0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

EM-døgnet: »Det er uvirkeligt at høre, at han så de sidste ti minutter af kampen«

De seneste nyheder om EM-slutrunden i fodbold.

Danmark. Humøret er på vej op i den danske EM-lejr i Helsingør. Ikke mindst efter Christian Eriksens melding på Instagram tirsdag morgen. »Det giver rigtigt meget«, siger landstræner Kasper Hjulmand på et pressemøde tirsdag formiddag, inden Hjulmand kom med oplysningen om, at Eriksen er en mand, der har orden i sine fodboldprioriteter:

»Det er uvirkeligt at høre, at han så de sidste ti minutter af kampen«, lød det i en lille afsløring fra Hjulmand, der nu skal rette fokus på kampen mod Belgien på torsdag. »Minutterne, hvor vi er glade og lettede, kommer der flere og flere af. I dag vil vi tage endnu et skridt, og lige nu er jeg fokuseret på at hjælpe spillerne med at forberede sig på kampen mod et af verdens bedste hold«, siger Hjulmand.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Kronprins Frederik besøgte træningsbanen og hilser her på assistenttræner Morten Wieghorst og landstræner Kasper Hjulmand.

Kasper Hjulmand gentog på pressemødet på sin kritik af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) og den måde de håndterede situationen på lørdag aften og sidenhen har kommunikeret. »Det er helt forkert, hvis nogen har den forfattelse, at vi sagde, at vi gerne ville spille videre. Det er indiskutabelt, at vi havde et valg mellem to scenarier. Alt andet er ikke rigtigt«, siger Hjulmand og tilføjer: »Godt lederskab havde været at sende os hjem med bus og så tage den derfra«.

Sverige. Angriberen Marcus Berg har fået en lang række hadefulde beskeder på sociale medier efter at han misbrugte en stor chance i slutningen af Sveriges 0-0-møde med Spanien mandag aften. Det Svenske Fodboldforbund har ifølge AP overgivet sagen til politiet.

Nordmakedonien. EM-debutanterne har bedt Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) straffe Østrigs Marko Arnautovic efter angriberens udbrud søndag i 3-1-kampen. Uefa har åbnet en undersøgelse af Arnautovic, der under aggressiv jubel angiveligt kom med nationalistiske udbrud rettet mod de nordmakedonske spillere med albanske rødder. Arnautovic, der har serbiske rødder, har undskyldt for sin opførsel på sine sociale medier. Han bedyrer, at han ikke er racist.

Finland. Landstræner Markku Kanerva frygter at hans spillere fortsat har den voldsomme Christian Eriksen-episode på nethinderne, når holdet onsdag går på banen mod Rusland i Sankt Petersborg. »Det bliver svært igen at skulle koncentrere sig udelukkende om fodbold, fordi der var noget helt andet på spil (i lørdags, red.). Det er svært at vurdere, hvordan det har påvirket den enkelte, men det er noget vi har i baghovedet«, siger Markku Kanerva ifølge AP. Hvis Finland vinder kampen mod Rusland, går holdet som det første ved EM videre til knockoutfasen.

England. Manchester United-målmanden Dean Henderson er blevet hofteskadet og har forladt den engelske trup. England har samtidigt fået lov til at efterudtage Aaron Ramsdale fra Sheffield United, så den engelske trup fortsat rummer 26 spillere.

Sverige. Offensivspilleren Dejan Kulusevski er klar igen efter en omgang corona. Han træner med fra onsdag, bekræfter landstræner Janne Andersson over for TT. Midtbanespilleren Mattias Svanberg, der også har været coronaramt, er derimod ikke aktuel til opgøret mod Slovakiet på fredag.

Tilskuere. Wembley i London bliver i knockoutfasen EM’s hovedarena og fra London forlyder det nu, at slutspillet afvikles med et betragteligt større antal tilskuere på lægterne, når slutspillet indledes. Der vil blive lukket omkring 40.000 tilskuere ind til EM-finalen, de to semifinaler og ottendedelsfinalen på Wembley. Det bekræfter det britiske kulturministerium over for Sky Sports. Nyheden kommer til trods for, at premierminister Boris Johnson mandag aften ellers udskød den fulde genåbning af samfundet i fire uger på grund af tiltagende smitte med den såkaldte corona delta-variant. Der var 18.497 tilskuere på Wembley, da England søndag spillede mod Kroatien.

Gruppe E. De blågule forsvarede sig mandag aften på kløgtig facon til et 0-0-resultat mod Spaniens favoritter, der endda havde hjemmebane i Sevillas stegende varme. »Spanien på udebane er en af de sværeste udfordringer, du kan stå over for. Skal vi spille op med denne type af modstander, findes der ingen anden måde at gøre det på«, siger Sveriges landstræner Janne Andersson ifølge nyhedsbureauet TT. Spaniens landstræner Luis Enrique kunne efter 90 minutter registrere en boldbesiddelse på 75 procent. »Vi var klart det bedste hold. Modstanderen forsøgte at forsvare sig, og vi kontrollerede kampen fuldstændigt. Vi havde chancerne til at vinde kampen. Det, der gik galt, var, at vi ikke udnyttede de chancer«, siger han ifølge Reuters. Banens beskaffenhed fik også et par negative bemærkninger fra spanierne ...

Gruppe F. Hvilken klassiker der er på programmet i aften i EM’s gruppe F. Her mødes de regerende verdensmestre Frankrig og Tyskland kl. 21 i München. De to nationers rivalisering i slutrundesammenhæng går helt tilbage til VM i 1958, hvor Frankrig sejrede 6-3. Siden fulgte den episke semifinale ved VM i Spanien i 1982, endnu en semifinale i 1986, en VM-kvartfinale i 2014 og en EM-semifinale i 2016.

Belgien. Midtbaneprofilen Youri Tielemans siger at torsdagens kamp mod Danmark bliver følelsesladet, eftersom spillerne fortsat forsøger at bearbejde Christian Eriksens hjertestop på banen. »Det er ikke noget, du bare kan glemme i løbet af et par dage. Det er noget, vi aldrig vil glemme«, siger Leicester-spilleren, der via Kasper Schmeichel har sendt en hilsen til det danske landshold. »Det er en svær tid at gå igennem for alle i fodbold, men også i verden«, siger Tielema