En polsk FN-soldat bevogter grænsen mellem Serbien og Kosova.
Foto: SRDJAN ILIC/AP

En polsk FN-soldat bevogter grænsen mellem Serbien og Kosova.

Internationalt

Danmark anerkender Kosova

Danmark anerkender Kosova som selvstændigt land, oplyser Udenrigsministeriet. Anerkendelsen sker i eftermiddag i brev fra Per Stig Møller til Kosovas ledelse.

Internationalt

Danmark anerkender Kosova som selvstændigt land, oplyser Udenrigsministeriet.

Den officielle danske blåstempling af den nye stat på Balkan sker i eftermiddag, når udenrigsminister Per Stig Møller (K) sender et brev til Kosovas præsident, Fatmir Sejdiu, og premierminister Hashim Thaci.

»Danmark anerkender i dag Kosovo som selvstændigt land. Det er centralt for regeringen, at Kosovo har forpligtet sig til at etablere et demokratisk, sekulært og multietnisk land, som sikrer mindretalsbeskyttelse«, udtaler udenrigsministeren.

Flere EU-lande anerkender landet

Efter at Kosova søndag løsrev sig fra Serbien, opfordrede præsident Sejdiu »alle lande i verden« til at anerkende det uafhængige Kosova og oprette diplomatiske forbindelser til det nye land.

Ifølge Udenrigsministeriet er tidspunktet for Danmarks anerkendelse aftalt, så den kommer stort set samtidig med en række andre EU-landes blåstempling, da også Tyskland, Italien, Østrig, Estland og Letland nu anerkender Kosova.

ritzau

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce