Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om EP19

 Pernille Weiss fra Konservative giver hånd til spørgsmålsstillerne før de 10 spidskandidater til Europaparlamentsvalget mødes til DRs TV-debat i Pakhus 53 i København. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Pernille Weiss fra Konservative giver hånd til spørgsmålsstillerne før de 10 spidskandidater til Europaparlamentsvalget mødes til DRs TV-debat i Pakhus 53 i København. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

EP19
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Meningsmåling: Støtte fra Metal-formand ser ud til at gavne de konservatives Pernille Weiss

Hver tredje vælger er fortsat i tvivl om, hvad de skal stemme til Europa-Parlamentsvalget, der tegner til at blive en gyser for flere partier.

EP19
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det Konservative Folkeparti, der har den eneste danske repræsentant i Europa-Parlamentets største politiske gruppe, EPP, ser ud til at have forbedret sine chancer for at bevare dette vigtige mandat.

I en ny meningsmåling, som Megafon har udført for Politiken og TV 2, er de konservative i den seneste uge gået frem og vil efter denne måling kunne bevare mandatet i Europa-Parlamentet og dermed pladsen i den vigtige borgerlige gruppe. Partiet står til 6,0 procent af stemmerne mod blot 3,9 procent i den foregående måling.

»Det er jeg rigtig glad for. Det ser positivt ud for, at vi kan hentet mandatet hjem på søndag«, siger de konservatives spidskandidat, Pernille Weiss, der stiller op til Europa-Parlamentet for første gang.

Hun er kommet på en hård opgave som afløser for den tidligere konservative partileder Bendt Bendtsen, der som spidskandidat var med til at trække 9,1 procent af stemmerne ved valget til Europa-Parlamentet i 2014.

Til gengæld kan Pernille Weiss glæde sig over, at hun i den seneste periode har fået støtte i sin valgkamp fra fremtrædende ledere i den danske fagbevægelse, blandt dem formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, der har en fortid som fællestillidsmand på det nu nedlagte Lindøværft på Fyn, hvor Pernille Weiss også kommer fra.

Claus Jensen, som er socialdemokrat, har argumenteret for, at det er vigtigt for både dansk erhvervsliv og for dansk fagbevægelse, at der sidder en dansker i den største og dominerende gruppe i Europa-Parlamentet, som EPP også ser ud til at blive efter valget.

»Lige nu er det mandat på vippen, og det kan betyde, at der ikke sidder en dansker der, hvor de slår takten. I den største gruppe. Arh, det ville nu være ærgerligt«, har Metal-formanden sagt.

Og det har da været en vigtig melding, mener Pernille Weiss, der ikke er spor ked af at få anbefalinger fra fagbevægelsen, ligesom den konservative spidskandidat ikke vil være ked af at blive valgt med stemmer fra danske arbejdere.

»Vi er jo et folkeparti, og første gang, jeg selv stillede op til noget politisk, var, da jeg blev valgt til den fynske amtskreds i Dansk Sygeplejeråd«, siger Pernille Weiss.

Vi er jo et folkeparti, og første gang, jeg selv stillede op til noget politisk, var, da jeg blev valgt til den fynske amtskreds i Dansk Sygeplejeråd

»Jeg tror bestemt, at det betyder noget, når både fagforeningsledere og arbejdsgiverorganisationer siger, at det er vigtigt også at stemme taktisk, fordi det betyder noget for dansk erhvervsliv og for det danske arbejdsmarked, at vi sidder med de rigtige steder, og det er i EPP-gruppen. EPP står jo også for Det Europæiske Folkeparti«.

Nedtur for DF

Målingen fra Megafon bekræfter den nedtur, som Dansk Folkeparti oplever for tiden. I målingen går partiet fra 26,6 procent af stemmerne ved valget i 2014 til 12,4 procent. Dermed vil Dansk Folkeparti ifølge målingen skulle aflevere to af sine fire mandater til Venstre.

Derudover vil der ifølge Megafon-målingen ikke ske de store ændringer i mandatfordelingen. Dog må Folkebevægelsen mod EU i denne måling aflevere sit mandat til Enhedslisten, som Folkebevægelsen er i valgforbund med.

»I to andre nye målinger står vi til at fastholde vores mandat, så det viser, hvor usikre meningsmålingerne er«, siger Folkebevægelsens spidskandidat, Rina Ronja Kari.

Det understreger Megafon også selv i sine bemærkninger til målingen, der beskriver en stor stigning i antallet af vælgere, der har tænkt sig at stemme, men er i tvivl om, hvem de skal stemme på. Andelen af tvivlere er på 33 procent mod 21-22 procent ved tidligere valg.

Det kan gøre valgaftenen søndag til en gyser for flere af de opstillede partier, der er på vippen.

EU-modstanden svinder

Målingen viser den samme fremgang til partierne til venstre for midten, som man ser i målingerne forud for folketingsvalget.

Samtidig tegner den et klart billede af, at vælgerne i højere grad slutter op bag de EU-positive partier, som 75 procent af vælgerne støtter, hvor det for fire år siden kun var 65 procent.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det bekymrer dog ikke Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen voldsomt.

»Ved sidste valg fik vi det bedste resultat i 20 år«, siger hun.

Men det tyder ikke på nogen stor EU-modstand, når 75 procent af vælgerne støtter EU-positive partier?

»Nej, men det tror jeg aldrig, vi vil se ved europaparlamentsvalg. Det er noget andet ved folkeafstemningerne, og vi arbejder for en folkeafstemning om Danmarks medlemskab af EU«.

Socialdemokratiet, de radikale og SF står i målingen til at beholde det antal mandater, de har i dag. Det sidste og 14. mandat, der kun er Danmarks, hvis briterne forlader EU, tilfalder efter målingen Venstre, men det er meget tæt på at gå til de radikale eller Folkebevægelsen i stedet.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden