To millioner børn dør af diarré hvert år på grund af forurenet drikkevand og mangel på kloakering.
Foto: KARIM KADIM/AP

To millioner børn dør af diarré hvert år på grund af forurenet drikkevand og mangel på kloakering.

Internationalt

UNDP slår alarm over stille vandkatastrofe

Det bliver umuligt at opfylde 2015-målene, hvis ikke der laves en handlingsplan for adgang til vand og sanitet.

Internationalt

Fem liter rent vand.

Det er præcis ti gange mindre, end du skyller ud i toilettet om dagen. Men fem liter rent vand er også den mængde, som en femtedel af verdens befolkning må nøjes med hver dag.

Det konstaterer FN’s udviklingsprogram UNDP i den årlige publikation Human Development Report, der i år har fået navnet ’Magt, fattigdom og den globale krise i forhold til vand’.

Rapporten blev frigivet i dag.

Ifølge rapporten har over en milliard mennesker ikke adgang til rent drikkevand i dag, ligesom 2,6 milliarder lever uden adgang til kloakering og sanitet.

Men selv om manglen er mere eller mindre direkte skyld i, at næsten to millioner børn dør af diarré hvert år, og afledte sygdomme bremser den økonomiske udvikling i den tredje verden mærkbart, mangler der en handlingsplan på linje med dem mod AIDS og global opvarmning.

Katastrofen rammer de fattigste

»Det er en stille katastrofe, som rammer de fattigste og tolereres af dem, der sidder på teknikken, ressourcerne og den politiske magt til at forandre situationen«, siger årsrapportens hovedforfatter Kevin Watkins.

Rapporten anbefaler en global handlingsplan for vand og sanitet og ser gerne, at det som minimum skal gøres til en menneskeret at have adgang til 20 liter rent drikkevand om dagen – i Europa bruger vi i gennemsnit godt 200 liter hver.

Ellers bliver det endnu sværere at leve op til 2015-målene (se faktaboks, red.), som i forvejen på en række områder virker fjernere og ikke nærmere, end da de blev vedtaget i 2000.

»Som årets Human Development Report fremhæver, hænger hvert af de otte 2015-mål tæt sammen med de andre, så hvis vi svigter på målet om vand og sanitet, vil håbet om at kunne nå de andre mål hurtigt forsvinde«, siger UNDP’s øverste chef Kemal Dervis.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce