4-TALLET. Da Kris Stadsgaard har valgt i stedet at spille med trøje nummer 13, får Per Nilsson nummer 4, når han skal spille for FCK.
Foto: FCK

4-TALLET. Da Kris Stadsgaard har valgt i stedet at spille med trøje nummer 13, får Per Nilsson nummer 4, når han skal spille for FCK.

Superligaen

FCK henter endnu en rutineret svensker i Bundesligaen

Med 31-årige Per 'Pelle' Nilsson kan FC København stille med et rent svensk midterforsvar.

Superligaen

Hvis Johan Wiland vinder målmandsduellen med nyindkøbte Stephan Andersen og Olof Mellberg bliver sin skade kvit, kan der blive talt meget svensk i området foran FC Københavns mål i den kommende sæson.

FC København har nemlig i dag indgået en 3-årig kontrakt med den 31-årige forsvarsspiller Per 'Pelle' Nielsson, som de seneste seks år har spillet i Bundesligaen.

Per Nilsson har spillet 16 landskampe for Sverige, men har siden 2005 været professionel i Norge og Tyskland, hvor han var med til at spille Hoffenheim op i Bundesligaen og de seneste fire sæsoner har spillet for FC Nürnberg.

En anfører-type »Vi har fået en spiller med solid erfaring fra en af verdens stærkeste ligaer, og som har store og veludviklede kompetencer i begge målfelter. Desuden har 'Pelle' en naturlig autoritet i sin fremtoning, der blandet andet har gjort ham til kandidat til anførerbindet i to forskellige Bundesligaklubber«, siger FCK-manager Ståle Solbakken i en pressemeddelese om sommerens tredje nye spiller efter Stephan Andersen og belgieren Steve De Ridder.

INDKØB

»Vi ved, han stadig har stor sult i, og ambition med, sin fodboldkarriere, og det har han senest bevist ved at spille sig fast ind i varmen på det svenske A-landshold«, siger Solbakken.

Tre svenskere over 30 år

I slutningen af den den forgangne sæson måtte Solbakken bruge midtbanespilleren Thomas Delaney som nødløsning i midterforsvaret, da Mellberg, Ragnar Sigurdsson og den østrigske lejesvend Georg Margreitter af forskellige årsager ikke var til disposition.

Med sine 31 år bliver Per Nilsson den yngste i forhold til 33-årige Wiland og 36-årige Mellberg, men med også 25-årige Pierre Bengtsson råder FCK nu over en svensk kvartet.

Sverige var med tolv spillere i forvejen den udenlandske nationalitet, der var stærkest repræsenteret i den forgangne Superligasæson, og Per Nilsson kan blive FCK's 14. svensker i Superligaen.

»Jeg glæder mig meget til at komme til F. C. København. Sportsligt føler jeg, der er stor mulighed for at spille om titler, og der en udfordring om at prøve at komme i Champions League så ofte som muligt. Klubbens ambitioner, på det område, harmonererer godt med mine egne som fodboldspiller. Samtidigt har jeg kun hørt positivt om klubben og byen fra tidligere og nuværende landsholdskammerater«, siger Per Nilsson i pressemeddelelsen.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce