0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Franskmændene har fået nok af regeringen

Mellem to og tre millioner mennesker på gaden i Frankrigs storbyer som protest mod en regering, som efter manges mening sælger ud af de unges fremtid.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Hvorfor kan regeringen ikke bare trække den lov tilbage?«, spurgte hundredtusinder af vrede demonstranter på gaden i Paris i går. - Foto: Magali Corouge

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Chirac! Villepin! Sarkozy! Hvad skal de?«, råber den unge kommunist med en megafon i den ene hånd og en smøg i den anden.

»De skal ud!«, skriger mængden af regnvåde studerende begejstret om landets præsident, regeringsleder og indenrigsminister.

Rockbandet U2's Sunday, Bloody Sunday buldrer om kap med house-rytmer i dette hjørne af Place d'Italie, hvor tusindvis af unge samles for at marchere gennem den franske hovedstad Paris' centrum, over Seinen til Place de la République.

For deres tiltro til en republik i det rige Vesteuropa, hvor ungdomsarbejdsløsheden er steget til over 22 procent, kan ligge på et meget lille sted.

Og de er ikke alene.

Selv om demonstrationer og strejker er velkendte fænomener i Frankrig, så var det en meget bred utryghed i befolkningen, der - ifølge arrangørerne - i går sendte mellem to og tre millioner mennesker ud på boulevarderne i landets storbyer.

Alene i Paris gættede arrangørerne ifølge fransk tv på et sted mellem 200.000 og 700.000 demonstranter. Fly, tog og busser blev ramt af store forsinkelser, mens en generalstrejke lagde sig over store dele af landet. Selv Eiffeltårnet blev lukket.

Overlevelse
Hvis man kunne stige op over Place d'Italie i helikopter denne grå eftermiddag, ville man se franskmænd i alle aldre og fra alle landets fagforeninger stige ud af busser og lastvogne med spraglede balloner og løbesedler i en kakofoni af generationers slagord og musik.

Indimellem ligner det sort-hvide billeder fra det historiske ungdomsoprør i 1968. Men det er noget andet, noget tungere, noget mere opgivende.

»Det er ikke som i 68, hvor jeg selv var på barrikaderne. Dengang kæmpede jeg for frihed, for at få lov at gå med bukser og ryge cigaretter. De unge i dag kæmper for deres overlevelse«, siger Catherine Nuska.

Midt i den støjende mængde, som vokser for hvert minut, står den 53-årige socialarbejder på tæer og spejder efter sin søn på 14 år, Stanislaw.

»Hvad skal der blive af ham, hvis det fortsætter sådan her? Frankrig er sådan et rigt land, hvorfor går det så skidt for lønmodtagerne? Jeg finder det rystende, og jeg vil ikke acceptere, at min søn skal have et dårligere liv end mig«, siger hun.

Ligesom alle de andre er Catherine Nuska og hendes søn kommet for at tvinge regeringen til at opgive en lov, der skal tillade arbejdsgivere at hyre unge i deres første job uden nogen garantier i ansættelsen.

Regeringsleder Dominique de Villepin - som er kandidat til præsidentvalget næste år - tvang loven gennem parlamentet med netop det argument, at den skulle få flere unge i arbejde.

I en anden verden
Men det er der rigtig mange franskmænd, der ikke tror på. Og venstrefløjen ser den nye krise, oven på optøjerne i de parisiske forstæder sidste efterår, som den store chance for at fraviste de konservative i UMP præsidentposten.

»Hvorfor kan UMP ikke fatte, at de bare skal trække den lov tilbage? Det viser endnu en gang, at regeringen lever i en helt anden verden end befolkningen«, lød det for eksempel fra socialisternes generalsekretær, François Hollande.

For en gangs skyld ser alle socialistpartiets topfigurer ud til at have fundet noget, de er enige om, og som måske kan samle Frankrigs forvirrede venstrefløj i en stærk valgkamp.

»Vi er tæt på en revolution her«, siger Hervé Louvrier, en 46-årig stålarbejder fra fagforeningen Force Ouvrière. Han forklarer, at det langtfra kun handler om den såkaldte CPE-kontrakt for de unge:

»For CPE'en er bare dråben, der får bægeret til at flyde over. Der er mange mennesker der lever uden økonomisk sikkerhed og har gjort det i 10-15 år nu. Regeringen træder på vores menneskelige værdighed«, siger han.

Mængden trækker sig sammen og sætter sig langsomt i bevægelse som et enormt, uimodståeligt væsen, og Maude Antoine på 16 år danner kæde sammen med de andre fra skolen. Mange af lærerne er med for at passe på - men også, fordi de er bekymrede for deres elevers fremtid.

Intet at byde på
»Det er jo ikke alle, der har forgyldte forældre. Hvordan skal man tage et banklån, hvis man ingen som helst garanti har i sit arbejde?«, råber Maude så højt hen over musikken, at man risikerer at blive døv.

Lige så døv som fagforeningerne påstår, at regeringslederen er, når han inviterer dem til forhandling om mindre ændringer i CPE-kontrakten.

»Hvorfor skulle jeg forhandle, når han på forhånd nægter at trække loven tilbage? Hvis det er, hvad han har at byde på, som må han selv bære ansvaret for konsekvenserne«, som Force Ouvrières generalsekretær, Jean-Claude Mailly, siger til en tv-kanal under eftermiddagens demonstration.

Imens står en gruppe gråhårede mænd med stokke og bløde hatte og betragter hele postyret fra en lille pavillon i en tilstødende gade.

De ligner noget fra en helt anden epoke, et tabt Frankrig, som de står der med fugtige poser bulnende af tunge metalkugler til det daglige boule-kuglespil midt på boulevardens sandterræn.

»Ja, ja, man skal slås for sin ret i Frankrig, det gjorde jeg også i min tid«, mumler Fernand Larrse på 85 år. Hans medspiller, den pensionerede engrosdirektør Jean Laurent, skuler til et par af de 4.000 udkommanderede politifolk, som haster hen over sandet med en purung fyr, de lige har arresteret.

»Jeg tør sgu ikke tage kuglerne op af posen. Så tror strisserne bare, jeg vil smide dem efter dem«, siger Laurent.

ritzau