Dansk Håndbold Forbund har stadig tillid til Ole F. Pedersen, selv om formanden for dommerudvalget ikke gik videre med en sag om bestikkelse af håndbolddommere.
Dommerparret Mads Hansen og Martin Gjeding fortalte allerede sidste år til Ole F. Pedersen, at de var blevet tilbudt bestikkelse. Men sagen gik ikke videre til DHF's bestyrelse eller ledelse, før Jyllands-Posten i marts afslørede sagen.




























