0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Dag 1 af traktatforhandlingerne i EU sluttede uden resultat

Det lykkedes ikke Angela Merkel at få løst traktatudspillets knuder under middagen på EU-topmødet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PHILIPPE WOJAZER/AP
Foto: PHILIPPE WOJAZER/AP

Den franske præsident Nicolas Sarkozy gestikulerer til den tyske kansler Angela Merkel under optagelsen af fotos til EU-familiealbummet. Ved siden af Merkel står den polske præsident Kaczynski.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Regeringslederne siger godnat og på gensyn med uforløst sag.

Efter EU-topmødets første dag er de 27 EU-lande ikke kommet nærmere en løsning på traktatspillets knuder.

»Vi kan ikke i aften sige, om vi når frem til en aftale«, sagde Angela Merkel på et pressemøde kort før midnat.

Ingen ville udskyde
Det var helt som ventet spørgsmålene om stemmefordeling og flere landes utilfredshed med det juridisk bindende charter, der blev talt om under middagen.

Men tonen var positiv, fortalte Merkel:

»Stemningen var god og åben. Ingen sagde, at de ville diskutere traktaten i endnu et år. Ingen sagde, at de ikke vil nå frem til en aftale i morgen«, sagde den tyske EU-formand.

Åbenhjertig diskussion
Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) havde samme indtryk af middagens forløb.

»Det var en meget åbenhjertig diskussion. De lande, der havde klare problemer, lagde dem også klart frem. Der var i det store hele en bekræftelse af de problemer, vi i forvejen kender«, sagde Fogh.

Argumentets vægt, der tæller
Han brugte især middagen til at tale stemmefordeling med den polske præsident Lech Kaczynski, der vil ændre traktatudspillets stemmesystem:

»Jeg sagde direkte til den polske præsident, at jeg omhyggeligt har regnet på de her kvadratrødder, og jeg kan da godt se, at de kunne være en fordel for Danmark. Men sådan kan man ikke se på det. Det er også andet end stemmevægte, der tæller. Det er argumenternes vægt, der tæller«, sagde Anders Fogh Rasmussen.

I morgen venter hovedretten
Aftenens lyriske indslag kom fra EU-kommissionens formand José Manuel Barroso, der luftede forventningen for fredagen.

»Det her var forretten. I morgen venter hovedretten«, sagde Barroso og sluttede:

»Jeg tror, vi kan nå til enighed i morgen. Fiasko skal ikke være en mulighed«.

Enighed om euroen
Én ting kunne de 27 regeringsledere dog blive enige om:

Cypern og Malta er blevet optaget i eurosamarbejde fra årsskiftet.

I morgen formiddag vil Merkel på tomandshånd mødes med de regeringschefer, der er mest kritiske. Efter frokost mødes alle lederne igen.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement