omkring det forestående samarbejde med sin unge landsmand.

»Jeg har længe fulgt med i Olivers udvikling. Han har imponeret på banen, men mest af alt er det hans dedikation og menneskelige kvaliteter, der gør, at jeg tror på Oliver som en fremtidens mand«, lyder det fra Michael Mørkøv, der for 11. gang skal optræde i trøjen med 7-tallet og har chancen for at tangere australieren Danny Clarks rekord på 8 sejre i det københavnske seksdagesløb.

»Det bliver en omfattende opgave for mig at tage en så ung og uprøvet rytter under vingerne, men det er en spændende udfordring og en måde, hvorpå jeg kan være med til at sikre, at vi også for fremtiden vil have danske klasseryttere i par nr. 7«.

Debuterede for nylig i Bremen

Oliver Wulff Frederiksen fik i den forgangne uge sin debut i det professionelle seksdagesfelt, da han i Bremen sammen med sin tyske makker Maximilian Beyer sluttede næstsidst af de 12 par 37 omgange efter de sejrende belgiere Iljo Keisse og Jasper De Buyst.


»Det er en kæmpe drøm, der går i opfyldelse«, fortæller Oliver Wulff Frederiksen.

»Det er næsten ikke til at fatte, at jeg allerede nu træder ind på en så vigtig historisk plads i seksdagesløbet. Jeg glæder mig helt vildt til at køre med Michael Mørkøv, men der er også tale om en stor opgave, som jeg går ydmygt ind til«.

Også kontrakt til endnu et 18-årigt talent

I Bremen debuterede også Oliver Wulff Frederiksen jævnaldrende Matias Malmberg, der ligeledes har kontrakt på at køre i København.

Malmberg og hans tyske makker Henning Bommel blev nr. 8 med et minus på 23 runder.

Væsentligt bedre klarede sig naturligt nok de to langt mere erfarne danske seksdagesprofiler Marc Hester og Jesper Mørkøv