Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix
Foto: Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Peter Sagan viser skræmmende styrke og vinder 5. etape

Slovakken timede sin spurt perfekt og forsvarer den grønne trøje.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Peter Sagan (Bora) hører fortsat til cykelfeltets allerbedste ryttere.

Det beviste den slovakiske stjerne, da han onsdag vandt 5. etape i Tour de France, der blev afgjort i en massespurt.

Sejren var Sagans 12. individuelle etapesejr i det franske etapeløb gennem karrieren.

I nogle sæsoner har den 29-årige rytter været nærmest umulig at slå, men i 2019 har sejrene ikke stået i kø for Sagan.

Det er blevet til en hel del sekundære placeringer for slovakken, men onsdag var der ingen tvivl, da han vandt en kuperet etape over 175,5 kilometer med fire kategoriserede stigninger.

Kort før målstregen i Colmar var der samling på feltet, og i spurten slog slovakken Jumbo-Wismas Wout van Aert og Matteo Trentin (Michelton).

Dansker igen i udbrud

På forhånd var etapen udpeget af flere ryttere som et af deres oplagte mål for udbrud.

Blandt andre Mads Würtz Schmidt (Katusha) var hurtigt i aktion, og efter lidt tid lykkedes det ham at rive sig løs og komme med i et firemandsudbrud.

Danskeren blev hentet igen, og med 22 kilometer tilbage af etapen var der samling på rytterne.

Afslutningen bød på en længere nedstigning, hvor der blev kørt et højt tempo, og feltet blev strakt ud.

Rui Costa (UAE Emirates) angreb med syv kilometer tilbage og slog et hul på 13 sekunder, inden angrebet blev elimineret.

Herefter begyndte positionskampen mellem sprinterne, hvor Sagan satte konkurrenterne på plads.

Den gule førertrøje sidder fortsat på franskmanden Julian Alaphilippe (Quick-Step).

Ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden