0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Al-Jazeera smidt ud af Irans parlament

Iran forbyder den arabiske tv-station al-Jazeera adgang til landets parlament, fordi kanalen angiveligt har fornærmet en shiapræst.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det iranske parlament vil ikke længere have den arabiske tv-station al-Jazeeras journalister og kamerahold inde i parlamentsbygningen i Irans hovedstad, Teheran, skriver Irans nyhedsbureau, IRNA.

Ifølge de internationale nyhedsbureauer blev beslutningen truffet søndag, fordi al-Jazeera har fornærmet en af de ledende lærde inden for shiagrenen af islam, nemlig storayatollah Ali al-Sistani fra nabolandet Irak.

»Parlamentet har besluttet at forbyde journalister fra tv-stationen adgang til parlamentet, indtil al-Jazeera kommer med en formel undskyldning over fornærmelsen imod ayatollah Sistani«, citerer IRNA parlamentsformand Ali Haddad Adel for at sige.

Spørgsmålstegn ved Sistani
Balladen begyndte ifølge nyhedsbureauet AP i sidste uge, da den egyptiske tv-vært Ahmed Mansour i sit talkshow stillede spørgsmålstegn ved Sistani som leder, og om han egentlig ved, hvad der sker i Irak.

Mansour antydede, at de religiøse budskaber fra Sistani skrives og udsendes af hans rådgivere. Sistani er i slutningen af 70’erne.

Mansour spurgte også, om USA bruger shiapolitikere og Sistani til at fremme amerikanske interesser i Irak, og det er alt i alt for skrap kost for mange shiamuslimer.

»Vi er en meget stærk støtte for shiamuslimske præster, specielt Sistani«, siger parlamentsformanden fra Iran, der er et shiamuslimsk land.

Kommer fra Irak
Sistani er iranskfødt præst, der har boet i nabolandet Irak i årevis, og som efter den amerikanske invasion i 2003 er blevet en af de mest indflydelsesrige personer i Irak, hvor der også er shiamuslimsk flertal.

Efter sidste uges udsendelse i al-Jazeera gik hundredvis af rasende shiamuslimer på gaderne i de irakiske byer Najaf og Basra for at protestere.

Mange shiamuslimer ser efter den irakiske diktator Saddam Husseins fald al-Jazeera, der sender fra Qatar i Golfen, som en tv-kanal, der støtter den nu henrettede diktator og det sunnimuslimske mindretal i Irak.

Anspændt forhold
Satellitkanalen al-Jazeera er ikke ukendt med at udløse vrede blandt regeringer i Mellemøsten. Kanalen har længe haft et anspændt forhold til Iraks shiamuslimske ledelse i Bagdad, og al-Jazeera har siden 2004 haft forbud imod at arbejde i Irak.

Alene inden for de seneste par uger har tv-stationen fået Egyptens og Jordans myndigheder på nakken. I begyndelsen af denne måned blev en al-Jazeera-journalist i Egypten idømt et halvt års fængsel in absentia for at have fortalt, hvad en domstol kaldte et falsk billede af den interne situation i Egypten.

I april beslaglagde de jordanske myndigheder et bånd hos en al-Jazeera-journalist, da han var på vej ud af landet.

På båndet var et interview med kong Abdallahs onkel, prins Hassan. Angiveligt indeholdt interviewet bemærkninger, der kunne skade forholdet mellem Jordan og Saudi-Arabien.

ritzau

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere