Internationalt

78-årig kvindelig rollatorbruger indkaldt til marinen

I USA er hæren kendt for at være på evig jagt efter nye rekrutter. Men nu er søværnet tilsyneladende blevet så desperate, at de opfordrer en 78-årig til at blive en af »de få, de stolte«.

Internationalt

Det er tilsyneladende aldrig for sent at melde sig som frivillig i hæren. Og hos USA's søværn er ikke engang en rollator en hindring.

Det har den 78-årige Sonia Goldstein måtte sande, efter hun har modtaget et brev, der opfordrer hende til at søge ind i marinekorpset og blive en af »de få, de stolte«.

Ifølge nyhedsbureauet AP, mener Sonia Goldstein dog, at hun er lidt for gammel til hæren.

»Jeg kunne ikke tro det. Mine piger sad her....Vi var helt hysteriske, vi grinte så meget«, fortæller den ældre dame ifølge AP.

Gode sprogkundskaber
Det eneste sprog, som Sonia Goldstein taler, er engelsk. Alligevel står der i opfordringsbrevet fra marinekorpset, at hæren kan gøre stor brug af hendes enestående sprogkundskaber.

Brevet advarer dog også om, at livet som marinesoldat vil teste Sonia Goldsteins fysiske og mentale færdigheder mere, end hun nogensinde har prøvet før.

Det bekymringer den ældre rollatorbruger lidt.

»Der står jeg med min rollator. Jeg kan ikke flytte mig fra her til der uden den«, forklarer Sonia Goldstein, og tilføjer:

»Jeg vil gøre, hvad jeg kan for dette vidunderlige land, vi bor i. Men du ved, dette er at strække den lidt«.

78 år er for gammelt
Hos marine korpset i USA mener man, at brevet er blevet sendt ved en fejltagelse.

Normalt optager marinen kun folk mellem 18 og 27, oplyser major Joseph Kloppel.

»78 år er tydeligvis for gammelt«, siger han til AP.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce