Internationalt

Holland er i chok og afmagt

Hollænderne frygter den muslimske verdens vrede, efter at politikeren Geert Wilders har offentliggjort sin antiislamiske film 'Fitna'.

Internationalt

De hollandske radio- og tv-stationer afbrød deres udsendelser, og den hollandske regering er sammenkaldt til krisemøde efter at politikeren Geert Wilders i aften offentliggjorde sin antiislamiske film 'Fitna'.

»Lige nu holder de fleste vejret og håber på det bedste. Men det er klart, at vi frygter en voldsom reaktion fra den muslimske verden. Akkurat som I i Danmark har prøvet det«, siger den hollandske journalist Ab Zagt fra Algemeen Dagblad i Rotterdam til politiken.dk.

For mange vil se filmen Ab Zagt er filmanmelder, og han skal anmelde 'Fitna' for sin avis. Men da politiken.dk talte med ham, var det kun lykkedes ham at se en lille del af den 15 minutter lange film.

»Presset på hjemmesiden er simpelthen så stort, at teknikken hele tiden bryder sammen«, fortæller Ab Zagt.

»Jeg har dog nået at se, at filmen starter med teksten: »This film contains very shocking images«. (Denne film indeholder meget chokerende billeder, red.). Hvorefter der vises optagelser fra terrorangrebet på World Trade Center i New York i 2001, angrebet på banegården i Madrid i 2004 og mordet på filminstruktøren Theo van Gogh. Og efter hvad jeg har hørt, så vises der flere gange billedet af Muhammed med en bombe i turbanen af den danske tegner«.

Afskyelige slagord
Ifølge nyhedsbureauet Reuters, så vises der også et indslag med en ung kvinde, som bærer slør, og som bliver spurgt, hvad hun synes om jøder. Hertil svarer hun:

»De er aber og svin«.

Et andet indslag viser muslimske kvinder, som bærer et banner, hvor der står:

»Vær forberedt på det virkelige Holocaust«, og »Gud velsigne Hitler«.

»Vi frygter det værste«

Geert Wilders har i aften været fremme i de hollandske medier og sige, at han ikke hader muslimer.

Det er den ideologi, som ligger bag Koranen, han ikke kan lide. Samtidig siger han, at han og hans parti PWW vil arrangere nogle møder mellem hollændere og muslimer.

»Men inden da kan meget være gået galt. Jeg kan kun sige, at vi frygter det værste«, siger Ab Zagt, inden han skynder sig ud af døren for at tage ind på redaktionen i håbet om at kunne se filmen der.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce