0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Dansker måske fængslet ulovligt i Yemen

Advokaten til to personer, som danskeren i Yemen er fængslet med, siger, at de alle er fængslet ulovligt. Ifølge advokaten, er de heller ikke anklaget for noget

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den 23-årige danske statsborger, der er blevet anholdt i Yemen, er ifølge en advokat til to af hans australske medfanger fængslet ulovligt.

»Jeg har fået at vide af myndighederne, at de er ikke blevet anklaget for noget. De har fået udpeget advokater i Yemen, men de kan ikke gøre noget. De siger, at fængslingen er ulovlig og imod forfatningen«, siger advokat Adam Houda fra Australien.

Han er advokat for de to australske Ayub-brødre, som danskeren er blevet anholdt sammen med. De er sønner af lederen af en gruppe, der har været sat i forbindelse med såvel al-Qaeda som terrorbomberne på Bali i 2002.

CIA skulle have kig på danskeren
Ifølge avisen The Australian skulle CIA og den britiske efterretningstjeneste SIS have særligt fokus på danskeren, der også skulle have forbindelse til terrornetværk, men ifølge Adam Houda, er der slet ikke belæg for, at tilbageholde danskeren og de syv andre, han er fængslet sammen med. De skulle angiveligt være taget i at smugle våben. Men det tvivler Adam Houda på.

»Hvis de havde ordentlige beviser imod dem, ville de ikke behøve at holde dem tilbage ulovligt«, siger Adam Houda og tilføjer:

»Jeg ved ikke, hvorfor de bliver holdt tilbage. Måske er det politisk, men jeg er ikke sikker«, siger Adam Houda til Ritzau.

Han har fået at vide, at situationen er den samme for den danske statsborger, som for hans to klienter, og han tvivler på, om der overhovedet har været våben indblandet.

»Jeg håber bare for dem, at de snart bliver løsladt«, siger Adam Houda.

Internationale medier: Dansker har forbindelse til al-Qaeda
Ikke desto mindre har det tidligere været fremme i flere internationale medier, at danskeren, der går under det arabiske navn Abu Zakaria, har forbindelse til al-Qaeda.

Ligeledes har en embedsmand i sikkerhedstjenesten i Yemen oplyst til det amerikanske nyhedsbureau AP, at de anholdte under en afhøring skulle have indrømmet, at de var involveret i at smugle våben til Somalia og indsamle penge til at finansiere terrorangreb.

ritzau

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere