Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om EP19

Mette Frederiksen advarer mod at tage valgsejr ved folketingsvalget for givet.

EP19
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mette Frederiksen: »Efter i dag er valgresultatet 5. juni blevet mere spændende«

Mette F. ønsker Venstre tillykke med valgsejr ved EP-valget. Men den skal ikke gentages ved folketingsvalget.

EP19
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Efter i dag er valgresultatet den 5. juni blevet mere spændende«.

Sådan lyder det fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (S). Udmeldingen kom søndag aften, efter at det stod klart, at Venstre med flest stemmer ved EP-valget vinder det første af to valg på ti dage.

Det betyder dog ikke, at Venstre også vinder folketingsvalget. Det siger Mette Frederiksen i sin første kommentar til valgresultatet:

»Jeg er glad for, at valgdeltagelsen har været høj, og at Socialdemokratiet er gået frem. Jeg vil gerne sige tillykke til Venstre, som har fået et godt valg«, siger Mette Frederiksen.

Hun siger samtidig, at Lars Løkke Rasmussen ikke bør »have chancen som statsminister for tredje gang«.

Derfor opfordrer hun vælgerne til at møde op til valget til Folketinget og stemme:

»Vi kan ikke være sikre på, at der er den nye statsminister, den nye politik og den nye retning, medmindre vi den 5. juni får mange flere til at gå ud og stemme socialdemokratisk«, siger Mette Frederiksen.

Hun mener, at årsagen til, at Socialdemokratiet ikke blev det største parti ved EP-valget, skyldes, at for mange S-vælgere blev hjemme på sofaen.

»Jeg ved godt, hvordan det er med vores parti, for jeg har været her længe. Der er forskel på, hvordan I stemmer ved valgene. I er toployale ved kommunalvalgene, hvor i stemmer på jeres borgmester, men der er færre, der stemmer ved parlamentsvalg. Nuvel. Den går bare ikke den 5. juni«, siger Mette Frederiksen.

»Mange siger, at 'den er hjemme'. Det er den ikke«.

S-formanden fastslår, at hun vil fortsætte med at fremlægge partiets politik i den sidste del af valgkampen:

»Vi holder kursen. Vi fremlægger vores egen politik. Og vi har en retning. Vores opgave er først og sidst at styrke velfærdssamfundet, bekæmpe centralisering, øge det grønne lederskab og sikre en retfærdig udlændingepolitik. Og så vil vi kæmpe for en ret til tidligere pension. Det er det, folketingsvalget handler om, siger Mette Frederiksen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden