0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmark vinder over Wales på to mål af Christian Eriksen

Efter en skidt start fik Danmark styr på Nations League-kampen efter den første scoring.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Et indlæg fra Viktor Fischer (tv.) førte til det straffespark, som Christian Eriksen omsatte til 2-0-målet.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det danske fodboldlandshold har fået den bedst tænkelige start på Nations League-turneringen, der er en alternativ vej til at sikre en EM-billet til slutrunden i 2020.

Søndag aften vandt Danmark med 2-0 over Wales i Aarhus efter to mål af Christian Eriksen. Med et mål i hver halvleg er Eriksen nu oppe på 25 mål i landsholdstrøjen.

Med sejren står både Danmark og Wales noteret for tre point i gruppen, men waliserne har allerede mødt gruppens tredje hold, Irland, og har derfor spillet en kamp mere end danskerne.

»I er her kun for pengene«

Optakten til søndagens landskamp havde været præget af konflikten mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen.

Som følge heraf stillede Danmark i onsdags med et hold bestående af amatørspillere til testkampen i Slovakiet. Den bizarre historie om det danske nødlandshold gik jorden rundt og var selvsagt også nået til Wales.

Den store delegation af feststemte walisiske fans i Aarhus sang flere gange 'You're only here for the money' (I er her kun for pengene, red.) ned mod de danske spillere.

De danske fans syntes umiddelbart at have lagt konflikten bag sig og støttede de danske spillere med både taktfaste råb og 'bølgen'.

Det første mål ændrede kampen

Efter 20 vaklende minutter fra danskernes side begyndte der at opstå muligheder foran det walisiske mål.

Christian Eriksen og Thomas Delaney skød med løst krudt, før førstnævnte åbnede kampens målkonto i det 32. minut med en perle.

Højrebacken Henrik Dalsgaard havde i flere omgange sendt høje indlæg direkte ind i panden på forsvarsspillerne, så da han fik endnu en mulighed for et indlæg, slog han i stedet bolden hårdt og fladt ind til Christian Eriksen.