Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Den tidligere malaysiske premierminister Mahathir Mohamad åbnede i dag en konference, der blandt andet udstiller amerikanernes behandling af fanger på Guantanamo som krigsforbrydelser.
Foto: ANDY WONG/AP

Den tidligere malaysiske premierminister Mahathir Mohamad åbnede i dag en konference, der blandt andet udstiller amerikanernes behandling af fanger på Guantanamo som krigsforbrydelser.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eks-premierminister: Bush og Blair de værste krigsforbrydere

Malaysias tidligere leder vil have de to statsoverhoveder dømt ved en uofficiel domstol. De er værre mordere end både Saddam Hussein og al-Qaida, lyder det på en konference i Kuala Lumpur.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Fascistiske krigsforbrydere« og »børnemordere«.

Sådan betegnede den tidligere malaysiske premierminister Mahathir Mohamad i dag statslederne George W. Bush og Tony Blair på en konference i Malaysias hovedstad.

Det skriver nyhedsbureauerne AP og Reuters.

Mahathir Mohamad er vært ved begivenheden, der har til formål at udstille USA og England som hykleriske forsvarere af menneskerettigheder i Mellemøsten. En fredskonference kaldes den.

Bush værre end Saddam Omkring 2.000 deltagere klappede, da Mahathir Mohamad i en timelang tale sagde, at det, Bush og Blair har gjort i Irak og Afghanistan, er langt værre end terrorangrebet på USA 11. september 2001. Han henviste til, at der var omkring 3.000 dræbte ved angrebet på World Trade Center, mens der tales om 600.000 dræbte i Irak.

Uofficiel domstol

Den malaysiske eksleder krævede på konferencens åbningsdag den amerikanske præsident og den engelske premierminister fremstillet for en uofficiel krigsforbryderdomstol.

På onsdag forventes deltagerne formelt at lancere den såkaldte Kuala Lumpur Kommission for Krigsforbrydelser. Domstolen kan ikke dømme nogen officielt, men Mahathir Mohamad siger, formålet er at dømme statslederne gennem historiebøgerne.

»Vi hænger ikke Blair, hvis domstolen kender ham skyldig«, sagde Mahathir Mohamad, »men han skal altid bære mærkaten krigsforbryder, børnemorder, løgner«.

Mahathir Mohamad var Malaysias leder indtil 2003 og er kendt som en åbenmundet kritiker af USA.

/ritzau/

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden