Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

VM-helten fortsætter som landstræner i fem år mere

Nikolaj Jacobsen har forlænget sin kontrakt med DHF, så kontrakten løber til og med OL i 2024.

Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Landstræneren for Danmarks herrelandshold i håndbold kommer også i de næste fem år til at hedde Nikolaj Jacobsen.

Torsdag har han underskrevet en kontraktforlængelse med Dansk Håndbold Forbund, så de to parter nu har papir på hinanden til og med OL i Paris i 2024. Det oplyser forbundet i en pressemeddelelse.

Som en del af aftalen bliver Nikolaj Jacobsen i fremtiden landstræner på fuldtid. Aktuelt træner han både det tyske storhold Rhein-Neckar Löwen og landsholdet, men efter indeværende sæson stopper han i Rhein-Neckar.

Hos DHF er sportschef Morten Henriksen meget begejstret for Jacobsens signatur på en ny aftale.

»Nikolaj Jacobsen er en eftertragtet herre på håndboldmarkedet, så jeg er usigeligt glad for, at han har takket ja til at tage endnu en omgang som landstræner for det danske herrelandshold.

»Der er vist ingen tvivl om, at Nikolaj er en hamrende dygtig træner og leder, der forstår at engagere og motivere spillere såvel som stab, så de alle yder deres mest optimale.

»Hans interesse for hele tiden at forfine og udvikle håndbolden betyder, at vi også fortsat på herresiden i dansk håndbold kan være med helt fremme i verdenseliten, siger sportschefen.

I januar var Nikolaj Jacobsen med til at vinde VM-guld med herrelandsholdet, som vandt ti ud af ti kampe i slutrunden i Danmark og Tyskland.

Det var kulminationen på den landstrænerkarriere, der blev indledt i 2017, da han erstattede Gudmundur Gudmundsson.

I sin kommende periode som dansk landstræner skal han være med til at udvikle en ny landsholds- og talentstrategi i DHF-regi, fortæller forbundets generalsekretær, Morten Stig Christensen.

»Vi har brug for i dansk håndbold at kigge frem og hele tiden arbejde på at sikre, at vi også fremadrettet har et mandskab og et hold, som kan opfylde målsætningen om at være en fast bestanddel af top-4 til mesterskaber og OL.

»Derfor glæder det mig, at Nikolaj nu får ressourcerne til at indgå i et samarbejde om den dagsorden sammen med Morten Henriksen og de øvrige interessenter omkring herrehåndbolden, siger generalsekretæren.

47-årige Nikolaj Jacobsen spillede selv venstre fløj på herrelandsholdet fra 1993-2003.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden