Forsvarskommandoen kan ikke bekræfte, at danske soldaters indsats er involveret 13 civile dødsfald i Musa Qala.
Foto: RODRIGO ABD/AP

Forsvarskommandoen kan ikke bekræfte, at danske soldaters indsats er involveret 13 civile dødsfald i Musa Qala.

Internationalt

Forsvaret kan ikke bekræfte danske civildrab

Forsvarskommandoen har uden resultat undersøgt beskyldningerne om, at den danske NATO-enhed i Musa Qala skulle have været medvirkende til 13 civiles død.

Internationalt

Om det er sket, kan den danske forsvarschef Jesper Helsø ikke få bekræftet, men han vil heller ikke afvise, at uskyldige har mistet livet under ildkampe mellem den danske NATO-enhed og Taleban.

Forsvarskommandoen har netop gennemført en undersøgelse af, hvad der egentlig foregik 31. juli i Musa Qala i det sydlige Afghanistan. Den engelske avis The Independent bragte 26. august en historie om, at 13 civile, der af 9 børn, var blevet dræbt, da NATO-fly på dansk foranledning angreb et køretøj.

Flystøtte mod køretøj »Den danske enhed oplyser, at der i et tilfælde 31. juli blev påkaldt flystøtte mod et køretøj, der åbnede ild mod lejren i Musa Qala. Køretøjet forsvandt ud af syne, og herefter blev flystøtten afblæst. Det har ikke kunnet bekræftes, om der var civile i det nævnte køretøj«, oplyser Forsvarskommandoen.

Independents historie baserede sig på interview med vidner og pårørende til de dræbte i landsbyen Lashkar Gah. De fortalte, at de 13 dræbte forsøgte at flygte i en lejet pickup, da den blev angrebet af et NATO-fly.

Civile benyttes som dække

Jesper Helsø udtrykker i pressemeddelelsen 100 procent opbakning til de danske soldater i Afghanistan, som han betegner som grundigt forberedte, men at det ikke helt udelukker risikoen for civile ofre.

»Talebanerne går klædt i civil og udnytter de civile som dække. Derfor kan jeg ikke afvise, at usyldige mister livet under ildkampe med Taleban«, siger forsvarschefen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden