Frustration. Træner Carsten V. Jensen havde kun få gange armene i vejret af begejstring over FCK-spillernes præstation på grønsværen i dagens kamp mod Sønderjyske.
Foto: LARS POULSEN

Frustration. Træner Carsten V. Jensen havde kun få gange armene i vejret af begejstring over FCK-spillernes præstation på grønsværen i dagens kamp mod Sønderjyske.

Superligaen

FCK-profil pillet ud af kamp efter kontrovers med træner

Forsvarsspiller Kris Stadsgaard råbte »Hold kæft« til træner Carsten V. Jensen.

Superligaen

FCK satte atter vigtige point til, da københavnerne i dag spillede 2-2 i udekampen mod Sønderjyske.

Kampen frustrede både spillerne og træner Carsten V. Jensen.

Kort før pausen opstod der en episode mellem træneren og forsvarsspilleren Kris Stadsgaard.

Det fik Kris Stadsgaard til at råbe »Hold kæft« til Carsten V. Jensen.

LÆS OGSÅ

I pausen blev Kris Stadsgaard pillet ud af kampen.

Til Canal 9 bekræftede Carsten V. Jensen efterfølgende episoden, men han forsøgte at nedtone det ved at sige, at det ikke var på grund af kontroversen, at Stadsgaard røg ud.

Desuden sagde han, at både han og Stadsgaard godt vidste, hvem der bestemte.

Kris Stadsgaard ønskede ikke at kommentere episoden over for Canal 9.

Åben guldkamp

Sønderjyske pressede københavnerne med to scoringer ved Eyjolfur Hedinsson og Lasse Vibe lige før og igen lige efter pausen.

Først et kvarter inden kampens afslutning kunne Christian Bolaños reducere til 1-2. Og 10 minutter senere udlignede indskiftede Sölvi Ottesen.

Forud for FC Nordsjællands kamp i morgen mod OB er Superligaens nummer to kun var ét point efter FCK.

LÆS OGSÅ

Dermed er kampen om det danske mesterskab fortsat helt åben med blot to spillerunder tilbage. Besejrer FC Nordsjælland fynboerne, mister FCK den førstepladsen.

Kris Stadsgaard har tidligere spillet for FC Nordsjælland, italienske Reggina og norske Rosenborg.

Han skiftede til Málaga i august 2010, men kom til FCK i januar i år.

Politiken.dk har forsøgt at få en kommentar fra Carsten V. Jensen, men det har ikke været muligt.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce