Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

En åben sportsvogn til kørsel under vandet. 'sQuba' som bilen hedder præsenteres til marts
Foto: RINSPEED/AP

En åben sportsvogn til kørsel under vandet. 'sQuba' som bilen hedder præsenteres til marts

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bond-bil bliver virkelighed

Schweiziske bilspecialister lancerer åben sportsvogn til undervandskørsel.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Agent 007 speeder afsted i sin lækre Lotus Esprit.

Banditterne er efter ham i en helikopter, men Bond frygter intet.

Han styrer bilen direkte i vandet, hvor den forvandles til et undervandsfartøj og fortsætter i fygende fart.

Lige siden James Bond kørte under vandet i filmen 'The Spy who loved me' fra 1977, har schweiziske Frank M. Rinderknecht drømt om at producere virkelighedens Lotus Esprit.

Nu bliver drømmen til virkelighed, når Rinderkneckts firma Rinspeed til marts lancerer bilen 'sQuba' på Geneva Motor Show. Bilen er stabil ned til 10 meter, kører på genopladelige lithium-batteriet og forurener ikke.

»Vi vil altid gerne lave uhyrlige biler, som ingen har lavet før«, siger Frank M. Rinderknecht til CNN.

Rinspeed har tidligere præsenteret gennemsigtige, flyvende og stemme-aktiverede biler på Geneves bilmesser.

Husk våddragt

Foto: RINSPEED/AP


Schweizerne har valgt at designe 'sQuba' som en åben sportsvogn, så passagerene skal huske våddragten, når de kører ud. Der er dog ingen fare for at drukne, for bilen er udstyret med iltmasker, som man kan trække vejret igennem.

På land kan 'sQuba' køre cirka 120 km/t, på vandoverfladen omkring 5 km/t og under vandet sølle 3km/t. Bilen er vandtæt og kan holde til saltvand.

Rinspeed kalder 'sQuba' verdens første mini-ubåds-bil, fordi den som en ubåd enten skyder gennem vandet eller flyder ovenpå. Hidtil har verden kun set militærkøretøjer, der kan køre på bunden.

Det bliver ikke nogen billig fornøjelse at anskaffe sig en 'sQuba'. Den schweiziske bilproducent har endnu ikke afgjort en nøjagtig pris, men kan afsløre at bilen bliver billigere end en Rolls-Royce. En Rolls-Royce Phantom Drophead Coupe fra 2008 koster mere end 400.000 dollars.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden