0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Da Danmark sidste år mødte Belgien i Nations League spillede Christian Eriksen mod en tidligere og nuværende holdkammerat: Toby Alderweireld fra Tottenham (tv.) og Romelu Lukaku fra Inter (th.).

EM-døgnet: Belgien vil sparke bolden ud og deltage i en hyldest af Eriksen

De seneste nyheder om EM-slutrunden i fodbold.

Gruppe B. Tilskuerne i Parken har varslet en hyldest til hospitalsindlagte Christian Eriksen efter 10 minutter af torsdagens EM-kamp mod Belgien, og de belgiske spillere ønsker at være en del af den hilsen. »I det 10. minut vil vi sparke bolden ud og klappe. Vi vil klappe sammen med Danmark. Det er normalt, og som det skal være«, sagde Romelu Lukaku på onsdagens pressemøde. Lukaku er holdkammerat med Christian Eriksen i Inter og har været i kontakt med ham. »Jeg skrev til ham og har fået en besked tilbage fra ham, hvor han fortalte mig, at han var okay. Jeg har sagt til ham, at han skal tage sig sin tid, og når han får lyst til at snakke, så vil jeg altid være der«, sagde Lukaku. Den belgiske landstræner, Roberto Martínez, bekræfter, at hans hold ønsker at hylde Eriksen. »Nu er det tid til at fejre Christian. Fodbold er ikke det samme uden Christian tilbage på banen«, sagde Martínez.

Danmark. Formanden for Dansk Boldspil-Union (DBU), Jesper Møller, som også er medlem af Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) eksekutivkomité, siger til DBU’s hjemmeside, at Danmarks EM-kamp i lørdags mod Finland aldrig burde være færdigspillet i timerne efter Christian Eriksens nær fatale kollaps. Jesper Møller har onsdag drøftet hændelsesforløbet på et ekstraordinært møde i DBU’s bestyrelse. »Det var en forkert beslutning og helt uholdbart, at spillerne skulle på banen så kort tid efter den forfærdelige oplevelse. Den situation skal spillere og trænere ikke bringes i, for det er og skal ikke være deres beslutning«, siger Møller og tilføjer: »Nu ønsker vi en evaluering af hele beslutningsforløbet, så vi kan få alle relevante fakta og oplysninger på bordet. Vi skal have kigget på en ændring af reglerne, så vi aldrig nogensinde står i samme situation igen. Vi er klar til at stille et beslutningsforslag i Uefa«.

Østrig. Angriberen Marko Arnautovic kommer ikke i aktion, når Østrig torsdag møder Holland. Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har ifølge AFP idømt Arnautovic en spilledags karantæne for at fornærme en modstander fra Nordmakedonien i første spillerunde i søndags. Marko Arnautovic’ udbrud var rettet mod nordmakedonske spillere med albanske rødder. Marko Arnautovic har serbiske rødder.

Frankrig. Den franske forsvarsspiller Benjamin Pavard havde efter en times spil af 1-0-sejren mod Tyskland et voldsomt sammenstød med Robin Gosens. »Jeg følte mig knockouted i 10-15 sekunder«, siger Pavard ifølge AP med henvisning til situationen, hvor den tyske spiller gik alt for hårdt til ham i en luftduel. Efter konsultation hos lægen fik Pavard lov til at fortsætte på banen.