0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Armensk folkedrab griber ind i hollandsk valg

Tyrkiskfødte kandidater skal anerkende folkedrabet i 1915 på mere end én million armeniere, siger Hollands to største partier.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hollands to største partier har strøget tre kandidater fra deres opstillingslister forud for valget 22. november, fordi kandidaterne ikke anerkender, at Tyrkiet i 1915 iværksatte et folkedrab på armenierne.

Det hollandske arbejderparti PvdA og det konservative CDA har fjernet kandidaterne Ayhan Tonca og Osman Elmaci, begge CDA, og Erdinc Sacan, PvdA, fra partiernes opstillingslister. De tre kandidater er alle af tyrkisk afstamning.

Begge partier forlanger, at deres kandidater skal anerkende, at der fandt et folkedrab på armenierne sted i 1915 og de efterfølgende år. Under Første Verdenskrig, hvor Tyrkiet kæmpede sammen med de to kejserdømmer Tyskland og Østrig-Ungarn, deporteredes armenierne fra det osmanniske riges nordlige del sydpå til Syrien, der dengang var en del af det vidtstrakte tyrkiske imperium.

På tre år døde mere end halvdelen af den tyrkisk-armenske befolkning på to millioner mennesker. Den tyrkiske hær drev dem ud i ørkenen på dødsmarcher eller henrettede dem slet og ret efter voldsomme overgreb.

Tyrkiet har aldrig anerkendt, at der fandt et folkedrab sted. I tirsdags udspandt der sig en heftig debat i Europaparlamentet i forbindelse med den seneste vurdering af Tyrkiets muligheder for at blive optaget som medlem af EU.

Tyrkiet hævder, at man handlede i selvforsvar, idet armenierne kunne tænkes at støtte Rusland, der også var i krig med Tyskland og Østrig-Ungarn.

Kræver anerkendelse
En del delegerede i parlamentet ønskede udtrykkeligt at stille en tyrkisk anerkendelse af folkedrabet på armenierne som betingelse for en eventuel optagelse af Tyrkiet i EU. Men forslaget blev nedstemt. Det blev dog samtidig understreget, at parlamentet står fast på, at et land, der ønsker at blive EU-medlem, må anerkende sin egen historiske fortid.

I Holland lægger såvel Arbejderpartiet som CDA vægt på, at partiernes kandidater ikke har standpunkter, der kan bringe partierne i forlegenhed. Af samme grund bad CDA’s partiformand, Van Bijsterveldt, i sidste uge partiets kandidater underskrive en erklæring, hvori de tilsluttede sig partiets standpunkt: at Tyrkiet skal anerkende mordet på hundredtusinder armeniere for at kunne optages i EU.

Kasim Akdemir, der er formand for Den Tyrkisk Islamiske Kultursammenslutning i Holland, siger, at eksklusionerne er udtryk for dobbeltmoral og diskrimination.

»Og hvad mere er, det er racisme«, siger han.

»Nonsens«, siger professor Johannes Houwink ten Cate, der er leder af det hollandske Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier.

Houwink ten Cate siger til Politiken, at der ikke er tvivl om, at der fandt et folkedrab sted, og at alle hollandske partier er enige om, at Tyrkiet bør anerkende folkedrabet.

»I øjeblikket diskuterer politikerne, om vi skal vedtage en lov, der forbyder benægtelse af ikke bare holocaust, men også folkedrab«, siger han.

Han forklarer, at de hollandske partier er meget interesserede i at få etniske kandidater på deres lister, efter at det ved forårets parlamentsvalg viste sig, at Arbejderpartiet fik mange immigrantstemmer. Derfor er det nok gået lidt for hurtigt, da CDA skulle have to kandidater af tyrkisk afstamning med.

Tonca og Elmaci underskrev erklæringen. Men da det tyrkiske dagblad Sabah i onsdags spurgte de to, om det virkelig var deres holdning, nægtede de at have skrevet under på nogen erklæring om folkemordet. Så var det ud.

Sår tvivl om folkedrab
Erdinc Sacan fra Arbejderpartiet driver en chatbox på sit website, hvor der sås tvivl om folkedrabet. Derfor blev han også sat af holdet, da han nægtede at underskrive en erklæring om folkedrabet.

Et af Arbejderpartiets parlamentsmedlemmer, Nebat Albayrak, er også kommet i vanskeligheder. Hun har ganske vist erkendt over for den religiøse hollandske avis Trouw, at der fandt et massemord sted. Men hun mener, at kilderne »er tilsmudsede«.

Det Armenske Forbund i Holland er kritisk over for Albayraks udtalelse, som det finder om muligt endnu mere pinagtig end en decideret fornægtelse af drabet. Men forbundet er tilfreds med, at de tre kandidater er blevet strøget af partiernes valglister.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere