Amerikanske soldater på opgave i Musa Qala. Samme dag som afghanere beretter om drab på civile var danske soldater i gang med at udpege bombemål.
Foto: RODRIGO ABD/AP

Amerikanske soldater på opgave i Musa Qala. Samme dag som afghanere beretter om drab på civile var danske soldater i gang med at udpege bombemål.

Internationalt

Drab i Musa Qala skal undersøges

Civile fortæller, hvordan en familie på 13 blev dræbt under et flyangreb uden for den omdiskuterede Musa Qala-lejr. De danske styrker udpegede den dag mål for bombefly i området.

Internationalt

NATO’s omdiskuterede operation i Musa Qala i det sydlige Afghanistan er nu også blevet genstand for en formel undersøgelse om drab på civile.

Ifølge anklagerne blev 13 personer, heraf ni børn, dræbt under et luftangreb 31. juli i år, hvor både danske og britiske styrker opererede i området.

Det er den britiske avis The Independent, som har talt med flere vidner i det sydlige Afghanistan.

Ramt af skud De fortæller, hvordan en familie på tretten forsøgte at flygte gennem området nord for Musa Qala, da de blev ramt af skud fra fly foroven.

Netop den dag tilkaldte de danske styrker flystøtte fra lejren i Musa Qala, hvor de var under kraftig beskydning fra Taleban.

Men det er endnu alt for tidligt at konkludere, hvem der eventuelt har været involveret i episoden, siger talsmand for NATOs ISAF-styrke i Afghanistan Toby Jackman.

»Derfor undersøger vi nu alle styrkers operationer«, siger han.

Danske soldater udpegede mål

Talsmanden understreger samtidig, at der fortsat er »meget usikkerhed« om anklagerne, og at Taleban tidligere har presset lokalbefolkningen til at fortælle falske historier om civile drab.

Ifølge Independent blev flyet muligvis tilkaldt af britiske styrker. Men ifølge ISAF-talsmanden undersøges dette stadig.

Oberst Henrik Sommer fra Hærens Operative Kommando siger, at de danske styrker den dag udpegede mål for bombefly i området. Han understreger, at kommandoen intet har hørt om undersøgelsen.

I et svar til Enhedslisten skriver forsvarsminister Søren Gade, at danske styrker ikke har været involveret i kampe i Afghanistan, hvor civile er blevet dræbt. Det får nu Enhedslisten Frank Aaen til at rejse krav om at få mere information frem om operationerne i Afghanistan.

»Vi har tre gange spurgt om civile tab i Afghanistan, og det undrer mig, at Gade ikke har fortalt Folketinget om denne undersøgelse«, siger han. Forsvarsministeren har ikke ønsket at kommentere sagen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden