0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om EP19

Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, afgiver her sin stemme.

EP19
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Macron øjner hårdt opgør mod franske EU-skeptikere

Det franske europaparlamentsvalg betragtes på mange måder som et spejl af valget på større europæisk plan.

EP19
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har søndag været i stemmeboksen ved det franske europaparlamentsvalg.

Her er der på forhånd lagt op til en dramatisk duel mellem EU-fortaleren Macron og EU-skeptiske Marine Le Pen.

41-årige Macron, der er en af EU-samarbejdets mest fremtrædende tilhængere, afgav sin stemme i Le Touquet i det nordlige Frankrig sammen med sin kone, Brigitte. Det viser billeder fra nyhedsbureauet AFP.

På europæisk plan ventes det igangværende europaparlamentsvalg at blive et hårdt optrukket opgør mellem de EU-venlige og EU-skeptiske blokke.

Det er også tilfældet i Frankrig.

Den 50-årige nationalist Marine Le Pen fra National Samling, tidligere Front National, står ifølge meningsmålinger til at få flest stemmer - 25 procent.

Det er en smule mere end Macrons centrumalliance, der blandt andet består af Macrons parti, La République En Marche (LREM). Den står til 22,5 procent.

Macron har været præsident i Frankrig i to år - siden maj 2017.

I den tid har han blandt andet markeret sig som en stor EU-profil. Han har dog samtidig mødt massiv kritik i hjemlandet.

Valgets betydning

»At tabe europaparlamentsvalget i sit eget land vil blive betragtet som et stort tilbageslag for en, der er så EU-venlig, siger Sebastian Maillard fra den europæiske tænketank Jacques Delors Institute.

»Det, der er på spil for Emmanuel Macron, er fremtidig indflydelse i EU-Parlamentet. Og det er ikke givet på forhånd«, siger han.

Macron selv har heller ikke lagt skjul på valgets betydning. Han kalder det for det vigtigste europaparlamentsvalg de seneste fire årtier.

Hans helt store modstander, Marine Le Pen, har droppet sine planer om et såkaldt frexit - et fransk farvel til det europæiske samarbejde.

I stedet vil hun ifølge nyhedsbureauet AFP indefra pille EU fra hinanden og gøre det til en 'union af nationer', der handler uafhængigt af hinanden.

Officielle resultater fra EU-landenes valg offentliggøres søndag aften.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?